Filminstruktør Carl Th. Dreyer var Dagmars direktør fra 1952 til 1968. Hans buste står i foyeren til minde om ham.
På Jernbanegade ved Københavns rådhusplads findes et af byens sidste biografneonskilte. Højt placeret over gadeplan løber fire hvide neonrør op langs gavlen på huset og ender i et meterhøjt "DAGMAR" skilt i rød neon. Over indgangen står der også "Dagmar" i rød neon.
Dagmar er Københavns fjerde ældste biograf, kun overgået af Grand Teatret (1913), Palads Teatret (1918) og Park Teatret (1926) på Østerbro. Den oprindelige biograf (Sal 1) er stadig beklædt med de originale, nu næsten 90 år gamle mahognipaneler.
Dagmar er en moderne biograf med cafe, kiosk og billetsalg samlet. I loftet ses nogle af de originale lamper. Foyeren her set i juli måned, 2025.

Dagmar er en biograf i København, der ligger i Dagmarhus i Jernbanegade ved Rådhuspladsen. Dagmar drives i dag (2025) af Nordisk Film Biografer og har fem sale.

Dagmar er Københavns fjerdeældste biograf, kun overgået af Grand Teatret (1913), Palads Teatret (1918) og Park Teatret (1926) på Østerbro. I den oprindelige biograf (Sal 1) kan de oprindelige mahognipaneler stadig ses. Udenfor markeres biografens placering af et højt neonskilt op ad bygningen og et andet over indgangspartiet.

Dagmar åbnede den 16. marts 1939 med filmen Pygmalion (1938). Bygningen erstattede Dagmar Teatret, der åbnede i 1883.

Oprindelig indretning

Dagmar havde oprindeligt 784 stole med rødt velourbetræk fordelt på et stort gulv og en stor balkon, med sideloger langs hver væg ned mod lærredet. Der var tre forskellige fortæpper i grønt, rødt og sølvgråt. Gæsterne måtte ryge i biografen, og der var særlige pladser til læger, hvor de kunne tilkaldes under forestillingen. I nedre foyer var der et lille hundehotel med plads til fem hunde. For fruerne var der indrettet en damesalon under kyndig ledelse af Hollywood-uddannede skønhedsplejersker.

Fra foyeren gik gæsterne 13 trin ned af en trappe for at komme ind i salen. På hver side af denne trappe skulle gæsterne gå tilsvarende otte trin op for at komme på balkonen. Dagmar var således bygget i kælderetagen, ligesom Posthus Teatret og Gloria mange år senere. Adgang til operatørrummet skete via en indvendig trappe i venstre side af biografen, der gik ud på taget og ind ad en jerndør.

Under og efter Besættelsen

I august 1943 annekterede den tyske værnemagt hele Dagmarhus inklusiv Dagmar. Derpå fulgte nogle år som tysk soldaterbiograf og hovedkvarter for Gestapo. Ved 2. Verdenskrigs afslutning var biografen stærkt medtaget af hærværk og skulle grundigt sættes i stand før genåbning.

Dagmars første direktør, Hilmar Clausen (1888-1951), blev hentet fra Rialto biografen på Frederiksberg. I 1952 fik filminstruktør Carl Th. Dreyer bevillingen. Da han døde i 1968 overtog filminstruktør Henning Carlsen bevilling og direktørpost. I 1980 tog komponist Bent Fabricius-Bjerre lederskabet på sig indtil Nordisk Film Biografer i 2006 overtog driften.

Ombygning til flere sale

Dagmar var den første biograf i København, der byggede om til flere sale efter bevillingssystemets ophør i 1972. I 1974 blev balkonen lukket af og bygget om til Sal 2 og Sal 3. Sal 4 blev placeret i den forhenværende garderobe ved sal 1, og Sal 5 kom til i et ledigt lokale langs H. C. Andersens Boulevard. I 1989 blev Sal 2 og 3 fusioneret, Sal 5 blev til Sal 3, og Sal 4 i garderoben blev efter ombygning til Sal 5. Endelig blev den nye Sal 4 placeret bag lærredet i Sal 1. Der er fortæppe i Sal 1 og Sal 2.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig