Mere varig karakter fik Fortjenstmedaljen, der blev indstiftet af Christian 7. i 1792 i to grader, guld og sølv, som belønning for "saadanne borgerlige Dyder, som især have Indflydelse paa den almindelige Velstands Befordring", navnlig inden for handel, industri og søfart. Selv om den egentlig var en civil dekoration, blev Fortjenstmedaljen i 1802 givet til søfolk og soldater for tapperhed i kamphandlinger mod briterne.
Christian 8. konfirmerede medaljen i 1845, og Christian 9. brugte ofte Fortjenstmedaljen som en "appendiks-dekoration" til dekorering af personer, der i forvejen bar Dannebrogordenen. Fra 1800-tallets slutning blev Fortjenstmedaljen givet til deltagere i videnskabelige ekspeditioner og fra 1908 med et sølvspænde på båndet med betegnelsen på den ekspedition, som modtageren havde deltaget i. I nutiden kan Fortjenstmedaljen som belønning for 40 års uafbrudt offentlig civil eller militær tjeneste tildeles i sølv til personer, der normalt ikke kommer i betragtning til et ridderkors.
Fortjenstmedaljen i guld blev tidligere givet til fremtrædende indenlandske kunstnere, fx fik Johanne Luise Heiberg den i 1882 i Dannebrogordenens bånd, og senere modtog også andre betydelige skuespillerinder medaljen i guld, fx Bodil Ipsen, Betty Nansen og Clara Pontoppidan. Det spillede givetvis ind, at kvinder først sent kunne blive riddere af Dannebrogordenen.
Fortjenstmedaljen i guld tildeles i nutiden næsten udelukkende fremtrædende personer, som af politiske grunde ikke ønsker at modtage en kongelig orden.
På Fortjenstmedaljens forside er den regerende monarks portræt gengivet. På bagsiden står der FORTIENT inden for en egekrans. Modtagerens navn er indgraveret i randen. Medaljen bæres i et rødt bånd med et hvidt kors og forbliver modtagerens ejendom. Medaljen sorterer under Ordenskapitlet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.