Piran
Af /https://halun.pl/.

Piran (italiensk Piran0)er en kystby i det sydvestlige Slovenien i Obalno-kraška regionen. Piran ligger ved vestvendt tange i Piran-bugten ud til Adriaterhavet. Byen er kendt for sin velbevarede venetianske middelalderlige bykerne med smalle gader og tætliggende huse, og den fungerer som administrativt centrum for Piran Kommune (Občina Piran). Piran er en af de tre hovedbyer i Slovensk Istrien og et af landets mest besøgte turistmål.

Faktaboks

Etymologi

Piran menes at stamme fra det italienske ord ´pera´for pære. Andre angiver oprindelsen fra enten det græske ord ’pyr’ for ild, jævnfør, at der skulle have været et fyrtårn allerede i antikken.

Også kendt som

Pirano, Italiensk

Selve byen er angivet til 3.667 indbyggere i 2025 med store sæson udsving. Kommunen har 18.133 indbyggere. Kommunen dækker et areal på 43.50 km2 og selve byen 0.70 km2.

Historie

Fyrtårnet i Piran (Piranski svetilnik) set fra havnkaj. Fyrtårnet er bygget i 1872
Tartinijev trg (italiensk, Piazza Tartini) er den centrale plads i Piran. Tartinijev trg er opkaldt efter den italienske komponist Giuseppe Tartini.

Området omkring Piran var før romersk tid beboet af de illyriske Histri-stammer, der har givet navn til den Istriske halvø. Stammerne som levede af landbrug, fiskeri, saltindvinding og handel med forbindelse til grækerne og etruskerne. Der er fundet arkæologiske spor af histrierne tilbage til det førte årtusinde f.v.t.

Piran-halvøen blev indlemmet i Romerriget i 178–177 f.Kr., hvorefter området blev præget af romerske bosættelser og landbrug. Syd for Piran, nær Portorož, tyder undervandsarkæologiske fund af blandt andet amforaer og skibsmaster på, at der har været anlagt en havn.

I tiden efter det vestromerske riges fald kom byen under kontrol af Byzans og den senere del af folkevandringstiden, de 6. og 7. århundreder, begyndte slavere at bosætte sig i området. Byzans kontrol varede dog kun cirka hundrede år og frem til 1283, hvor den Venetianske Republik tog kontrollen, var Piran under forskellige feudale herrer. Den Venetianske Republik bevarede kontrollen i cirka 500 år frem til 1797, hvor byen kom under Habsburg. Det er de 500 år under venetiansk styre, som har givet byen sit udseende i dag.

I 1805 blev byen en kort periode en del af Napoleons illyriske provinser og i 1813 kom Piran igen under Habsburg, – det Østrigsk-Ungarske Imperium. Efter 1. Verdenskrig tilfaldt området Italien og efter 2. verdenskrig i 1947 blev Piran en del af Zone B i Fristaten Trieste, der blev administreret Jugoslavien på vegne af FN. Efter fristatens opløsning i 1954 blev byen en del af den slovenske delstat i Jugoslavien.

Økonomi

Historisk har Piran og det nærliggende område været afhængig af saltindvinding, men det er blevet en nicheproduktion i dag, hvor turisme og service er hovederhvervet i Piran.

Udviklingen af turisme tog fart under Habsburg med anlæggelsen af kurbade i den nærliggende by, Portorož i slutningen af det 19. århundrede og åbningen det Østrigsk-Ungarske Imperium med åbningen af en jernbaneforbindelse i 1902 fra Trieste til Poreč i det nuværende Kroatien bragte flere turister til. I Jugoslavien blev der investeret store beløb i turistindustrien med hoteller og konference aktiviteter i Portorož. Pirans historiske center blev moderniseret, men bevaret så det stadig har sin venetianske udformning.

I 2024 var det 1,87 millioner overnatninger i kommunen. Heraf er de 1,2 millioner overnatninger udenlandske turister.

Tartinijev trg
Af /https://www.flickr.com/people/14759783@N04.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig