endoskopisk ultralyd

Jo højere frekvens ultralydbølgerne har, desto bedre bliver opløsningen i et ultralydbillede. Samtidig reduceres dog evnen til at trænge igennem væv . Ved brug af ultralyd på kroppens yderside anvendes lavere frekvenser, for at ultralydbølgerne skal nå frem til organer dybt i kroppen, hvilket resulterer i en reduceret opløsning. Ved at placere ultralydshovedet inde i kroppens hulrum, fx fordøjelseskanalen , kommer man meget tæt på visse indre organer og kan dermed øge lydbølgefrekvensen og billedkvaliteten.

Endoskopisk ultralyd anvender typisk frekvenser fra 7,5 til 12 MHz eller højere. Ultralydshovedet kan enten være indbygget i spidsen af specialendoskoper eller være en tynd ultralydsonde, der føres gennem kanalen på et almindeligt endoskop. Disse sonder har god opløsning, men begrænset dybdepenetration, og egner sig derfor bedst til at studere væggene i fordøjelseskanalen.

Endoskopisk ultralyd kan også bruges til at tage målrettede finnålsvævsprøver gennem endoskopet. Undersøgelsen anvendes primært til at diagnosticere tumorer og stadieinddele dem. Det er også muligt at tage prøver af for eksempel forstørrede lymfeknuder hos patienter, der vurderes til kirurgisk behandling.

• biopsi
• ultralydundersøgelse
• sonde