Tjenesten lanceredes for offentligheden den 14. februar 2005 og blev udviklet af de tre tidligere PayPal-ansatte, Steve Chen (f. 1978), Chad Hurley (f. 1977) og Jawed Karim (f. 1979).
Den første video blev uploadet den 24. april 2005 og bærer titlen “Me at the zoo”. I videoen, som varer 18 sekunder, viser en bruger nogle elefanter i en zoologisk have.
YouTube voksede hurtigt i popularitet og blev købt af Google for 1,65 mia. US dollars i oktober 2006 og vurderes ved platformens 20 års fødselsdag i 2025 at være over 500 mia. US dollars værd.
YouTubes forretningsmodel er en flerstrenget model, der kombinerer annonceindtægter, abonnementsbetaling og digitale tjenester.
Først og fremmest er YouTubes forretningsmodel reklamedrevet og abonnementsbaseret, og YouTubes ‘partnerprogram’, der blev søsat i 2007, sætter også fokus på content creators’ indtjeningsmuligheder.
Helt overordnet fungerer platformen som en tosidet markedsplads, der forbinder annoncører og creators med brugere. Fordi den primære indtægtskilde er reklamer, er brugerengagement og seertid afgørende faktorer for platformens økonomiske succes.
YouTube tjener primært penge gennem reklamer, der vises før, under og efter videoer. Her betaler annoncører YouTube for adgang til bestemte målgrupper via Google Ads, hvor annoncer kan målrettes baseret på demografi, adfærd og interesser. En del af annonceindtægterne deles med creators gennem YouTubes partnerprogram.
Som bruger kan man betale for et reklamefrit YouTube ved at købe abonnementet YouTube Premium. Her får man i tillæg også adgang til offline afspilning og adgang til eksklusivt premium-indhold.
YouTube Music er YouTubes musikstreaming-tjeneste, der konkurrerer med tjenester som Spotify og Apple Music.
YouTube TV er en abonnementstjeneste for live-tv og streaming, som kun udbydes på det amerikanske marked.
YouTube har været katalysator for nogle af internettets mest ikoniske memes. Siden lanceringen for 20 år siden har platformen været med til at forme vores syn på og brug af sociale medier og informationsdeling. Platformen har gennem årene skabt et alsidigt forum for indholdsdeling fra både kommercielle kanaler, verdenskendte YouTubere og et utal af amatører. Der deles alt fra uddannelsesmateriale, underholdning, tutorials, vlogs (video blogs) og nichepræget indhold.
YouTube har gjort det muligt for alle med en internetforbindelse at skabe og distribuere indhold uden at skulle gå igennem de traditionelle mediekanaler.
Det har medført etableringen af helt nye former for underholdning, såsom Let’s Play-videoer (hvor gamere streamer deres gameplay), vlogs (videodagbøger) og reaction videos (hvor en youtuber reagerer på noget). YouTube har således også skabt en ny type af kendte, og YouTube-stjerner som PewDiePie, MrBeast og Emma Chamberlain har oparbejdet kæmpe følgeskarer udenom de konventionelle kanaler.
YouTube har også tilbudt politiske bevægelser en platform. Den var fx afgørende i spredningen af information under det arabiske forår (2010-2011), hvor borgere brugte YouTube til at dokumentere uroligheder og regimers undertrykkelse.
Ligeledes har YouTube været en platform for kontroversielt politisk indhold, hvor især højreorienterede debattører har fundet fodfæste og publikum.
Den såkaldte manosfære repræsenteret ved kontroversielle figurer som Milo Giannopoulos og Andrew Tate har ligeledes fundet stort publikum på YouTube.
Et tidligt eksempel er den såkaldte 'rickrolling', hvor brugere blev narret til at klikke på et link, der uden at brugeren ønskede det, førte til musikvideoen til Rick Astleys sang Never Gonna Give You Up (1987) på YouTube. Drilleriet begyndte i 2007 og blev et af de første virale YouTube-memes, der stadig bruges i dag.
Videoen til den sydkoreanske artist Psy's hit Gangnam Style (2012) er stadig et af de mest markante eksempler på en YouTube-video, der blev en global sensation. Musikvideoen, der kombinerede iørefaldende k-pop med en ikonisk dans, blev den første video på YouTube, der opnåede én mia. visninger. Videoens succes er et eksempel på YouTubes evne til at sprede indhold viralt (og globalt) uden at tage hensyn til traditionelle musikdistributionskanaler.
Vlogging (videoblogging) har udviklet sig til at være en af YouTubes mest populære og betydningsfulde genrer. Tidligt i YouTubes levetid dokumenterede vloggere deres liv, tanker og refleksioner som en slags videodagbog. Genren slører grænserne mellem det private og det offentlige, da vloggerne ofte var portrætteret i deres soveværelse, og deler personlige elementer om deres tilværelse. Denne form for personligt kurateret indhold skaber en illusion af nærhed og autenticitet, som styrker relationen mellem vlogger og publikum.
YouTube har haft en stor indvirkning på, hvordan musik skabes, distribueres og opleves globalt. Platformen har i høj grad demokratiseret adgangen til musik, idet både etablerede kunstnere og uafhængige skabere kan uploade deres sange og videoer direkte på platformen uden at skulle gå gennem traditionelle kanaler som pladeselskaber og radio. Justin Bieber er et eksempel på en kunstner, der som meget ung fik succes på YouTube og brugte sin succes på platformen til at få kontakt til pladeselskaber.
YouTubes retningslinjer tillader ikke deling af indhold i strid med ophavsrettigheder, indhold af pornografisk karakter eller indhold som viser udpenslet vold, hadtale eller misinformation. Gennem tiden har platformens forsøg på at moderere i overensstemmelse med de gældende retningslinjerne ført til adskillige kontroverser.
Indstillingen “Restricted Mode”(“begrænset tilstand”), som kan anvendes af brugere til at filtrere indhold som er potentielt uegnet for børn, blev i 2017 kritiseret for at fjerne indhold delt af LGBT-personer, hvori emner som seksualitet, seksuel identitet og kønsidentitet diskuteredes. LGBT YouTubere kritiserede platformen for ikke at håndhæve de samme retningslinjer for indhold som omhandler heteroseksualitet. I forbindelse med denne kritik anvendte utilfredse brugere hashtagget #YouTubeIsOverParty på Twitter (nu X) til at skabe opmærksomhed om sagen. Efterfølgende meldte YouTube ud, at fjernelsen af det LGBT-relaterede indhold havde ramt flere hundrede tusinde brugere og skyldtes en teknisk fejl.
YouTubes indholdsmoderering var ligeledes emne for kritik i februar 2021. Videoer, som viste Trump-vælgeres stormløb på Capitol-bygningen i Washington, D. C., USA, blev fjernet med henvisning til, at indholdet var i strid med gældende retningslinjer omkring misinformation. YouTube gjorde efterfølgende indholdet tilgængeligt igen og har siden omtalt fjernelsen af indholdet som en “overhåndhævelse” af reglerne.
Brugen af såkaldte “ad blockers” (reklame blokering) har de seneste år været omdrejningspunkt for diskussion. Ad blockers er softwareapplikationer, som forhindrer visning af uønskede annoncer og reklamer. Med henvisning til, at platformens største indtægt kommer fra visningen af reklamevideoer for brugere, der ikke har YouTube Premium, har YouTube vedtaget, at brugen af ad blockers er i strid med deres brugervilkår. Platformen fastholder, at brugen af ad blocker-detekterings software er en nødvendig foranstaltning for at kunne tilbyde gratis indhold til brugerne. Det har ført til diskussioner om brugeres digitale rettigheder og privatliv på den ene side versus platformens økonomiske levedygtighed på den anden.
På trods af at youTube har indført flere tiltag for at begrænse spredning af misinformation og fake news, kritiseres platformen fra flere sider for ikke at reagere hurtigt nok, når indhold skal fjernes og for manglende gennemsigtighed omkring algoritmer og indholdsmoderation. Under Covid-19 pandemien spillede YouTube en central rolle i udbredelsen af misinformation og konspirationsteorier. Video trilogien “Plandemic” er et eksempel på spredningen af konspirationsteorier om Covid-19 og vacciner. Den første del af trilogien, “Plandemic I: The Hidden Agenda Behind Covid-19”, blev uploadet i maj 2020, anden del, “Plandemic II: Indoctornation”, i august samme år og tredje og sidste del “Plandemic III: The Great Awakening” blev uploadet i juni 2023. Alle tre videoer blev hurtigt taget ned, men især den første gik viralt og fik millioner af visninger, inden den blev fjernet. Den første video blev en af de mest delte og omtalte konspirationsteorien under Covid-19 pandemien og bidrog på globalt plan til modstand mod vacciner og mod at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Under præsidentvalgene i USA i 2016 og især 2020 og 2024 har YouTube ligeledes spillet en central rolle i forbindelse med spredning af valg-relateret misinformation i form af videoer, der omhandler konspirationsteorier om bl.a. valgsvindel. Der blev bl.a. delt videoer, som hævdede at stemmemaskiner var blevet manipuleret til at ændre stemmer fra Donald Trump til Joe Biden, der løb med sejren i 2020. En anden valg-relateret konspirationsteori delt på YouTube omhandlede ulovlig stemmeafgivelse fra udokumenterede immigranter. Endelig kan der peges på Donald Trumps tidligere advokat, Rudy Giuliani, som en nøgleperson i spredningen af valg-relateret misinformation på Youtube. Giuliani benyttede sig under valget i 2024 af, at det forbud som YouTube efter valget i 2020 havde indført mod deling af videoer med falske påstande om valgsvindel, i 2023 var blevet ophævet med henvisning til bekymringer om ytringsfrihed. Som mange andre nøglepersoner, der forbindes med hyppig spredning af misinformation, har Giuliani i perioder været delvist udelukket fra traditionelle medier, herunder Fox News. I denne henseende bliver YouTube en helt central platform for aktører, som er udelukket fra deltagelse i de traditionelle medier.
YouTube opererer under den amerikanske Digital Millennium Copyright Act (DMCA), som giver rettighedshaver mulighed for at anmode om fjernelse af indhold, som krænker deres ophavsret (copyright). Når en rettighedshaver indsender en såkaldt “takedown”-anmodning, er YouTube forpligtet til at fjerne det pågældende indhold. Brugeren, der har uploadet videoen, kan dog vælge at appellere mod YouTubes fjernelse, hvis vedkommende mener, at brugen er lovlig f.eks. med henvisning til princippet om “fair use”. Gennem tiden har der været flere store sager omhandlende krænkelse af ophavsret på YouTube. En af de største var Viacom versus YouTube, som løb over en periode på 7 år fra 2007-2014. Viacom, som er moderselskab til bl.a. MTV, Nickelodeon og Comedy Central, sagsøgte YouTube for 1 milliard dollars for at tillade upload og visning af mere end 150.000 ophavsretsligt beskyttede klip og for ikke at have fjernet indholdet hurtigt nok efter at være blevet gjort opmærksom på, at ophavsretten var blevet overtrådt. YouTube forsvarede sig med henvisning til den amerikanske Digital Millennium Copyright Act (DMCA) og dens “safe harbor”-bestemmelser. DMCA og safe-harbour bestemmelserne beskytter internettjenesteudbydere og platforme mod at blive holdt juridisk ansvarlige, så længe de opfylder en række kriterier herunder, at reagere hurtigt på take down-anmodninger. Der faldt aldrig dom i sagen Viacom versus YouTube, men den førte til skærpet fokus på ophavsret og udviklingen af Content ID, et automatiseret system, der identificerer og håndterer ophavsretsligt beskyttet materiale i videoer, som brugere uploader.
Om vinteren står Solen langt under horisonten om natten. Så er himlen mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejret og lysforureningen. Dark Sky er områder, hvor der er størst mulighed for at se stjernehimlen.
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparancy Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.