Malleolus lateralis kan kaldes den ydre ankelknyst. Den består af den nedre, fortykkede ende af lægbenet (fibula).
Malleolus medialis kan kaldes den indre ankelknyst. Den består af den nedre, forlængede del af skinnebenet (tibia).
Den ydre malleol sidder lidt lavere end den indre, men begge to giver sidestøtte til leddets bevægelse mellem skinnebenet og rullebenet (talus). De er også fæstepunkter for vigtige bindevævsbånd (ligamenter) mellem benet og foden. Der er plane led mellem rullebenet og malleolerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.