Frederikssund Kommune

Fra 1971 til omkring 2010 var der i kommunen en konstant stærk vækst. Befolkningstallet steg i perioden i alt 58 %, hvorefter stigningen blev mere afdæmpet. D. 1. januar 2025 var der 47.052 indbyggere i kommunen. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en stigning på ca. 7 % til 50.427 i 2050.

Frederikssund Kommune er resultatet af den største af de sammenlægninger, Strukturreformen førte med sig i Region Hovedstaden. Fusionen omfattede fire kommuner omkring Roskilde Fjord. Tre kommuner indgik fuldt ud: Frederikssund, Jægerspris og Skibby. Hertil kom det meste af Slangerup Kommune. Dermed fik fusionen fra begyndelsen i 2007 næsten 44.000 indbyggere.

Politisk er der tale om en kommune, hvor Venstre og Socialdemokratiet har haft tætte opgør om borgmesterposten. Efter de fire kommunalvalg i perioden 2005‑17 er begge partier endt med at besætte borgmesterposten to gange.

Helt centralt står orienteringen mod Københavnsområdet, hvortil mange pendler, og hvorfra kommunen søger at tiltrække nye indbyggere. Derfor har forbedring af transport og infrastruktur en meget høj prioritet. Af central politisk betydning er udviklingen af projektet med den nye by Vinge mellem Frederikssund og Ølstykke.

Slangerups daværende borgmester, Bent Lund (V), foreslog allerede i 2002, at seks kommuner omkring Frederikssund gik sammen i en storkommune. Ud over de fire, der endte med at fusionere med Slangerup, omfattede Bent Lunds udspil også hhv. Ølstykke og Stenløse Kommuner. Netop de seks kommuner havde siden 1970’erne haft et strategisk samarbejde. Umiddelbart blev visionen mødt med skepsis, og selv de positive reaktioner gik på, at det var for tidligt.

Da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 gjorde sagen højaktuel, var der fortsat ikke opbakning til den helt store fusion. Byrådet i hhv. Ølstykke og Stenløse Kommuner støttede, at de to – der begge havde en bedre økonomi end de andre fire kommuner – i al fald blev lagt sammen. Samtidig gjorde de det klart, at de ikke var indstillet på en stor fusion. I nabokommunerne Frederikssund og Jægerspris var der tilsvarende enighed om, at de to socialdemokratisk styrede kommuner burde lave en sammenlægning på tværs af Roskilde Fjord, men også at en fusion mellem de to ikke var nok til at danne en kommune af en bæredygtig størrelse. Derfor fortsatte sonderingerne med de to sidste af de seks samarbejdende kommuner: Slangerup og Skibby.

I Skibby Kommune var meningerne delte: Skulle den lille kommune med knap 7.000 indbyggere søge mod nord eller syd? Først var der sonderinger mod syd, hvor de tre kommuner – Bramsnæs, Lejre og Hvalsø – diskuterede at gå sammen, men her var der ingen klar interesse for at inkludere Skibby. I august 2004 besluttede et næsten enig byråd derfor at sige ja til at blive en del af den nye Frederikssund Kommune.

I Slangerup Kommune var der i byrådet også flertal for at sige ja, men et aktivt mindretal foretrak en sammenlægning med Hillerød Kommune. Den sag endte med splittelse og flere folkeafstemninger. I september 2004 viste en elektronisk afstemning, at der i hele Slangerup Kommune var et klart flertal på 56 % for at gå med i den nye Frederikssund Kommune, mens kun 31 % foretrak Hillerød-modellen.

Resultatet blev mødt med stærke protester fra borgere i Uvelse i kommunens østlige del, hvor der blev rejst krav om en ny afstemning i Uvelse/Lystrup valgdistrikt. Det imødekom byrådet, men stillede samtidig krav om en valgdeltagelse på mindst 60 %, og at mindst 75 % af de afgivne stemmer skulle gå ind for Hillerød, før beslutningen kunne omgøres. En afstemning d. 16. januar 2005 viste flertal for Hillerød, men ikke stort nok til at leve op til byrådets krav.

Uvelse-borgere protesterede igen og klagede til Indenrigsministeriet, der endte med at dekretere en ny afstemning. Den fandt sted d. 26. april 2005, hvor 54,6 % stemte for Hillerød-modellen, mens 45,3 % foretrak at blive en del af Frederikssund Kommune. Herefter måtte Slangerups borgmester, Bent Lund, erkende, at forsøget på at sikre en fælles beslutning var slået fejl.

Den nye Frederikssund Kommune endte efter det første valg i 2005 med at få den tidligere Jægersprisborgmester, Ole Find Jensen (S), som formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra 1. januar 2007 som borgmester i den nye kommune. Det var med til at sikre valgsejren, at Venstre var svækket efter at have mistet Uvelse/Lystrup valgdistrikt, der traditionelt var en af partiets højborge.

De politiske uenigheder var imidlertid ikke dybe. Den nye kommune blev kendt for et samarbejdende byråd og brede forlig. Den politiske debat har i høj grad handlet om, hvem der bedst kunne styre kommunen og det ambitiøse projekt i Vinge.

Erhvervslivet i Frederikssund Kommune spænder vidt på begge sider af Roskilde Fjord og er koncentreret omkring kommunens fire største byer – Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby.

Den vigtigste private virksomhed er Topsoe A/S – tidligere kendt som Haldor Topsøe A/S – der fremstiller katalysatorer. I det hele taget betyder industrien fortsat meget for beskæftigelsen med de største virksomheder beliggende i og omkring Frederikssund, der samtidig er den største handelsby i kommunen.

Arbejdsmarkedet er præget af en omfattende pendling ind og ud af kommunen, og over halvdelen af de erhvervsaktive borgere tager på arbejde uden for kommunegrænsen.

To store byggeprojekter har central betydning for kommunens økonomi. Dels det ambitiøse og omstridte projekt med den nye bydel Vinge syd for Frederikssund, dels anlæggelsen af Kronprinsesse Marys Bro, der forbinder den østlige og vestlige del af kommunen. Broen, der stod færdig i 2019, aflaster Kronprins Frederiks Bro længere mod nord, der har været kendt for lange køer i myldretiderne.

Det var Folketinget, der i 2014 besluttede at bevilge 660 mio. kr. til den 10 km lange firesporede motortrafikvej og til den 1,4 km lange Kronprinsesse Marys Bro, der som højbro forbinder Marbæk og Tørslev Hage lige syd for Frederikssund. Den nye bro var efter planen kun delvist statsfinansieret. Byggeriet kostede 2 mia. kr., hvor differencen skulle finansieres gennem brugerbetaling. Betalingsordningen med brugerbetaling blev imidlertid afskaffet med virkning fra den 1. januar 2022.

Uddannelsesniveauet for de 30‑34-årige i kommunen er lavere end i landet som helhed. I 2024 havde 16,2 % af de 30‑34-årige alene en grundskoleuddannelse mod et landsgennemsnit på 12,6 %, mens andelen på de videregående uddannelser også lå lavere end på landsplan. Andelen med en erhvervsuddannelse er større i Frederikssund Kommune end på landsplan. I 2024 havde 35,6 % af de 30-34-årige i kommunen en erhvervsfaglig uddannelse, mens landsgennemsnittet samme år var 23,1 %.

Et nyfødt barn i Frederikssund Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,2 år, hvilket er tæt på landsgennemsnittet på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 81,9 % af den voksne befolkning i Frederikssund Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Den gennemsnitlige disponible indkomst var i 2023 på 280.000 kr. helt som på landsplan. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 2.547.000 kr. i 2020 og dermed over landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Frederikssund Kommune