samsara

Særligt i hinduismen og i buddhismen er der tydelig forskel på, hvad der anses som det, der går igen fra genfødsel til genfødsel. I hinduismen findes ideen om et evigt atman ('selv'), som genfødes i en ny krop. I buddhismen anses alt som momentant betinget, hvor intet, ejheller et atman, eksisterer som noget i sig selv, men kun i et moment og i sammenhæng med noget andet. Her bruges begrebet anatman ('ikke selv; uden selv'). Derfor er det, som går videre, og som karmaen knytter sig til, til særlig diskussion inden for de forskellige buddhistiske retninger såsom theravada og mahayana.

Udfrielsen kaldes overordnet for moksha eller mukti, men hvad målet for denne udfrielse af genfødslernes kredsløb er, er forskelligt i de indiske religioner.

I buddhisme er målet nirvana, der betyder 'at slukke ved at puste', og som kan forstås som det, der står i modsætning til livet eller som tomhed ('sunyata').

I hinduisme er målet at blive et med verdensaltet, som hedder Brahman, og hvor atman og Brahman dermed bliver identiske. Brahman kan anses som en kraft, der gennemstrømmer alt.

I jainisme benyttes begrebet para-atman, 'den perfekte atman', hvor alt karma, som er knyttet til atman, er væk.

I sikhisme bruges begrebet waheguru, 'den perfekte guru', som både er navnet på det guddommelige princip, som sikher kan meditere på, og som det er målet at blive ligesom.