Kogepunktet er den temperatur, hvorved en væske begynder at koge, dvs. overgår fra væskefase til gasfase. Kogepunktet opstår, når molekylerne i væsken, der bliver til damp, bliver tilstrækkeligt energirige til at overvinde de intermolekylære kræfter, så der dannes bobler af damp inde i væsken, som kan stige til overfladen.

Kogepunktet kan variere

Kogepunktet afhænger af det omgivende tryk: jo højere trykket er, des højere temperatur kræves der for, at væsken kan koge, fordi molekylerne skal have mere energi for at overvinde det større tryk. Omvendt vil kogepunktet falde ved lavere tryk, fx i bjergområder, hvor vand koger ved temperaturer, der er lavere end 100 °C.

Kogepunktet kan også påvirkes af opløste stoffer; tilsætning af salt eller sukker til vand hæver fx kogepunktet (kogepunktsforhøjelse).

Af praktiske årsager angives kogepunkter normalt ved standardatmosfæretryk (101,325 kPa), som giver referenceværdien 100 °C for rent vand.

Hvorfor det er vigtigt at kende stoffers kogepunkt

Kogepunktet er en karakteristisk fysisk egenskab for hvert stof og bruges bl.a. til

  • identifikation og rensning af kemikalier (destillation);
  • industrielt design af dampkedler og varmevekslere; og
  • forståelse af faseovergange og termodynamiske egenskaber.

Kendskab til kogepunktet er derfor vigtigt både i dagligdags sammenhænge (fx ved madlavning) og i tekniske og videnskabelige anvendelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig