karyatide

Den antikke romerske arkitekt Vitruvius præsenterer i sit ti bind store bogværk om arkitekturen en forklaring på karyatide-figurens navn og motiv.

Den peloponnesiske bystat Karyai var kommet i krig og dens mandlige indbyggere blev slået ihjel, hvorpå kvinderne i bystaten blev taget som slaver af sejrherrerne. Det var ifølge Vitruvius disse kvinder, som gav anledning til både karyatidens form og navn. Indbyggerne i Karyai skulle efter Vitruvius' udsagn have lidt af dårlig moral, og placeringen af de slavegjorte kvinder som bærende bygningselementer skulle således have symboliseret straffen for et amoralsk liv. Figurerne bærer helt konkret en tung byrde.

Vitruvius' forklaring på karyatide-motivet er næppe historisk korrekt, og udlægningen af figurernes symbolske betydning synes også modsagt af den elegante holdning, som definerer den typiske karyatide. Karyatiden står fuldt oprejst, rank og fremstår næsten upåvirket af den store vægt, som den bærer. Til sammenligning er for eksempel Axel Hansens gigant-skulpturer (udført 1910-17), som bærer søjlerne i drabantsalen på Christiansborg Slot, tydeligt tyngede og tvinges til at dukke deres nakker under vægten.

• kykladisk kultur
• Erechtheion