Filmens genrer forstås normalt som de filmtyper, der med en vis tradition og ofte rødder i andre kunstarter udtrykker sig med et fast æstetisk og tematisk konventionssæt. Filmene kan grupperes i forhold til en række forskellige kriterier. Dette konventionssæt guider publikum igennem filmens fortælling og er med til at danne forventninger til filmen, dens betydning og kulturelle relevans.

Genretypologier

Spillefilm forstås normalt som lange film, modsat kortfilm; men disse kategorier står oftest også for fiktionsfilm og dokumentarfilm, selvom spillefilm også kan være dokumentariske og kortfilm også fiktion.

Der findes filmtyper bestemt for et særligt publikum, såsom børnefilm og ungdomsfilm, mens fx kvindefilm normalt refererer til film om særlige kvindelige emner ofte lavet af kvinder.

Der kan også skelnes mellem film, der anvender en anden filmteknik end den almindelige såsom animationsfilm, herunder tegnefilm, dukkefilm, claymationfilm (dvs. film med animerede modellervoksfigurer), og film, der anvender computeranimation. Eksperimentalfilm er oftest ikke bestemt for almindelig biografdistribution modsat kommercielle film.

Populærgenrer

Blandt de grundlæggende populærgenrer er spændingsfilm som kriminalfilm, politifilm, gangsterfilm, spionfilm; komiske genrer som filmkomedie, folkekomedie, lystspil, farce og normalt også musical; eventyrgenrer som fx science fiction-film, western og agentfilm. Desuden findes melodrama, periodefilm, biografisk film og endelig i en kategori for sig, pornofilmen.

Filmgenrerne vokser ud af tidligere genrer, typisk litteratur og drama. Disse eksisterende genrer omformes og tilpasses til filmkunstens udtryksformer, hvilket især var tilfældet i den klassiske Hollywood-periode fra slut-20erne til start-60erne. Hollywoods insisteren på at afsøge righoldige variationer af velkendte fortællemønstrer og karakterer grundlagde både filmgenrernes typiske form, samt positionerede Hollywood som en genremaskine.

For filmkulturen har genrefilm stået i kontrast til realismen og i en vis grad kunstfilmen. Realismen anses for at være den filmform, som afsøger virkelige menneskers virkelige forhold i den virkelige verden. Genrefilm afviger ved at benytte arketypiske karakterer i fiktionsverdener, som oftere afspejler genres verdensforståelse end et forsøg på at afbilde virkeligheden.

At genrefilm ikke afspejler virkeligheden betyder ikke, at genrefilmen er afkoblet fra vores verden. I stedet har genrefilm en stærk rituel eller social funktion. Denne funktion kobler genrefilmens handling sammen med ideologiske strømninger og politiske dimensioner. Den klassiske romantiske komedie kan ses som et udtryk for den heteronormative forståelse af parforhold, som f.eks. Da Harry mødte Sally… (Rob Reiner 1989). Dog kan genrefilmen også udfordre genrens typiske politiske udsagn, som f.eks. En soap (Pernille Fischer Christensen 2006), hvor transkønnethed ikke står i vejen for kærligheden.

Genrefilmens rituelle funktion er en af de grundlæggende årsager til dens popularitet; genren er med til at forklare og forstå verdenen for publikum, gennem velkendte fortællinger og genkendelige karaktertyper.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig