gylle

Gylle er en flydende form af husdyrgødning, der består af urin og afføring, blandet med vand og eventuelle rester af foder og strøelse. Gylle bruges som gødning i jordbruget og spredes på markerne for at tilføre næringsstoffer, især kvælstof, fosfor og kalium til jorden.

Faktaboks

Etymologi: Ordet gylle kommer af sydvesttysk gülle, oprindeligt med betydningen 'vandfyldt fordybning'.

I Danmark har produktionen af gylle gennem de seneste par årtier ligget ret konstant omkring 35-40 millioner tons pr. år. Hvis gylle ikke håndteres korrekt, kan det have store negative konsekvenser for miljøet i form af forurening og lugtgener.

Anvendelse af gylle

Mængden af kvælstof i gylle, der årligt tilføres markerne i Danmark, ligger ret stabilt omkring 210-220.000 tons. En stor del af kvælstofindholdet i gylle, typisk mellem 40 og 70 procent af det totale indhold, findes som ammonium (NH₄⁺), der dannes, når urinstof nedbrydes af mikroorganismer. En del ammonium omdannes til gasformigt ammoniak (NH₃), da gyllens pH-værdi typisk ligger i det neutrale område mellem 6 og 7. Ammoniak kan fordampe til atmosfæren og efterfølgende afsættes i naturområder, hvor det bevirker eutrofiering.

Gylle er også en kilde til metan (CH₄), der dannes, når der sker en mikrobiel nedbrydning af gyllens organisk stof under anoxiske forhold i stalde og gylletanke. Denne proces udnyttes til produktion af biogas, hvor ca. 35 procent af gyllen i dag afgasses i biogasanlæg, inden den udbringes på markerne. Det forventes, at andelen af gylle udnyttet til biogasproduktion i Danmark vil stige til omkring 70 procent i 2030.

Lugtgener

Anvendelsen af gylle er forbundet med lugtgener. Det gælder både for udbringningen i marken, oplagringen i gylletanke og i luften fra ventilationsanlæg i svine- og kvægstalde. Lugten af gylle skyldes en blanding af forskellige flygtige organiske forbindelser, især ammoniak (NH₃) svovlbrinte (H₂S), organiske svovlforbindelser (mercaptaner og thioler), aminer (mono-, di- og trimethylamin) samt flygtige fedtsyrer som smørsyre og eddikesyre).

Regler for udbringning og opbevaring af gylle

For at reducere fordampningen af ammoniak er der regler for, hvordan gylle må udbringes og opbevares. Gylle må kun udbringes ved udlægning med slæbeslanger eller ved direkte nedfældning i jorden.

Udlægning med slæbeslanger

Ved udledning med slanger lægges gyllen ovenpå jorden gennem en spredebom forsynet med slanger, der slæber hen over overfladen. På sort jord uden planter skal gyllen efterfølgende indarbejdes i jorden inden for fire timer efter udbringningen med slæbeslange, mens gyllen gerne må blive liggende ovenpå jorden på marker med græs eller vinterafgrøder.

Nedfældning i jorden

Maskinen, der anvendes til nedfældning af gylle, er udstyret med skær og slanger, der laver en rille i jorden, sprøjter gyllen i og efterfølgende lukker rillen med jord. Al gylle, der udbringes på bar jord og græsmarker, skal nedfældes, hvilket begrænser fordampningen af ammoniak med 80-100 procent.

Tidsbegrænsning

Gylle er endvidere en potentiel kilde til forurening, hvis den udledes eller udvaskes til vandløb. Det er ikke tilladt at sprede gylle efter 15. oktober og indtil 1. februar i det følgende år. Det er endvidere ikke tilladt at sprede gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

Gylletanke

Gyllebeholdere skal som udgangspunkt forsynes med teltoverdækning, som dog kan undlades, hvis der ovenpå gyllen er etableret et såkaldt naturligt flydelag, hovedsagelig bestående af halm fra gyllen selv eller tilsat som snittet halm.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Gødskning og kalkning

Jan K. Schjørring

Professor, dr.agro., Københavns Universitet