lever

Lever, et kirtelorgan, der hos mennesket findes lige under mellemgulvet, overvejende i øvre højre del af bughulen, dækket af de nedre ribben. Leveren har en rødbrun farve, en sprød konsistens og vejer omkring 1,5 kg hos en voksen person; hos børn er den forholdsmæssigt større.

Leveren kendes fra alle hvirveldyr og kan hos mennesket og andre højere hvirveldyr (bl.a. fugle og pattedyr) inddeles i en højre og en venstre lap, der dog ikke er tydeligt adskilte. Leveren har talrige funktioner, og dens nære tilknytning til fordøjelsen afspejles i dens blodforsyning, idet størstedelen af det tilførte blod kommer fra tarmen via portåren, som bringer næringsstoffer til videre forarbejdning. Denne forarbejdning sker i leverens kirtelceller, levercellerne, som udgør ca. 80% af cellerne i leveren. Levercellerne er ret ens i alle dele af leveren og er anordnet i små funktionelle enheder, leverlobuli, på 1-2 mm³.

Portårens grene fordeles til hele leveren, og endegrenene trænger ind i lobuli, hvor blodet fortætter i sinusoider, store kapillærer med en hullet væg, der løber mellem levercellerne. Blodet forlader lobulus via en central vene. Fra sinusoiderne optages næringsstofferne i levercellerne. Disse ligger tæt sammen i bjælker eller plader adskilt fra sinusoidens endothel af Disses rum. Her i findes der lymfe med højt proteinindhold, men ingen blodceller, da disse holdes tilbage af sinusoidernes endothel. På blodsiden af sinusoidevæggen findes også mange særlige makrofager, Kupffer-celler, der har stor betydning for rensning af blodet og destruktion af udtjente røde blodceller.

I levercellernes veludviklede organelsystemer forarbejdes de modtagne stoffer. Mange giftige stoffer omdannes i leveren til ugigtige stoffer der kan udskilles. Desuden oplagres sukker og fedt i cellerne. Næringsstoffer udskilles i sinusoiderne, når der er brug for dem i legemet, og via de centrale vener bringes de til større levervener, som udmunder i den nedre hulvene. Denne fører blodet med næringsstofferne til hjertet og videre rundt i legemet.

I levercellerne dannes også galde, som via små kanaler mellem levercellerne tømmes i galdegange mellem lobuli. Galdegange fra hele leveren samles i en enkelt udførselsgang, som bringer galden til galdeblæren og tolvfingertarmen.

Galdeudførselsgangen forlader leveren i en sprække på leverens underside, porta hepatis. Her modtager leveren også portåren samt en arterie, som er vigtig for iltforsyningen, da portårens blod er relativt iltfattigt efter sin passage gennem fordøjelseskanalens væv. Leverens store blodindhold og sprøde konsistens bevirker, at den er meget udsat for læsion ved fx trafikulykker med fare for livstruende blødning ud i bughulen.

Leveren regnes for et intraperitonealt organ omend en mindre del at dens overflade op mod mellemgulvet ikke er dækket af bughinde. Leveren er forbundet med mavesækken og den første del af tolvfingertarmen via lille net, omentum minus. Igennem den højre del af lille net, benævnt ligamentum hepatoduodenale, løber blodkar og galdeveje der skal henholdsvis til og fra leveren.

I fosterlivet har leveren en vigtig rolle som blod-dannende organ; en funktion der senere rykker til knoglemarven.