homoousi

Homoousi er i den kristne teologi læren om, at Guds Søn har det samme væsen som Gud Faderen. Opfattelsen forbindes især med den nikænske trosbekendelse fra år 325 e.Kr.

Før ordets anvendelse i nikænsk teologi blev det brugt i gnosticisme og nyplatonsk filosofi som betegnelse for blandt andet ligheden mellem menneskets sjæl og Gud.

I den nikænske trosbekendelse anvendtes begrebet polemisk mod teologen Arius, der havde afvist, at Guds Søn skulle have sammen væsen som Gud Faderen. Først i senere nikænsk teologi fra midten af 350'erne bliver homooousien en teknisk betegnelse for læren om, at Guds Søn har samme væsen som Faderen.

Læren om, at Guds Søn har det samme væsen som Gud Faderen, blev indført som følge af den arianske strid og kom til at spille en afgørende rolle i treenighedslæren, som den udformede sig i efterfølgende teologi. I kappadokisk teologi defineres Gud ikke ud fra sit ubegribelige væsen, men ud fra relationerne mellem Guds personer (hypostaser).

I senere teologi, herunder den kalkedonske, tales undertiden om dobbelt homoousi om det, at den inkarnerede Kristus på én gang er af guddommeligt og menneskeligt væsen.

I nyere filosofi og teologi findes det synspunkt, at indførslen af begrebet homoousi indebærer en dekonstruktion af klassisk filosofisk metafysik, idet det værende nu ikke længere beskrives ud fra dets væsen, men alene ud fra dets relationer.