Der indvindes stadig guano på Islas Ballestas i Stillehavet ud for Perus sydkyst.

Guano er havfugleekskrementer, der under tørre klimaforhold opnår en skorpet, stenet eller groft pulverformig konsistens. Ordet benyttes også om flagermusekskrementer, som kan ophobe sig i tykke lag i fx huler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet guano er spansk, af quechua huanu 'møg, gødning'.

Dannelse af guano

Guano dannes, hvor store fuglekolonier findes på flade øer med egnet klima. Det kan fx være i Peru, Sydvestafrika og Den Californiske Havbugt, som alle ligger i tilknytning til næringsrige havstrømme og opvældningsområder.

Udnyttelse af guano

I Peru blev guano udnyttet til gødskning allerede af inkaerne. I nyere tid toppede brydningen i 1800-tallet med over 20 millioner tons udskibet til Europa og Nordamerika 1848-1875, hvilket bevirkede en alvorlig forstyrrelse af fuglekolonierne. Siden har udnyttelsen antaget mindre destruktive og mere regulerede former.

Guanoen fra Peru kom til at spille en stor rolle som gødning i Europa. Den indeholdt ca. 7 % kvælstof, 14 % fosforsyre og 2 % kali. Oprindelig blev den anvendt, som den var, men senere blev den omdannet med svovlsyre til superfosfat, der er lettere tilgængelig for planterne; således også i Danmark fra 1868 på "Fredens Mølle".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig