DFDS-koncernen. Del af DFDS' flåde på Københavns red, malet af Carl Locher i 1883. Motivet er konstrueret, da samtlige større skibe i et aktivt rederi så godt som aldrig var samlet på ét sted. De tre større skibe i forgrunden er fra venstre skruedamperen Christian IX, der sejlede på England, hjuldamperen Gylfe, som betjente ruten København-Malmø, og skruedamperen O.B. Suhr, der sejlede mellem Østersøen og Middelhavet.
DFDS er en dansk rederikoncern, stiftet i 1866 på initiativ af C.F. Tietgen som Det Forenede Dampskibs-Selskab A/S.
Stiftelsen var en sammenslutning af H.P. Priors og C.P.A. Kochs dampskibsflåder og Det almindelige danske Dampskibsselskabs skibe, der stod for størsteparten af både de danske indenrigsruter og ruter til udlandet.
Formålet var at understøtte den hastigt voksende internationale handel i kølvandet på den vestlige industrialisering.
Rederiet begyndte med 19 dampskibe og ruter fra København til destinationer som Norge, Baltikum, Belgien, Storbritannien, Island og Færøerne. I løbet af 1880'erne ekspanderede virksomheden betydeligt og blev en af verdens ti største rederier.
Rederiet overtog hurtigt al dampskibsfart mellem de danske landsdele undtagen ruterne til Bornholm. I 1874 overtog man trafikken på Øresund, og omkring århundredskiftet havde DFDS erhvervet alle lokale danske eksportrederier.
I 1898 opkøbte DFDS Dampskibsselskabet Thingvalla og etablerede Scandinavian-American Line, som betjente ruter til USA frem til 1935. Rederiet drev desuden linjefart på Middelhavet og Sortehavet og i Nord- og Sydamerika.
Under begge verdenskrige spillede DFDS en afgørende rolle i at opretholde forsyninger af mad og kul til Europa. Til gengæld betød indsatsen omfattende tab af menneskeliv og materiel.
1. Verdenskrig var ledsaget af spekulation i DFDS' aktier og tab af det vigtige russiske marked, hvilket resulterede i, at rederiet efter krigen måtte overtage ældre skibe fra andre selskaber, mens det efter 2. Verdenskrig kunne erstatte de tabte skibe med nybyggede.
I midten af 1960'erne opkøbte rederiet J. Lauritzen en stor del af selskabets aktier, og samtidig investeredes der stort i ny tonnage, bl.a. i de såkaldte baconfærger, hvormed størsteparten af Danmarks landbrugseksport blev sendt til Storbritannien. Alligevel måtte mange etablerede ruter opgives, heriblandt indenrigsfarten, der ophørte i 1970.
I 1960'erne var DFDS blandt de første til at udvikle ro-ro (roll-on/roll-off)-tjenester, hvilket effektiviserede transporten af lastbiler og trailere.
I 1998 opkøbte DFDS Dan Transport, hvilket gjorde virksomheden til en af Nordeuropas største inden for spedition og logistik. Dog blev denne division solgt i 2000 for at fokusere på kerneforretningen inden for skibsfart.
I 2001 opkøbte DFDS det litauiske rederi Lisco Baltic Service, og yderligere i 2003 blev det norske DFDS Lys-Line AS indlemmet i porteføljen.
I 2009 overtog DFDS færgerederiet Norfolkline fra A.P. Møller – Mærsk. Fragtdivisionen, der med fragtskibsrederiet DFDS Tor Line drev linjetrafik med ro-ro-skibe mellem Sverige, Danmark, Storbritannien, Holland og Belgien, blev i 2010 indlemmet i DFDS Seaways.
DFDS Seaways omfatter bl.a. passagerruterne København-Oslo og Newcastle-Amsterdam samt fragtruter i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal.
I 2024 transporterede DFDS cirka 5,1 mio. passagerer på færgeruterne. I 2024 transporterede DFDS cirka 3 mio. fragt-enheder.
Hovedaktionæren i DFDS A/S er Lauritzen Fonden Holding ApS, som ved udgangen af 2024 ejede 40,4 procent af selskabets aktiekapital og stemmerettigheder.
Lauritzen Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med historiske rødder i shippingbranchen og ejer samtidig rederiet J. Lauritzen A/S.
Ejerkredsen består, ud over Lauritzen Fonden, af en række institutionelle investorer, mindre aktionærer og DFDS selv. DFDS ejer cirka 7 pct. af egne aktier.
DFDS-koncernen havde i 2024 en omsætning på 29,8 mia. kr., og det er en stigning på 9 pct. sammenlignet med 2023.
Koncernen beskæftiger ifølge opgørelser fra 2024 i alt 17.436 medarbejdere på verdensplan. Tallet er en stigning på næsten 29 procent i forhold til året før.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.