Noricum, romersk provins, hvis udstrækning i grove træk svarer til det nuværende Østrig syd for Donau og øst for Inn samt en lille del af det nordvestlige Slovenien. Området var oprindelig beboet af keltiske stammer; blandt disse var norikerne i 100-t. f.Kr. blevet de dominerende med Noreia som hovedsæde. Området blev erobret fredeligt allerede i 15 f.Kr. under kejser Augustus, men blev først etableret som provins i 40'erne e.Kr. under kejser Claudius. Han skabte den noriske bystruktur med grundlæggelse af Juvavum (nuv. Salzburg), Aguntum (Lienz), Teurnia (ved Spittal), Celeia (Celje) og Virunum (Klagenfurt) som administrationscentrum. Provinsens økonomi var præget af udvindingen af det berømte noriske jern i området nord for Klagenfurt; endvidere krydsede den såkaldte Ravvej, der førte fra nord ned til Aquileia i Norditalien, den sydlige del af Noricum. Jernudvindingen og den omfattende handel med halvfabrikata af jern er belyst af det omfattende arkæologiske materiale fra Magdalensberg lidt nord for Klagenfurt. Provinsen kom under stærkt ydre pres allerede i slutningen af 100-t. e.Kr. og ophørte i praksis med at eksistere som provins med ostro- og visigoternes angreb i 405 og 407.
Det sker
Ishockey
Mændenes ishockeylandshold møder Tjekkiet til playoffkamp om en plads i kvartfinalen til dette års vinter-OL. Syv danske spillere, der til daglig spiller i den professionelle nordamerikanske liga NHL, er i år med til OL. Det er det højeste antal nogensinde.
Ramadan
Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.
Kinesisk nytår
Det kinesiske nytår er den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. Fejringen af det kinesiske nytår varer normalt i 15 dage og kulminerer med Lanternefesten. Den 17. februar 2026 markerer nytåret overgangen fra Slangens år til Hestens år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.