Doboj

Før krigen i 1990'erne havde Doboj en meget etnisk blandet befolkning med 40% bosniakker, 30% serbere, 10% kroater, 15% jugoslavere og 5% tilhørende andre etniske grupper. Etnisk udrensning af ikke-serbere under krigen har ændret denne sammensætning, og selvom en del bosniakker siden har vendt tilbage, udgør serbere 3/4 af byens befolkning i dag (bosniakkerne udgør ca. 15%).

Byen var strategisk vigtig i kong Tvrtko 1.'s bosniske middelalderstat, ligeledes i den osmanniske periode og under østrig-ungarerne efter 1878. Under Første Verdenskrig var Doboj stedet for den største østrig-ungarske interneringslejr med over 45.000 internerede, hvoraf halvdelen var civile (incl. børn), primært serbere fra Bosnien-Hercegovina og Serbien. 12.000 døde af underernæring og sygdomme pga. dårlige hygiejneforhold.

I starten af 1990erne afholdtes flere store antikrigsdemonstrationer i den dengang meget etnisk blandede by, og der blev dannet et fælles multietnisk bystyre. Det forhindrede dog ikke, at Doboj blev hårdt ramt af krigen med over 2.300 drabte og savnede. I maj 1992 kom byen under bosnisk-serbiske styrkers kontrol, den ikke-serbiske befolkning blev etnisk-udrenset og flere interneringslejre for både ikke-serbiske mænd og kvinder blev oprettet. Imellemtiden blev byen udsat for bombardementer fra de bosniakkisk-kroatiske styrker. Flere af de store krigsforbryderdomme fra ICTY relaterer til handlinger i Doboj, herunder sager om tortur og forbrydelser mod menneskeheden.

Efter krigen etablerede de internationalle SFOR-styrker flere militære lejre i området, herunder det danske Camp Dannevirke.

Grundet sin beliggenhed ved vigtige veje har Doboj siden middelalderen altid været et vigtigt handelscentrum. Efter 2. Verdenskrig udvikles bl.a. fødevare-, kemisk- og maskinindustri, og byen bliver nord-central Bosniens administrative centrum. Økonomien domineres dog for fra slutningen af 1800-tallet og frem til krigen i 1990'erne af jernbanen, idet Doboj er Bosnien-Hercegovinas vigtigste jernbaneknudepunkt – og faktisk et af de vigtigste trafikknudepunkter i hele Jugoslavien.

I dag er Doboj fortsat knudepunktet for flere vigtige veje, og hovedsæde for både Republika Srpskas og hele Bosnien-Hercegovinas statslige jernbaneselskab, dog uden samme betydning som før krigen i 1990'erne.

• Bosnien-Hercegovinas geografi
• Bosnien-Hercegovinas historie