dansk

Dansk sprog. Ved et folkemøde på Skamlingsbanken i maj 1843 blev dette pompøse drikkehorn af sølv overrakt Peter Hiort Lorenzen som tak for hans nationale demonstration i november 1842. I den slesvigske stænderforsamling, hvor forhandlingerne førtes på tysk, tog han ordet på dansk og fortsatte trods påtale. Det midterste skriftbånd på hornet bærer inskriptionen Han vedblev at tale dansk. Drikkehornet findes i dag på Frederiksborgmuseet.

Frederiksborgmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk sprog. Under korgavlen i Vor Frue Kirke i Århus opdagede man i 1905 en grundsten med runeindskrift, Århussten 5. Sprogform og udsmykning viser, at den hører hjemme i begyndelsen af 1000-t. I vikingetidens olddanske sprogform lyder indskriften: [t?]usti auk hufi auk þiR frebiurn risþu stin þãnsi eftiR ãsur saksa filaka sin harþa kuþan trik saR tu mana mest uniþikR saR ati skib miþ arnã. Tegnet þ svarer til engelsk th; R og ã er lydvarianter af r og a. Da vikingetidens runealfabet kun har 16 tegn, skal fx stin læses som sten og trik som dræng. På nutidsdansk: Toste(?) og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en glimrende kriger. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne.

Forhistorisk Museum, Moesgård.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk sprog. Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær. Udsnittet er fra lovens 1. bog. Efter kapiteloverskriften med rødt blæk: hwat sæghæ skal then thær barn døpæR. ii (dvs. kap. 2), lyder selve teksten således: Thæt skvlæ mæn oc witæ hwa barn døptæ oc wat hin saghæ thær barn døptæ. for thy at barn ma æi kallæs cristnæth vten thet warthær døptæ i fathærs nafnæ oc suns hin hælghæ andæ. for thy at swa skal hin sighæ thær barn døpær. æc døpæ thic i fathærs nafn. oc suns oc hin hælegh and. En kvnæ skal aldrigh barn døpæ af man ær til. Æi skal barn oc døpæs i annæt en i watnæ. På nutidsdansk: Hvad den skal sige, der døber et barn. Det skal man også vide, hvem der døbte barnet, og hvad den sagde, der døbte barnet, fordi et barn ikke må kaldes kristnet, uden at det bliver døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. For sådan skal den sige, der døber et barn: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Men en kvinde skal aldrig døbe et barn, hvis der er en mand til stede. Ej heller skal et barn døbes i andet end vand. I Flensborghåndskriftet træder dialekten ret tydeligt frem, fx i pronomenet æc, der svarer til nutidens sønderjyske æ 'jeg'. AKark

Landsarkivet for Nørrejylland.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk sprog. I 1100-t. skete to udtaleforandringer, som i forhold til andre nordiske rigssprog blev kendetegnende for dansk. I dialekterne er de to lydudviklinger, spirantsvækkelse og klusilsvækkelse, dog ikke begrænset til dansk. Kortet viser (1) de områder, hvor det spirantiske g [ɣ] er blevet til [j/w] svarende til fx dansk høj, lov, modsat svensk hög, lag med [g] for oprindeligt [ɣ]; de markerede områder i Finland og Estland repræsenterer lokale svenske dialekter; (2) de områder, hvor klusilerne p, t, k efter vokal er omdannet til b, d, g eller (kun i dansk) videre til spirant [v/wðɣ]. Også stødet er antagelig udviklet i 1100-t.; det forekommer kun i Danmark, men ikke overalt.

John Fowlie.

Licens: Begrænset anvendelse

Kardinalvokalskema

Af Ukendt.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk sprog. Den 12. april 1993 bragte Den danske Pioneer dette brev til redaktøren. Bladet, der udkommer i USA hver 14. dag, bidrager til at vedligeholde modersmålet hos danskamerikanerne — ved skæbnens ironi har dog just trykfejlen modermålet sneget sig ind. Bladet bringer også meget stof på engelsk. GA står for staten Georgia.

Det Kongelige Bibliotek.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk er nationalsproget i Danmark. En kortere fremstilling findes i artiklen Danmark (sprog).

Stilling og udbredelse

Dansk er modersmål for over 90% af befolkningen i Danmark og enerådende som offentligt sprog. Således bestemmer Retsplejeloven, jf. § 149, stk. 1, at retssproget er dansk:

"§ 149. Retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret".

Årligt opnår et antal udlændinge indfødsret i Danmark, og disse har hidtil ikke øvet nogen påviselig indflydelse på det danske sprog; et tyrkisk låneord som kebab er eksempelvis hjembragt af danske turister ligesom fx græsk musaka, italiensk pizza og fransk quiche. En del af de tysksindede danske statsborgere taler dansk (sønderjysk) hjemme, selvom dette nationale mindretal i andre sammenhænge dyrker tysk som spejl af sin identitet, fx i egne skoler og i dagbladet Der Nordschleswiger. Hver dag udkommer på dansk aviser i over 1 mio. eksemplarer og hvert år over 10.000 bogtitler, originale eller oversatte; så at sige alle radioudsendelser er på dansk, og tv-udsendelser, der ikke er på dansk, tekstes almindeligvis på dansk.

Dansk uden for landets grænser

På Færøerne er dansk efter hjemmestyreloven sidestillet med færøsk i offentlige forhold, og dansk er et obligatorisk skolefag. I Grønland kan dansk ligeledes anvendes i offentlige forhold, skønt grønlandsk siden 2009 har haft status af officielt sprog. Aviser som Sermitsiaq og AG Atuagagdliutit bringer stof på dansk.

Uden for kongeriget er dansk modersmål eller kultursprog for dansksindede tyske statsborgere i Sydslesvig, som har egne skoler og dagbladet Flensborg Avis. For flertallet af de dansksindede er hjemmesproget dog tysk. I Amerika og Australien holdes det danske sprog i et vist omfang i hævd af indvandrere fra Danmark. Der udgives enkelte danske blade, i USA udkommer således hver 14. dag Den danske Pioneer, grundlagt 1872, og Bien, grundlagt 1882, begge med en hel del stof på engelsk ved siden af det danske. På Costa del Sol i Spanien udgives et månedsskrift, Solkysten, for derboende danskere.

I Island undervises der i dansk, men det er ikke længere første fremmedsprog i skolen; det er dog obligatorisk at lære et skandinavisk sprog i skolen, dansk, norsk eller svensk. Det skandinaviske sprog tjener som middel til kontakt med det øvrige Norden.

I samkvem med de andre nordiske lande fungerer dansk som meddelelsesmiddel. I EF/EU har dansk fra Danmarks indtræden i 1973 haft officiel status og kan med tolkebistand anvendes som forhandlingssprog i alle organer, ligesom den danske version af et EU-dokument har samme gyldighed som vedkommende tekst på ethvert andet officielt sprog i EU.

Slægtskab og sprogtype

Dansk hører til den nordgermanske (nordiske) gruppe af den indoeuropæiske sprogæt. Karakteristisk for de indoeuropæiske sprog er bl.a., at selve roden i et ord kan omdannes til en anden grammatisk form, fx på dansk i visse former af de stærkt bøjede verber: byde — bød — budt.

Læs videre om det danske sprogs slægtskab og sprogtype.

Det skrevne sprog

Som skriftsprog er dansk kendetegnet af en meget fast norm; og ved dansk forstås i almindelighed netop denne rigssprogsnorm. Reglerne for stavning af dansk er fastlagt af Undervisningsministeriet i en bekendtgørelse af 1892 med senere ændringer og tilføjelser.

Læs videre om det skrevne sprog.

Udtale

Den danske udtale har mere end noget andet nordisk sprog fjernet sig fra den oprindelige fællesnordiske sprogform, der fra ca. år 800 langsomt begyndte at forgrene sig i dialekter.

Læs videre om dansk udtale.

Bøjningsforhold

Ved bøjning kan et ord antage forskellige former og derved betegne samme emne på forskellig måde. I dansk bøjes substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord), numeralier (talord) og visse adverbier (biord).

Læs videre om bøjningsforhold i dansk.

Syntaks

Sætninger opbygges på to forskellige måder. Den ene er typisk for den selvstændige helsætning (hovedsætning), den anden for den uselvstændige ledsætning (bisætning). Hver struktur defineres ved et vist antal mulige led i en bestemt rækkefølge.

Læs videre om dansk syntaks.

Ordforråd

De største danske ordbøger registrerer over 200.000 ord. Men ordforrådet er i princippet ubegrænset, da nye ord til enhver tid kan dannes frit ved sammensætning og afledning: lønefterslæbsgodtgørelse, talesprogsfremmed, satellitovervåge, hovskisnovskihed, happeningmager, belastbar osv.

Læs videre om det danske ordforråd.

Historie

Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk.

Læs om det danske sprogs historie.

Dansk sprogpolitik

I 2003 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Baggrunden for dette initiativ har først og fremmest været et ønske om at få overblik over det sproglige domænetab til engelsk.

Læs videre om dansk sprogpolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.