På hver side findes tre brede muskler, der ligger lagvis over hinanden (benævnt udefra og indad):
Musklernes muskelfibre har forskellig retning: den ydre skrå bugmuskel ovenfra og ned fremad, den indre skrå mavemuskel modsat og bugens tværmuskel i princippet horisontalt/på tværs. De har dermed lidt forskellig funktion. Fælles for dem alle – da muskelfibrene krydser hinanden – er, at de kan modstå og opretholde trykket inde i bughulen ("bugpressen"). Dette tryk er vigtigt ved tømning af blære og tarm, ved fødsler med mere. Disse muskler bidrager også til overkroppens bevægelser sammen med dele af rygmuskulaturen.
Bagtil udspringer mavemusklerne fra brystkassen, fra bindevævet omkring rygmusklerne og fra bækkenet. Fortil forener de sig i en bred seneplade, der deler sig i to. Over navleniveau omslutter den lige mavemuskel (musculus rectus abdominis) den såkaldte rectusskede, både på forsiden og på bagsiden. Et stykke under navleniveau går den kun på forsiden. I midtlinjen krydser senefibrene hinanden og flettes sammen til en senestribe, kaldet "den hvide linje" (linea alba).
Mavemusklerne på siden er nederst fæstnet til lyskebåndet (ligamentum inguinale). Over dette bånd danner musklerne en kanal, lyskekanalen (canalis inguinalis), som går skråt bagfra-fremad. Gennem den går hos manden sædstrengen (funiculus spermaticus), hos kvinden det runde livmoderbånd (ligamentum teres uteri). Hvis kanalen er for bred, eller bindevævet omkring den for svagt, kan bugindhold presses ud (lyskebrok).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.