død

Død defineres medicinsk/biologisk som irreversibelt ophør af et individs liv. Juridisk set er der defineret dødskriterier, som til en vis grad varierer mellem forskellige lande. Medicinsk set er de juridiske dødskriterier vigtige, fordi de lægger rammer for anden medicinsk virksomhed som for eksempel transplantation af organer.

Medicinsk taler man også om mere lokale "dødsprocesser" som apoptose (programmeret enkeltcelledød) og nekrose (celledød forårsaget af skade i et lokaliseret, afgrænset område, med død af en eller flere celler).

Begrebet skindød bruges ved en tilstand, hvor personen tilsyneladende er død, fordi respirationen er ophørt (asfyksi).

De klassiske dødstegn er ophør af åndedræt og hjertefunktion. De andre livsfunktioner vil da relativt snart ophøre. Ved hjertestop vil blodcirkulationen ophøre, og hjernecellerne vil stoppe med at fungere, hvorefter bevidstløshed indtræder. Efter yderligere få minutter vil hjernecellerne være døde, og intet liv mere være muligt, men en række af organismens andre celler kan leve i timevis efter, at hjertet og blodcirkulationen er stoppet, og dette er grundlaget for, at organer fra døde kan bruges til transplantation.

Senere dødstegn er dødsstivhed (rigor mortis), som udvikler sig i løbet af nogle timer og ophører igen efter 3–4 døgn, dødspletter (livores mortis), som er uregelmæssige rødlige og blålige pletter på huden, og som skyldes ansamling af blod på de lavtliggende områder og som indtræder efter ½ til 1 time, forrådnelse (cadaverositas), som er stærkt temperaturafhængig, og som indtræder efter en varierende tid og endelig maceration (maceratio), der ses ved fosterdød i livmoderen før fødslen.

Med hjemmel i Sundhedsloven er der fastlagt regler om dødsdefinitionen/dødens konstatering. Det fremgår heraf, at døden kan konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.

Hvis åndedræt og hjertevirksomhed opretholdes ved kunstige midler, skal følgende kriterier være opfyldt for, at man kan stille diagnosen total ødelæggelse af hjernen, hjernedød:

• Hjernedød ses ved patienter, der er bevidstløse og reaktionsløse, og hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.
• Hjernelidelsen skal være kendt, af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig.
• Andre, eventuelt blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, skal være udelukket.

For børn under 1 år kan enkle og sikre kriterier for diagnosen hjernedød ikke angives. Diagnosen hjernedød bør derfor ikke stilles for denne aldersgruppe.

Diagnosen blev tidligere stillet alene ved bortfald af reflekser, men nu foretages der altid indsprøjtning af kontrastmiddel i halspulsårerne og derefter røntgenundersøgelse for at være sikker på, at der ikke er blodkredsløb i hjernen.

• dødsattest
• dødstegn
• dødstidspunktbestemmelse
• dødsårsager
• hjernedød
• død – symbolik
• dødens kulturhistorie