synkebesvær

Der skelnes mellem øvre synkebesvær (orofaryngeal dysfagi), der varetages i øre-næse-hals specialet, og nedre synkebesvær (øsofageal dysfagi), der varetages i mave-tarm specialerne.

Synkebesvær kan skyldes, at passagen er hindret på grund af en forsnævring, eller det kan skyldes abnormt bevægemønster på grund af forstyrrelse i samspillet mellem nerver og muskler i spiserøret.

Under normale forhold foregår transporten af såvel flydende som fast føde til mavesækken på under 10 sekunder, men ved synkebesvær er der fornemmelse af at føden bliver hængende eller stopper op undervejs. Der er ikke nødvendigvis smerter ved synkning (odynofagi). Det er karakteristisk, at ved forsnævringer er synkebesværet mest udtalt for fast føde, mens det ved forstyrrelse af bevægemønsteret er lige udtalt efter både fast og flydende kost. Der kan være fastsiddende føde med totalt stop og eventuelt overløb til luftrøret.

Synkebesvær er et faresignal og kræver hurtig udredning, som regel i form af kikkertundersøgelse (gastroskopi), da det kan være symptom på ondartet sygdom

Behandlingen afhænger af årsagen. Forsnævringer kan ofte ballonudvides, og spiserørskatar behandles med syrehæmmende lægemidler eller binyrebarkhormon. Nogle svulster kan fjernes ved operation eller behandles med stråle- og kemoterapi. Behandling af forstyrrelser i peristaltikken er mindre succesfuld.

• fordøjelseskanalen
• spiserøret
• synkning