Archive for januar, 2010
Kursus.
Taskerne er pakket. Hjemmet strøget, børn og hunde klappet. Jeg er klar til et par dages kursus væk fra hjemmet. Tidspunktet er ikke velvalgt, men det var nu det var. Så jeg er retter ind og gør klar til afgang.
3 spændende dage med fokus på formidling venter forude.
Nærvær.
Lige nu er tiden til masser af nærvær og gode oplevelser IRL. Det betyder dog, at der er knap så meget aktivitet herinde på bloggen, men sådan er det i perioder. Jeg vender tilbage det siger erfaringen mig og jeg er dagligt forbi hos jer. Men bær over med mig hverdagen kræver nærvær:)
Ja det skal nok passe.
Ugens sidste….
arbejdsdag er lige om hjørnet. Jeg begiver mig afsted og glæder mig vældig meget til jeg igen er hjemme! Weekend kom snart, kom hurtigt – jeg trænger!
Bare fordi…
Min søndag aften sluttede alt for sent og mandag morgen startede alt for tidligt. Så efter en lang arbejdsdag med store udfordringer, en tur i IKEA for, at bestille det nye køkken, i ILVA og kigge på lamper, sammenlagt 3 timers transport på sneglatte veje og en TO DO lister der syntes uendelig – ja, så vælger jeg at kapitulere i fat boy´en med en af smuksakkerne i favnen. Bare fordi de er lige inden for rækkevidde, total skønne og meget svære at modstå.
Hjælp søges…
Jeg søger en lækker taske/mappe der skal bruges til arbejde. Den skal kunne indholde papirer i A4 og have rum til mobil, kuglepenne, kalender o.lign. Den kan være i læder eller andet holdbart materiale. Har du et godt bud på en smart og samtidig anvendelig mappe der kan holde til det daglige slid?
Pivkoldt…
Hold da op hvor er der koldt udenfor. Vinden piver og sneen hvirvler rundt. Godt, at det meste af mit søndags program foregår indendøre.
Lige om lidt kommer mødregruppen anno 1999 på besøg. Hyggelige timer med en vending af “vores verden” er i udsigt. Jeg elsker timerne i det selskab. Ungerne er nu så store så de finder hurtigt sammen i leg på værelset, så dem hører vi ikke meget til:)
I eftermiddag kommer de (forhåbentligt) kommende huskøbere og ser huset. Så en lille hvid tornado sendes rundt efter frokost.
Resten af eftermiddagen skal bruges til læsning af materialet til den kommende efteruddannelse; Diplom i offentlig ledelse som starter på tirsdag.
Så for mit vedkommende er der en dejlig indedag i udsigt! Hvad byder din søndag på?
Morgennydning.
Så er alle hvalpene (og yngste) flyttet fra gangen og ind i spisestuen. De har taget flytningen godt og bevæger sig i bedste Bambi stil rundt i trådgården.
De udvikler sig dag for dag og bliver bare mere og mere sjov, at kigge på. Familiens tid går nu mest med, at nusse og kigge på de smukke 7.
Lige nu nydes morgenkaffen med udsigt til hele 9 Kromfohrländere. Det er egentligt ret godt når jeg tænker på, at der er under 100 af racen i Danmark:)
Dette er første gang vi har haft er kuld hvalpe, men absolut ikke sidste gang. Hele familien nyder det i fulde drag og jeg er sikker på, at de kommende uger bliver skønne og fuld af sjove oplevelser. Den 15. februar er de klar til, at flytte til deres nye familier, men det tænker vi slet ikke på nu – vi nyder bare, at vi har dem i vores liv lige nu.
Dejlig lørdag til dig og dine.
Årets første.
Så er jeg tilbage i eget hus efter 2010 første arbejdsdag. Det er godt, at være igang igen og hold da op der er meget at tage fat på. Godt der er et helt frisk år til afbenyttese:)
Turen til og fra arbejde foregik idag med 50-60 kilometer i timer langs Djurslands kyst. Turen virkede noget længere idag end normalt, men skidt med det jeg kom sikkert frem og tilbage og kunne undervejs nyde det smukke sneklædte landskab. Nogen steder her i Blogland kan jeg læse, at i har fået nok af sneen. Der er jeg slet ikke endnu – jeg elsker sne og glæder mig til weekendens snefald:)
Jeg kan godt mærke, at jeg endnu ikke er helt på toppen efter influenzaen, så jeg vil snuppe en kop kaffe med ind i sofaen og lade aftenen begynde.
God aften til dig.
Jeg drømmer om…
at indrette mit nye hus med nye tekstiler og lækre farveklatter. Her finder jeg inspiration og næring til mine drømme.
Nye kommentarer