Indtagelse af et måltid leder til stigning i blodsukkeret og frisætning af insulin fra bugspytkirtlen. Insulin stimulerer transport af glukose ind i lever, fedt og muskler, hvorved blodsukkeret sænkes. I lever og muskler oplagres overskydende glukose som glykogen. I muskler opbygges proteiner, og i fedtvæv indgår glukose i opbygning af triglycerider.
Udvalgte virkninger af insulin
Af /Created with Biorender.com.

Blodsukker er betegnelsen for den del af organismens glukose, som cirkulerer i blodet. I blodet transporteres glukosen til forskellige væv, hvor den bruges som energikilde. Hjernens og de røde blodlegemers funktion er afhængig af konstant forsyning af glukose fra blodet. Et omfattende reguleringssystem sørger for, at blodsukkeret holdes på et niveau, der er tilstrækkeligt for disse væv.

Faktaboks

Også kendt som
blodglukose, plasmaglukose
Blodsukkerværdier hos raske og personer med diabetes
Blodsukkerværdier
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Blodsukkerværdier

Koncentrationen af glukose i blodet hos mennesker er normalt omkring 4–6 millimol per liter (mmol/L), men kan efter et måltid med kulhydrater stige til omkring 7-8 mmol/L. Under længere faste falder niveauet til 3–4 mmol/L. Blodsukker under 2 mmol/L er livstruende.

Regulering af blodsukkeret

Insulin optages i cellerne gennem såkaldte GLUT-transportere. GLUT4-transporteren findes primært i muskel- og fedtvæv og er afhængig af insulin. Ved lavt blodsukker er de fleste GLUT4-transportere gemt i små vesikler inde i cellen. Ved højt blodsukker vil bugspytkirtlen frigive insulin til blodet. Insulin binder sig til insulinreceptoren på fedtceller og bevirker, at GLUT4-transportere indsættes i cellemembranen. Glukose fra blodet kan da optages i fedtcellerne.
Insulins virkning på fedtvæv
Af /Created with Biorender.com.

Hormonet insulin er centralt i reguleringen af blodsukkerniveauet. Insulin produceres i bugspytkirtlen, og udskillelsen stimuleres bl.a. af øget koncentration af glukose i blodet efter et måltid. Insulin øger musklernes og fedtcellernes optagelse af glukose fra blodet, øger nedbrydningen af glukose samt opbygning af glykogen og fedt fra glukose.

Ved lav koncentration af glukose i blodet falder udskillelsen af insulin, mens udskillelsen af de modregulatoriske hormoner glukagon og adrenalin øges. Disse ændringer fører til, at optagelsen af glukose fra blodet til muskel- og fedtvæv hæmmes, mens tilførslen af glukose til blodet øges ved nedbrydning af glykogen og ved nydannelse af glukose i leveren. Ved for lavt blodsukker (hypoglykæmi) af flere timers varighed bidrager også de langsommere reagerende modregulatoriske hormoner kortisol og væksthormon til at øge glukosekoncentrationen i blodet.

For lavt blodsukker

Blodsukkerniveauer
Af /Created with Biorender.com.

Normalt sørger ovenstående mekanismer for, at glukosekoncentrationen i blodet er nøje reguleret. Men i visse situationer, fx ved for høj dosis af insulin hos en person med diabetes, kan der opstå for lav glukosekoncentration i blodet (hypoglykæmi). Dette kan give symptomer som hjertebanken, sved, rysten, uro, sult og angst som følge af aktivering af det sympatiske nervesystem og udskillelsen af adrenalin. Ved yderligere fald i blodsukkeret tilføres hjernen utilstrækkelige mængder glukose, hvilket kan lede til nedsat kognitiv funktion som svækket koncentrationsevne og i de alvorligste tilfælde kramper og bevidstløshed. Alvorlig hypoglykæmi skal behandles hurtigt med glukose eller glukagon.

For højt blodsukker

For høj glukosekoncentration i blodet, hyperglykæmi, kan opstå, hvis bugspytkirtlen ikke kan producere tilstrækkelige mængder insulin, eller hvis insulinet ikke har tilstrækkelig effekt i målorganerne (insulinresistens).

Symptomer på forhøjet blodsukker

Betydeligt forhøjet blodsukker, som det ses ved diabetes, kan give symptomer i form af hyppig vandladning, tørst, vægttab og nedsat almentilstand. Hvis blodsukkeret kun er let forhøjet, har personen oftest ingen symptomer. Forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) over mange år kan medføre senkomplikationer, såsom beskadigelse af nerver, nyrer og øjets nethinde.

Langtidsblodsukker

Langtidsblodsukker (HbA1c) er en blodprøve, der afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau gennem de sidste 2 -3 måneder. HbA1c kan angives i procent (%) eller mmol/L. Ud fra HbA1c beregnes middelblodglukose (M-BG), engelsk estimated average glucose (eAG), som er et estimeret gennemsnit for blodsukkeret i perioden. HbA1c anvendes både til diagnosticering af diabetes og monitorering af diabetesbehandling.
HbA1c
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Da blodsukkeret varierer i løbet af dagen, anvendes langtidsblodsukkeret (HbA1c) ofte til at vurdere det gennemsnitlige blodsukker over en længere periode. HbA1c er den andel af hæmoglobin, der har bundet glukose til sig. HbA1c afspejler det gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste fire til tolv uger. Diabetes foreligger, hvis der i gentagne blodprøver findes én eller flere af følgende:

  • HbA1c mindst 48 mmol/mol eller
  • blodsukker mindst 7,0 mmol/L i fastende blodprøve eller
  • blodsukker mindst 11,1 mmol/L to timer efter en sukkerbelastningstest med indtag af 75 gram glukose opløst i vand

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig