sved

Evnen til at producere sved varierer fra menneske til menneske. Sved produceres i to trin. Det første trin består i, at kirtelcellerne danner et filtrat af blodplasma. Dette filtrat udskilles i svedkirtelgangen som respons på neurotransmitteren acetylkolin. Acetylkolin frigives fra sympatiske nerveender, som er en del af det autonome nervesystem. Det andet trin består i, at cellerne i kirtelgangene optager salte igen, især natriumsalte, så sveden, der udskilles, består af 99,5 procent vand.

Under ekstreme omstændigheder kan svedproduktionen nå op på ti liter per døgn. De opløste bestanddele i sveden udgøres blandt andet af fedtsyrer, urinstof (urea) og forskellige salte, især natriumklorid, som giver sveden den salte smag.

Den sved, der dannes i svedkirtlerne i det første trin, er langt rigere på natriumklorid, end sveden, der efter andet trin udskilles på hudoverfladen. Det skyldes, at en stor del af saltet genoptages på vej gennem udførselsgangen. Ved kraftig svedproduktion og hurtig gennemløb følger genoptagelsen af salt ikke med. Så øges salttabet gennem sveden. Det er derfor vigtigt, at man ved ophold i varmt klima eller ved hårdt fysisk arbejde ikke kun nøjes med at slukke tørsten med almindeligt vand uden salt, men også sørger for tilførsel af salt.

Svedproduktionen er underlagt det autonome nervesystem, og især i armhulerne og håndfladerne er sveden påvirkelig af psykologiske faktorer. Sved er i frisk tilstand næsten lugtfri. De organiske forbindelser nedbrydes dog hurtigt af bakterier, og nedbrydningsprodukterne giver efterhånden sveden en karakteristisk lugt.

Sveden har sociale og seksuelle signalfunktioner, som kun delvist er beskrevet. Øget svedproduktion kaldes hyperhidrose. Mangelfuld svedproduktion kaldes anhidrose.

• huden
• temperaturregulering
• svedkirtler
• hyperhidrose
• anhidrose