Udtrykket stammer fra lægen Galen, som var født i Pergamon i det antikke Grækenland (i dag det vestlige Tyrkiet, Izmirprovinsen). Galen var læge og naturforsker og virkede i størstedelen af sit liv i Rom. Galens medicinske system var accepteret til op i den tidlige middelalder og byggede videre på principper fra Hippokrates. Den gamle lære fra Hippokrates om de fire kropsvæsker blod, slim, sort galde og gul galde (humoralpatologi) var afgørende for Galen, og han beskrev sygdom som en ubalance af disse væsker. I hans skrifter om feber skriver han eksempelvis, at feber skyldes enten en overflod af gul galde, sort galde og slim, en tilstand han kaldte cacochymia, eller overflod af blod, som han kaldte plethora. Ifølge ham førte dette til en varmeudvikling og feber. For at fjerne overskydende væskemængder og genskabe balance, tilrådede Galen kraftig åreladning. De mængder af blod, der blev udtømt, var store, og set med nutidens øjne, må de antages at have været skadelige. Galens lære om blodoverfyldning (plethora) og åreladning bevarede sin indflydelse indtil 1800-tallet.
Galen skrev i sin tid adskillige medicinske lærebøger. Kendt er hans dissektioner af dyr, bl.a. af berberaber, da dissektion af mennesker ikke var tilladt ifølge romersk lov. Det førte dog til en række anatomiske og fysiologiske fejlslutninger, da han overførte den opnåede viden fra dyr til mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.