Skeden er fødselskanalen og forplantningsorganet hos kvinden. Skeden er et 7–10 centimeter langt rør af glat muskulatur og bindevæv. På indersiden er den beklædt med slimhinde. Skeden er forbindelsen mellem de ydre og de indre kønsorganer, og er dermed udførselsgang for blodet under menstruationen.

Faktaboks

Også kendt som

latin: vagina, græsk: kolpos

Skedens funktioner

Skeden har flere funktioner. Den er et vigtigt organ for forplantning og seksuel stimulering, den fungerer som fødselskanal og den danner en slags barriere mod, at mikroorganismer fra kroppens yderside kommer ind i de indre kønsorganer.

Forplantningsorgan

I forbindelse med samleje fører manden sin erigerede penis ind i skeden. Hvis manden får orgasme, tømmes sæden i skedens øverste del, og den kan derfra bevæges videre til livmoderen.

Skeden er i sig selv et vigtigt organ for seksuel stimulering. Den har mange sanseceller, såkaldte Krause-legemer, som er koncentreret i forskellige områder, blandt andet mellem urinblærens bagside og skedens forside. De er også koncentreret langs urinrørets forløb langs skedevæggen. Dette kaldes ofte for G-punktet.

Fødselskanal

Ved almindelig fødsel fødes barnet ud gennem skeden. Skeden kan udvides i stor grad, eftersom slimhinden har mange elastiske fibre. Moderkagen (placenta) kommer også ud gennem skeden.

Beskyttelsesorgan

Skeden er også et beskyttelsesorgan, der forhindrer, at fremmede og skadelige mikroorganismer trænger ind og op til de indre kønsorganer. Skedens slimhinde har sin egen normalflora med mælkesyrebakterier. Bakterierne er afhængige af næring fra glykogen i slimhindens celler. Bakterierne spalter glykogenet til mælkesyre og gør derfor, at miljøet i skeden er surt, det vil sige en pH omkring 4–4,5. Dette skaber en barriere for fremmede mikroorganismer, som ikke tåler et surt miljø.

Det er vigtigt at opretholde dette miljø og undgå at neutralisere det ved for eksempel unødvendig skylning og brug af sæbe. Skeden bliver dog noget neutraliseret ved hver menstruation. Der kan derfor komme perioder med udflåd efter menstruationen.

Skedens opbygning

Skeden er normalt fladtrykt, eftersom for- og bagvæggen ligger mod hinanden. Skedeåbningen er spalteformet og er omgivet af de indre og ydre kønslæber. Lige inden for skedeåbningen er der en uregelmæssig slimhindefold, der kaldes kønskransen.

Skederøret vender skråt opad og bagud i cirka 45 graders vinkel. Lige over forsiden af skeden ligger urinblæren og urinrøret. Skedens bagvæg er forbundet med bindevæv til endetarmen.

Den øvre del af skeden ender i en hvælving (fornix vaginae) mod livmoderen. Livmoderhalsen og livmodermunden stikker ned som en tap.

Muskulatur

Skedevæggen består af to tynde lag glat muskulatur (tunica muscularis). Der er et indre lag, der går rundt om røret, og et ydre, der går langs røret. Begge muskellag kan trække sig sammen af sig selv, især under menstruationen.

Slimhinden

På indersiden er væggene beklædt med en glykogenrig slimhinde (tunica mucosa), der ligger i tværfolder (rugae vaginales). Slimhinden består af et flerlaget uforhornet pladeepitel. Skeden fugtes dels af væske fra kirtler i livmodermunden, dels af fugtighed (transsudat), der kommer fra blodårer i skedevæggen. Der er også nogle kirtler i skeden, Skenes kirtler og de bartholinske kirtler, som bidrager med væske. Noget væske kommer også fra livmodermundens slimprop.

Fugtigheden i skeden øges ved seksuel stimulering, men det kan også ske i andre sammenhænge. Processen styres af reflekser.

Slimhinden påvirkes af hormoner. I menstruationscyklussen bliver den tykkere. Dette er den periode, der er før ægløsningen og som er påvirket af østrogen. Derefter afstødes de overfladiske celler, og slimhinden får sin oprindelige tykkelse tilbage. Efter menopausen bliver slimhinden normalt tyndere og rugae udglattes.

Blod- og nerveforsyning

Skederøret udvikles fra to kanter på embryostadiet, derfor får det også blodforsyning, lymfedrænage og innervation fra to sider. Blodforsyningen i den øvre del kommer fra arteria uterina, nedre del fra arteria vaginalis. Begge disse kommer fra hovedstammen arteria iliaca interna.

Øvre del bliver innerveret af det autonome nervesystem fra plexus uterovaginalis, og nedre del bliver innerveret fra plexus pudendus (sakralnervefletningen).

Udvikling i embryonaltiden

Kønsorganerne udvikles fra det kimlag, der hedder mesoderm. Den øvre del af skeden, der ligger over kønskransen, udvikles fra Müllers gang. Den nederste, ydre del udvikles fra det oprindelige fælles rum for urinblæren og de ydre kønsorganer (sinus urogenitalis).

Sygdomme og skader

I forbindelse med fødsel kan dele af skedeåbningen og huden/mellemkødet nogle gange revne. Da kan muskulaturen i bækkenbunden også tage skade. For at afværge dette kan der laves et forebyggende klip mod siden af skedeåbningen (episiotomi), dette primært for at hindre bristning og skade på endetarmsmuskulaturen.

Infektioner i skeden er ikke ualmindelige, både hos unge og ældre. Eftersom der i overgangsalderen er en lavere produktion af østrogen, bliver slimhinden derfor tyndere (atrofisk) og mindre fugtig, og muligheden for infektioner (senil kolpitis) øges. Dette kan behandles med stikpiller.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig