The Godfather er en amerikansk film fra 1972, instrueret af Francis Ford Coppola med manuskript af Mario Puzo efter dennes roman. Filmen udgør sammen med efterfølgerne Godfather II (1974) og Godfather III (1990) en saga, der skildrer et udsnit af det amerikanske samfund fra ca. 1900 til nutiden via den blodige historie om en mafiafamilie og dens overhoved, don Vito Corleone, spillet af Marlon Brando.
The Godfather blev en stor succes, og derfor ville filmstudiet have en efterfølger, omend filmens fortælling ikke lægger op til det. Dermed blev The Godfather også en del af den nyere tendens med at lave efterfølgere til succesfulde film. I 2022 blev der lavet et dokudrama, The Offer, om tilblivelsen af The Godfather.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.