LP'en er en type grammofonplade, der blev introduceret på markedet af det amerikanske pladeselskab Columbia Records i 1948. Det nye format havde en rotationshastighed på 331/3 omdrejninger pr. minut og væsentlig smallere riller end dens forgænger 78'eren, hvilket i forening gav en spilletid, der var ca. 10 gange så lang. Af denne grund blev det kaldt for en Long-Playing plade (LP). LP’en er 12” (30 cm) i diameter og rummer typisk 20-25 minutters musik på hver side. I 1960’erne blev LP’en det bedst sælgende musikmedie. LP'er sælges fortsat i pladebutikker verden over, og er således det længst levende relevante musikmedie.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer fra engelsk og er første del af LP record, som er en forkortelse for long-playing record (plade med lang spilletid).
- Også kendt som
-
lp (begge stavemåder er autoriserede); LP-plade, longplaying-plade, mikrorilleplade
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.