energiforsyning

De geologiske resurser af et brændsel defineres som mængden af de samlede forekomster, der findes på eller under Jordens overflade. Heri indregnes både de mængder, der allerede er fundet, og forekomster, der endnu ikke er lokaliseret. Til vurdering af de ikke-lokaliserede forekomster anvendes forskellige former for kvalificerede gæt, ofte med brug af avancerede statistiske hjælpemidler, kendskabet til jordklodens geologi og sammenligning med andre områder, hvor resurseforekomsterne allerede er kortlagt. Resultatet af disse vurderinger kaldes hypotetiske eller spekulative forekomster. Ved bestemmelsen af de geologiske resurser er der således ikke taget stilling til, hvor store brændselsmængder der ud fra tekniske og økonomiske kriterier kan forventes at blive udvundet til energiformål. Den del af de geologiske resurser, der antages at kunne udvindes, kaldes udvindbare resurser.

En del af de udvindbare resurser er de udvindbare reserver. Herved forstås anborede og opmålte forekomster, hvorfra brændslet kan udvindes med kendt teknologi og acceptabel økonomi. Heri indgår altså ingen væsentlige hypotetiske bidrag, selvom felternes nøjagtige indhold først kendes, når de er blevet tømt. Størrelsen af de udvindbare reserver justeres løbende og påvirkes af (1) eftersøgningsaktiviteten og den teknologiske udvikling (øget eftersøgning og forbedret eftersøgningsteknologi vil i almindelighed øge reserverne), (2) forbruget (som vil mindske reserverne) og (3) brændslets pris (der sætter grænsen for, hvor meget der kan udvindes med acceptabel økonomi).

For olie har eftersøgningsaktiviteten i mange år været netop så stor, at mængden af udvindbare reserver hele tiden har svaret til et verdensforbrug i 30-50 år. Det er baggrunden for en udbredt misforståelse om, at Jorden kun indeholder olie svarende til et forbrug i dette tidsrum, altså at det er den geologiske resurse og ikke de udvindbare reserver, der er tale om. Produktion og forbrug af olie har med variationer været stigende og udgør i dag omkring en tredjedel af det globale energiforbrug.

Naturgas eftersøges både som konventionel naturgas, som skifergas og som associeret gas, hvor det er et “biprodukt” ved olieeftersøgningen. Især efter 1980’erne og med udvindingen af skifergas er både produktion og forbruget af naturgas steget og udgør godt en fjerdedel af det globale energiforbrug.

For kuls vedkommende skønnes det, at kun omkring en fjerdedel af Jordens udvindbare resurser er fundet i dag. Denne ringe procentdel skyldes, at der foreløbig er kul nok i de allerede kendte kulfelter til at sikre produktionen mange år frem. Derfor investeres der ikke i bekostelige eftersøgningsekspeditioner til geografiske områder, der ligger langt fra gode og billige transportfaciliteter.

Eftersøgning efter resurser af uran har fundet sted siden 1940'erne. Resultaterne har i mange tilfælde ikke været fuldt offentligt tilgængelige på grund af militære interesser. I mange områder med kendte uranforekomster er der ikke foretaget samlede opgørelser over de foreliggende mængder, bl.a. fordi der ikke har været noget økonomisk incitament til at investere i en videre kortlægning. En global vurdering vanskeliggøres også ved, at uran forekommer i en lang række forskellige bjergarter og i biprodukter i forbindelse med anden mineraludvinding. Uranresurserne er derfor kun kendt med ringe nøjagtighed.

Produktionen af vedvarende eller fornybar energi er en følge af etableringen af anlæg fx bestående af vindmøller eller paneler med solceller. Lagringen af vedvarende energi er en udfordring, hvorfor der også forskes i, hvordan energien kan konverteres til andre energiformer. Vedvarende energi udgør kun en lille del af det globale energiforbrug.

Historisk har hver energiform været forbundet med en særlig infrastruktur til forsyning af samfundet. Traditionelt har de enkelte infrastrukturer ikke eller kun i ringe grad – fx produktion af kraftvarme (som fjernvarme) – været forbundet med hinanden. Med den grønne omstilling lægges der stigende vægt på integration af forskellige energiformer og infrastrukturer.

• global energiforsyning
• Danmarks energiforsyning