Før oliefundet omkring 1940’erne var Doha en mindre kystbosættelse, hvor fiskeri og perlefiskeri dominerede beskæftigelsen i området. Al Bidaa, som byen oprindeligt hed, udviklede sig her skyldtes adgang til vandløbet Wadi Sail samt kystlinjens form, der gav beskyttelse mod angreb fra havet. I midten af 1800-tallet blev byen centrum for Al Thani-slægten, der fortsat udgør Qatars regerende dynasti.
I de første årtier af 1900-tallet voksede befolkningen som følge af perlehandlen, men faldt kraftigt i 1930’erne, da perleindustrien kollapsede efter introduktionen af kunstperler. Dog har Doha siden midten af 1900-tallet gennemgået markant udvikling, hvor olieindtægter dannede grundlag for hastig økonomisk og urban vækst. Væksten medførte bl.a. en omfattende udskiftning af historiske bygninger med moderne konstruktioner.
I 1950’erne og 1960’erne voksede byen hurtigt, samtidig med at infrastrukturen blev udbygget med nye veje, elforsyning og vandforsyningssystemer. Eksisterende smalle gader blev desuden udvidet for at give plads til biltrafik. I samme periode var der begrænset fokus på bevaring af den kulturelle arv. Senere er der dog blevet iværksat større projekter med henblik på at forny det gamle Doha, herunder restaureringen af det historiske marked Souq Waqif i 2004.
Det var i forbindelse med Qatars selvstændighed i 1971, at Doha blev udnævnt til landets officielle hovedstad.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.