På indersiden er væggene beklædt med en glykogenrig slimhinde (tunica mucosa), der ligger i tværfolder (rugae vaginales). Slimhinden består af et flerlaget uforhornet pladeepitel. Skeden fugtes dels af væske fra kirtler i livmodermunden, dels af fugtighed (transsudat), der kommer fra blodårer i skedevæggen. Der er også nogle kirtler i skeden, Skenes kirtler og de bartholinske kirtler, som bidrager med væske. Noget væske kommer også fra livmodermundens slimprop.
Fugtigheden i skeden øges ved seksuel stimulering, men det kan også ske i andre sammenhænge. Processen styres af reflekser.
Slimhinden påvirkes af hormoner. I menstruationscyklussen bliver den tykkere. Dette er den periode, der er før ægløsningen og som er påvirket af østrogen. Derefter afstødes de overfladiske celler, og slimhinden får sin oprindelige tykkelse tilbage. Efter menopausen bliver slimhinden normalt tyndere og rugae udglattes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.