Samitum er en silkevævningsteknik, der blev udviklet under det sasanidiske dynasti i det nuværende Iran (226-661 e.v.t.). Det er en teknik, der udnytter silkens egenskaber på den allerbedste måde. Den tråd, der væves ind vandret – kaldet skud eller islæt – bliver den dominerende tråd, og stoffet bliver lige så glat på bagsiden, hvor mønsteret står i de modsatte farver.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er fra middellatin, hvor det også forekommer i den mere oprindelige form examitum. Det er lånt fra byzantinsk græsk hexamiton 'med seks tråde', sammensat af hex '6' og mitos 'tråd'.

Samitum-vævede fund i Danmark

De to danske fund med mønstret silke fra Knud den Helliges skrin i Odense DomkirkeØrnetæppet og en pude med fuglemotiv – er vævet med samitum-teknik. Der er en finere vævetæthed i tæppet end i puden.

Det hidtil ældste silkefund i Danmark er et lille stykke samitumvævet silke på 2,5 x 1,2 cm, som har ligget i en grav tilhørende en kvinde fra tidlig vikingetid. Fundet er gjort i Fløjstrup ved Randers. Ved hjælp af de øvrige oldsager i graven er dateringen sat til ca. 800 e.v.t.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig