Betjen lys, låse og meget mere med Hjem på iPhone
Første gang du åbner appen Hjem , hjælper indstillingsassistenten dig med at oprette et hjem, hvor du kan tilføje tilbehør og definere værelser. Hvis du allerede har oprettet et hjem med en anden HomeKit-kompatibel app, springes dette trin over.
Føj tilbehør til Hjem
Før du kan tilføje tilbehør, f.eks. lys eller et kamera, skal du sørge for, at det er tilsluttet en strømkilde, er tændt og har forbindelse til dit Wi-Fi-netværk.
Tryk på fanen Hjem, og tryk på
.
Tryk på Tilføj tilbehør, og følg instruktionerne på skærmen.
Når du tilføjer tilbehør, tildeles det et standardværelse eller et værelse, du vælger.
Du skal måske scanne en QR-kode eller indtaste den ottecifrede HomeKit-indstillingskode, der står på tilbehøret (eller kassen eller dokumentationen til det). Et understøttet smart-tv viser en QR-kode, du kan scanne. Du kan knytte tilbehøret til et værelse og give det et navn. Derefter kan du bruge navnet, når du styrer tilbehøret med Siri.
Tildel tilbehør til et værelse
Tryk på Værelser, tryk på
, og vælg det værelse, som tilbehøret i øjeblikket er tildelt.
Se under Standardværelse, hvis det ikke allerede er tildelt.
Tryk på og hold tilbehørets knap nede på fanen Hjem, indtil betjeningsmulighederne vises, og tryk derefter på Indstillinger.
Tryk på Værelse, og vælg et værelse.
Betjen tilbehør
Tryk på fanen Hjem, tryk derefter på tilbehørets knap – f.eks. lys – for at slå tilbehøret til eller fra, eller tryk på og hold knappen nede, indtil betjeningsmulighederne vises.
De tilgængelige betjeningsmuligheder afhænger af tilbehørets type. Der findes f.eks. betjeningsmuligheder, så du kan skifte farve på nogle pærer. Med dit smart-tv kan du vælge en indgangskilde. Du kan også betjene tilbehør i Kontrolcenter.
Organiser værelser i zoner
Du kan gruppere værelser i zoner, så du let kan fjernstyre forskellige områder af dit hjem med Siri. Hvis du f.eks. har et hus i to etager, kan du tildele værelserne i stueetagen til en zone, der hedder nedenunder. Så kan du f.eks. sige “Sluk lyset nedenunder” til Siri.
Tryk på Værelser, og tryk derefter på
.
Tryk på Værelsesindstillinger, og tryk derefter på et værelse.
Tryk på Zone, og tryk på en eksisterende zone, eller tryk på Opret ny for at tilføje værelset i en ny zone.
Rediger et værelse
Du kan ændre værelsets navn og baggrund, føje værelset til en zone eller fjerne værelset. Når du fjerner værelset, flyttes tilbehør, der er tildelt værelset, til Standardværelse.
Tryk på Værelser, og tryk derefter på
.
Tryk på Værelsesindstillinger, og tryk derefter på et værelse.
Rediger tilbehør
Rediger tilbehørets indstillinger på en af følgende måder:
Omdøb eller rediger tilbehør: Tryk på og hold tilbehørets knap nede på fanen Hjem, indtil betjeningsmulighederne vises, og tryk derefter på Indstillinger.
Marker tilbehør som en favorit: Tryk på og hold tilbehørets knap nede på fanen Hjem, indtil betjeningsmulighederne vises, tryk på Indstillinger, og slå derefter “Inkluder i Favoritter” til. Du kan se dit favorittilbehør på fanen Hjem.
Du kan flytte dine favoritter ved at trykke på fanen Hjem, trykke på Rediger og derefter arrangere knapperne, som du vil.
Rediger tilbehørets symbol: Tryk på og hold tilbehørets knap nede på fanen Hjem, indtil betjeningsmulighederne vises, og tryk derefter på Indstillinger. Tryk på symbolet ud for tilbehørets navn, og vælg et nyt symbol. Hvis der ikke vises nogen andre symboler, kan symbolet for dette tilbehør ikke ændres.
Tilføj flere hjem
Hvis du har mere end ét fysisk sted – f.eks. dit hjem og et lille kontor – kan du evt. oprette et hjem for hvert sted i appen Hjem.
Tryk på fanen Hjem, tryk på
, og tryk derefter på Hjem-indstillinger.
Tryk på Hjem, navngiv hjemmet, og tryk derefter på Arkiver.
Hvis du vil skifte til et andet hjem, skal du trykke på fanen Hjem, trykke på
, og derefter trykke på det relevante hjem.