En genstand F i rummet, som betragtes fra et punkt O, udspænder en rumvinkel, der er fastlagt af genstandens horisontkurve. Denne kurve er bestemt ved, at synslinjerne fra O til horisontkurven udspænder den mindste kegle med toppunkt i O, som indeholder F. Genstandens rumvinkel er arealet af det område, som keglen afskærer på kuglefladen med centrum i O og radius 1.

Rumvinkel
Af .

En rumvinkel er en generalisering af det plane vinkelbegreb. Den rumvinkel, en kurve i rummet udspænder i forhold til et fast punkt O (toppunktet), frembringes af alle de halvlinjer, der har endepunkt i \(O\), og som skærer kurven. Måltallet for en rumvinkel angives i steradianer og er lig med arealet af det område, som rumvinklen udskærer af den enhedskugleflade, der har centrum i \(O\); det er et tal mellem \(0\) og \(4\pi\).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig