The New York Times er USA’s absolut førende avis med næsten 12 millioner abonnenter (2026), hvoraf godt 600.000 abonnerer på printudgaven. Alle andre abonnenter læser avisen online.
The New York Times’ motto, der har stået øverst på forsiden siden 1896, lyder: »All the News That’s Fit to Print«. En understregning af avisens selvopfattelse som en autoritativ og alsidig nyhedskilde, der udvælger, hvad der er egnet til at trykke.
Avisen blev grundlagt i New York i 1851. I 1886 blev den overtaget af forlæggeren Adolph Simon Ochs (1858-1935). Hans datter Iphigene Ochs Sulzberger (1892-1990) arvede avisen, der siden har været ejet og ledet af Sulzberger-familien.
I årtierne frem til 1960’erne var The New York Times kendt som en avis, der undlod at favorisere det ene synspunkt frem for det andet i amerikansk politik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.