Øverst: En V2-raket forberedes til affyring på raketbasen i Peenemünde.
Nederst: V1 var i modsætning til V2 ikke raketdrevet. Den var nærmest en bombe med vinger; motoren var en pulserende jetmotor. Her ses en V1 inden start fra en fransk landsby i juni 1944.
V2 var navnet på en tysk langdistanceraket med typebetegnelsen A-4. Sammen med V1 blev denne raket udviklet under 2. Verdenskrig for at vende krigen, og gengælde de allierede bombeangreb på tyske byer.
V'et var en forkortelse for det tyske ord Vergeltung, som betyder 'gengældelse'.
V2 var det første store ballistiske raketvåben, og raketten er stamfader til alle vestlige og sovjetiske rumraketter. Den første V2 fløj fra Peenemünde i 1942.
Langdistanceraketten var et 14 m langt, ubemandet projektil med fire styrevinger og en raketmotor, der anvendte flydende brændstof. Den blev afskudt lodret fra mobile affyringsramper og kunne fremføre et sprænghoved på 975 kg over en afstand på maks. 340 km.
De allierede havde intet værn imod V2, der fløj med overlydshastighed i op til ca. 100 km højde. Træfsikkerheden var dog ringe, så V2 ansås for at være et rent terrorvåben. Fra 1943 gav Hitler det kostbare projekt højeste prioritet, men serieproduktionen kom efter flere forsinkelser pga. allierede luftangreb først i gang i slutningen af 1944.
Produktionen af V2 foregik i det SS-ejede firma Mittelwerkes regi i koncentrationslejren Dora-Mittelbau og kostede mange tusinde, hovedsagelig jødiske, lejrfanger livet. I alt blev der bygget 5940 enheder, som især blev brugt mod mål i England og Belgien med hhv. 2274 og 6448 dødsofre til følge. En større totrinsversion, A-9/A-10, til brug mod mål i USA kom ikke ud over projekteringsstadiet.
V2's chefudvikler, Wernher von Braun, og en række af hans ledende teknikere blev ved 2. Verdenskrigs slutning hentet til USA som en del af den såkaldte Operation Paperclip, hvor de fortsatte udviklingen af ballistiske våbensystemer og rumraketter. Andre tyske raketspecialister deltog i tilsvarende programmer i Sovjetunionen.
Om vinteren står Solen langt under horisonten om natten. Så er himlen mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejret og lysforureningen. Dark Sky er områder, hvor der er størst mulighed for at se stjernehimlen.
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparency Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.