Gestelev Kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode (ca. 1050-1275). De romanske kirker er kendetegnet ved brugen af runde buer, og de blev bygget af natur- og teglsten. I Gestelev var kirken opført i granit.

Af den romanske kirke står skibet tilbage. Det er bygget ind i det nuværende skib og tæller de to vestligste fag. I det romanske skib har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode (ca. 1250-1550) rev man den romanske kirkes kor ned og opførte det nuværende langhuskor, hvor skibet og koret går i et. Senere i den gotiske periode byggede man tårnet og våbenhuset. Både korets østlige gavl og tårnets to taggavle er uden kamtakker, men de er udsmykket med tvedelte blændinger, der ses mange steder på Fyn.

Våbenhusets gavl har kamtakker, og den har en helstøbt dekoration af blændinger og savskifter, hvor teglstenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirken er hvidkalket indvendigt, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets ottedelte, krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Døbefonten i skibets nordøstlige hjørne af grå granit er fra den romanske periode. Kummen er udsmykket med tovsnoninger og relieffer i form af liljer, hjulkors og livstræer. Den står på en firkantet fod fra 1898 med relieffer på to sider.

Prædikestolen fra 1581 er udført i renæssancen. Den har i fagene arkader med felter, der nu er blanke. Den var oprindeligt opsat foran korbuen som en lektorieprædikestol.

Altertavlen fra 1853 har en arkitektonisk opbygget ramme med store pilastre, dvs. halvsøjler, og herover en lav gesims. I midten er der et maleri fra 1941, som afbilder den vantro Thomas. Det er malet som en let formindsket kopi af Carl Blochs altermaleri i Ugerløse Kirke fra 1881 af Hans Rasmussen fra Faaborg.