I en afstand på 228.000 km optog rumfartøjet Cassini i 2005 en række billeder af Mimas. Her ses en mosaik, der tydeligt viser det 135 km brede Herschelkrater. Krateret har en dybde på 10 km og strækker sig over en tredjedel af månens diameter.
Af /NASA.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Mimas er en af Saturns indre måner. Den har en radius på 195 km og en densitet på 1,15 g/cm3. Mismas blev opdaget af W. Herschel i 1789.

Faktaboks

Etymologi
Månen er opkaldt efter Mimas, skikkelse fra græsk mytologi.

Mimas' lave densitet tyder på, at den hovedsagelig består af is.

Herschelkrateret

Den mest prominente overfladestruktur på Mismas er Herschelkrateret, et 135 km stort meteorkrater. Nedslaget var så stort, at det har været tæt på at fragmentere månen. Især i de ækvatornære egne ses flere parallelle forkastninger, der kan være skabt ved det store meteornedslag eller alternativt ved geologisk aktivitet i månens indre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig