Habib Bourguiba

Bourguiba ledede de afsluttende forhandlinger med Frankrig om Tunesiens selvstændighed. Bourguiba ledede en fløj af partiet Néo Destour, som arbejdede for et fortsat tæt samarbejde med Frankrig og accepterede fransk militær tilstedeværelse i Tunesien.

I modsætning til denne fløj stod en fløj under ledelse af Salah Ben Youssef (1907-1961), som ønskede fuldstændig selvstændighed og uafhængighed af Frankrig. Ben Youssefs fløj lagde vægt på, at Tunesien politisk skulle læne sig mod de øvrige arabiske lande frem for mod Europa. Dette første til en reel splittelse i partiet. Bourguiba så Ben Youssefs tilhængere som en trussel og fængslede dem efter selvstændigheden. Ben Youssef flygtede ud af Tunesien.

Den ideologiske kamp mellem de to fløje ved Tunesiens selvstændighed er vigtig. For den er fortsat frem til i dag og præger fortsat de store partiskel i landet mellem såkaldte sekulære og islamister.

Ved Tunesiens uafhængigheden den 20. marts 1956 blev der oprettet en lovgivende forsamling, hvor Néo Destour fik alle pladserne. Den 11. april 1956 blev Habib Bourguiba premierminister i en regering på 17 medlemmer.

Monarkiet blev afskaffet i juli 1957. Landet blev udråbt som en republik med Habib Bourguiba som dets præsident.

Han forblev på embedet i 30 år blandt andet på baggrund af en grundlovsændring i 1975, der gjorde ham til præsident for livstid. Men den 7. november 1987 erklærede den daværende premierminister Zine El Abedine Ben Ali og en række læger Bourguiba for senil. Ifølge grundloven skulle premierministeren, dvs. Ben Ali, overtage embedet som præsident i sådanne tilfælde.

Habib Bourguiba levede i husarrest resten af sit liv i en stor villa i sin fødeby Monastir. Han døde den 6. april 2000 og fik en stor begravelse, som foregik i Monastir. Her er både han og hans familie begravet i et stort mausoleum, som han fik opført til sig selv i sin regeringstid.

De første ti år efter selvstændigheden ledede Habib Bourguiba Tunesien sammen med en gruppe ministre, der stod for en stærk statsledet socialistisk udviklingspolitik. De gennemførte store forandringer af de sociale forhold i landet, igangsætte statsledede byggerier, moderniserede uddannelsessystemet og sundhedssystemet og oprettede landbrugskollektiver frem for den traditionelle ledelse på landet.

Omvæltningerne og forbedringer af det tunesiske samfund fortsatte i de følgende årtier, og Bourguiba omtales derfor ofte som grundlæggeren af det moderne Tunesien.

• Tunesiens historie fra 1881
• Tunesien
• Zine El Abedine Ben Ali
• tunesiske præsidenter