Shiva

Shiva er nok den guddom i hinduismen, som har den mest sammensatte karakter. Han er både den destruktive og den livgivende gud, både ægtemand og asket, og han bliver også i visse sammenhænge afbildet som Ardhanarishvara – halv mand og halv kvinde. Netop de mange udtryk danner basis for hans popularitet. Religionshistorisk er det sandsynligvis et tegn på, at mange lokale guddomme er smeltet sammen med ham op igennem den hinduistiske religionshistorie.

Shiva er med stor sandsynlighed en videreudvikling af den frygtede vediske gud Rudra, som optræder i den vediske litteratur fra omkring 1200 f.v.t., men han forbindes også ofte med Paśupati (Dyrernes herre), som er en figur, der sidder i yogisk positur på segl, og som kan føres helt tilbage til Induskulturen. Senere særligt i den puraniske litteratur får han de karakteristiske træk, som vi møder i nutidig hinduisme.

I den hinduistiske mytologi optræder Shiva sommetider i en trehed (tri-mūrti) sammen med guderne Vishnu og Brahma. Samlet repræsenter de verdens cykliske gang med skabelse, opretholdelse og destruktion. Shiva kan dog også i form af Nataraja ("konge over dansen") selvstændigt bestemme verdensgangen, hvor han med sin kosmiske dans til sidst ødelægger hele universet, så et nyt og renset kan opstå. I begge tilfælde er Shiva den destruktive gud, som ødelægger for at noget nyt kan vokse frem. Trimūrti kan som en trehed også repræsentere udgangspunktet for alle mulige andre lokale guder i hinduismen, som forstås som manifestationer af særligt Vishnu og Shiva.

Shivas hustru eller kvindelige sidestykke har mange navne, og hendes væsen er lige så alsidigt som Shivas. I sin milde form hedder hun Parvati, og hun anses som moder til deres to sønner, som er henholdsvis den elefanthovede Ganesha og Skandha også kaldet Kartikkeya eller Murugan på tamilsk. I den mere destruktive, men også selvstændige, form kaldes hun for Durga eller Kali. Men Shiva kan også forbindes med gudinden Ganga, der personificerer floden Ganges, og han afbildes i den sammenhæng også med en flod i håret.

Som frugtbarhedsgud fremstilles Shiva ofte i sin anikoniske form som en linga, der betyder tegn, men ligner en fallos. Linga er ofte centrum for tilbedelse i hindutempler, hvor ofringen primært består af mælk, som hældes over lingaen. Lingaen står ofte i en yoni, der repræsenterer de kvindelige kønsorganer.

Shiva omtales også ofte som den store asket, der med korslagte ben sidder i dyb meditation på et tiger- eller løveskind oppe på bjerget Kailasa i Himalaya. Han er alle asketers, de såkaldte sadhuers, guddommelige forbillede, og udover at klæde sig som ham, bærer de ofte Shivas mest kendte attributter, som er en trefork og en tromme, som Shiva bruger i sin kosmiske dans.

For at vise, at det guddommelige transcenderer kønnet, eller for at vise, at det kvindelige og det mandlige hænger sammen som en enhed, kan Shiva også afbildes som halvt mand og halvt kvinde (Ardhanarishvara). Den figur optræder især i Sydindien.

Shiva som hovedgud eller som den guddom, alle andre guder udspringer fra, er centrum for den retning inden for hinduismen, der kaldes shaivismen eller shivaismen. Shivadyrkere møder man flest af i det nordlige og i det sydlige Indien, og for at markere deres tilknytning til denne retning vil præster under tempeltilbedelsen og asketer ofte tegne tre striber horisontalt i panden og rundt omkring på kroppen. Striberne er tegnet med hellig aske.

• hinduisme