fnat

Fnatmiden, der angriber mennesker, bærer navnet Sarcoptes scabiei. Hunnen er 0,3–0,5 millimeter lang, mens hannen er lidt mindre. Den befrugtede hun graver gange i hornlaget af overhuden (epidermis), lægger 2–3 æg om dagen og lever i omtrent én måned. Der er sjældent mere end 5–15 hunmider på en person, der er smittet med fnat.

Forekomsten af fnat varierer, og der er ingen sikre tal for forekomsten. Antallet af lægekonsultationer med diagnosen fnat og salget af lægemidler mod fnat steg betydeligt i perioden 2013–2019, og tallene er stadig høje.

Fnat findes endemisk i befolkningen. Der kan opstå lokale epidemier, fx på plejehjem og i børnehaver. I nogle lande er fnat et stort sundhedsproblem og betragtes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en negligeret tropesygdom. At bo tæt, dårlige hygiejniske forhold og dårlig adgang til sundhedstjenester gør det vanskeligt at slippe af med infektionen.

Miden overføres ved tæt og gerne gentagen kontakt. Som regel vil alle i en familie være smittet inden for kort tid. Smitten kan også let ske ved seksuel kontakt.

Fnat giver kløe, som ofte er intens og mest udtalt efter sengetid. Det klør over hele kroppen, bortset fra hovedet. Kløen skyldes en slags allergisk reaktion over for miden. Kløen opstår først nogle uger efter, at man er smittet. Udslættet består af kradsemærker, små knopper og blærer i huden.

Undersøges håndfladerne og sidefladerne af fingrene, kan der i mange tilfælde ses fnatgange. Fnatgange er op til én centimeter lange, tynde, snoede hvide streger i overhuden. De kan ofte mærkes. Miden sidder i den ene ende af gangen og ses som en mørk plet. Ved hjælp af en nål kan miden løftes ud og undersøges i et mikroskop.

Fnatgange kan også findes på fødderne, på strækkesiderne af albuerne og på brystvorterne. På penis kan der opstå aflange kløende knuder, hvilket er et ret sikkert tegn på fnat. Hos små børn og personer med svækket immunforsvar kan fnatgange også findes i hårbunden.

Langvarig infektion med fnat medfører risiko for andre hudinfektioner, som ved manglende behandling kan medføre alvorlige komplikationer.

Alment praktiserende læger kan normalt stille diagnosen. Fnat kendes ofte på den stærke kløe og udbredelsen af udslættet. Huden undersøges grundigt med godt lys, gerne med lup eller dermatoskop, for at finde midegangene. I enden af en fnatgang kan man se en mørk prik, der med dermatoskop ses som en trekant, eller en boomerang. Det er midens krop.

Fnat kræver behandling og kan være vanskelig at slippe af med. Der behandles med en creme eller et liniment, der dræber miden. Alle, der kan være smittet, behandles, selvom de ikke oplever kløe. Dette indebærer, at alle i samme husstand og eventuelle partnere til husstandsmedlemmer, der ikke bor i huset, behandles samtidig.

Svigt i behandlingen er ikke ualmindeligt. Årsagen kan være, at påsmøringen ikke har været nøjagtig nok, at miden har overlevet behandlingen eller at man er blevet smittet igen af en i husstanden, der ikke blev rask. I vanskelige tilfælde kan det være nødvendigt med en tabletkur med ivermectin.

Efter vellykket behandling vil kløen gradvist aftage over et par uger, i nogle tilfælde tager det endnu længere tid. Øget kløe efter en periode med bedring er tegn på behandlingssvigt.

• kønssygdomme
• hudsygdomme
• parasitter

• Fnat, Patienthåndbogen