Geriatri er et lægefagligt speciale, hvor patienterne er ældre personer. Geriatri er ikke afgrænset til bestemte aldersgrupper, men størstedelen af patienterne er over 75 år.
Specialet geriatri varetager diagnostik, behandling, pleje, palliation, rehabilitering og forebyggelse af medicinske sygdomme, samt fysiske, kognitiv, mentale, funktionsmæssige og eventuelt sociale problemer hos ældre patienter, som lever med skrøbelighed og flere samtidige sygdomme på tværs af fagligheder, specialer og sektorer. Geriatriens mål er helhedsorienterede og meningsfulde forløb, som skal sikre patienterne mest mulig livskvalitet og uafhængighed af andre i dagligdagen.
Målgruppen for geriatrien kan ikke afgrænses på enkeltdiagnoser, men omfatter ældre patienter, som lever med flere samtidige sygdomme (akutte og kroniske) og varierede grad af skrøbelighed, polyfarmaci og/eller uhensigtsmæssig medicinering, aldersforandringer og påvirket fysisk og/eller kognitiv funktionsevne og ofte sociale komplikationer. Størstedelen af patienterne er over 75 år.
Det geriatriske speciale arbejder primært på sygehusene, men har et nært samarbejde med den primære sektor herunder praktiserende læger og hjemmeplejen. Samarbejdet med patient og pårørende er grundlæggende i specialet, hvor patientens perspektiv, ønsker og præferencer er centrale i udredning og behandling af den geriatriske patient.
Geriatrien arbejder ud fra en evidensbaseret, helhedsorienteret og systematisk tilgang – den såkaldte Comprehensive Geriatric Assessment (CGA). Denne arbejdsmetode giver specialet en central position i den tværfaglige udredning og behandling af ældre patienter med komplekse medicinske problemstillinger, som allerede udgør en stor del af patientpopulationen, og som forventes at stige yderligere i takt med den demografiske udvikling.
De hyppigste tilstande eller sygdomme som behandles indenfor specialet er: akutte og subakutte medicinske sygdomme, fald og svimmelhed, besvimelser, balanceusikkerhed, akut eller kronisk funktionstab, delirium, infektioner, dehydrering og organsvigt.
Selvom faget først fik sit navn af den amerikanske læge I. Nascher (1863-1944) i 1909, kan geriatriens fødsel tidsfæstes til 1839, da den tyske læge C. Canstatt (1807-50) udgav den første lærebog, som kædede gamle menneskers særlige sygdomsbillede sammen med iagttagelsen af skrumpede organer ved obduktion.
Statistiske oplysninger om alderens relation til dødelighed, aftagende legemsvægt, lungefunktion osv. gjorde, at man i 1800-tallet antog, at der var et videnskabeligt grundlag for at sætte lighedstegn mellem alderdom og alderdomssvækkelse. Læger fik derigennem en negativ holdning til mulighederne for behandling af gamle menneskers sygdomme. Denne holdning blev først ændret omkring 2. Verdenskrig samtidig med, at antallet af gamle mennesker blev øget og behandlingsmulighederne forbedret, bl.a. ved at man kunne bedøve og operere også meget gamle mennesker.
I Danmark blev Dansk Selskab for Alderdomsforskning oprettet i 1946 af Torben Geill. Resultaterne af hans og hans elevers behandling af gamle patienter i De Gamles By i København var medvirkende til, at Sundhedsstyrelsen i 1972 godkendte geriatri som et lægeligt speciale inden for intern medicin. I 1991 oprettedes det første professorat i geriatri ved Københavns Universitet.
Geriatri er ét af 39 lægefaglige specialer og blandt et af de 9 intern medicinske specialer. Andre sundhedspersoner arbejder også inden for specialet, men der er ikke særlige uddannelser indenfor geriatri til andre faggrupper end læger.
Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år var fastelavnssøndag den 15. februar.
Et udbrud af mæslinger spreder sig i London i England, hvor 34 børn indtil videre er smittede. Mæslinger er en virus, der ledsages af et karakteristisk udslæt, og infektionen kan være alvorlig. I Danmark er 93 til 95 procent af børn vaccinerede mod mæslinger som en del af børnevaccinationsprogrammet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.