Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

søndag den 31. august 2014

Langtidsstegte semidired tomater

 I dag spredte der sig den dejligste duft i hele vores hus, jeg havde nemlig ovnen i gang med, at lave langtidsbagte semidried tomater. Det er første gang, jeg har lavet dem, men har set andre lave dem mange gange, og nu fik jeg lyst til selv at lave dem. Jeg havde nemlig to æsker cherrytomater der var blevet rynkede, og i stedet for at kassere dem, kunne de jo blive brugt på denne her måde.

Jeg har lavet dem lidt på slump, men nogenlunde som ridset op nedenfor og resultatet blev helt eminemt. Tomaterne er fantastiske til tapas, salat, sandwich, pizza og meget mere.


Sådan så de ud inden de kom i ovnen.
 
 LANGTIDSBAGTE SEMIDRIED TOMATER 
Ca. 500 gr cherrytomater
1 1/2 dl olivenolie
2 - 3 spsk balsamicoeddike
1 - 2 tsk sukker
4-5 fed hvidløg (skåret tyndt og fint)
3 tsk basilikum

 Vask tomaterne og halvér dem (gerne på "mavesiden")

Bland hvidløg, krydderi, sukker, salt, balsamico og olivenolie.

Læg tomaterne i en bradepande med skærefladen op og dryp med krydderurteolien.

Læg til sidst friske rosmaringrene over og stil i ovnen på 90 grader i ca. 6 timer. Ca. én gang i timen dryppes med lidt ekstra olie.

Kan opbevares et par uger på glas overhældt med olie.

fredag den 15. marts 2013

Fredagsslik forklædt som blinklys

Sådan her kan fredagsslik også se ud. Agurke, gulerødder og rød peberfrugt skåret i stave. Og som dip har jeg lavet en omgang skyr med forskellige krydderier i: salt, peber, paprika og hvad jeg nu sådan ellers havde der smagte godt i skyr'en.

En god og sund alternativ til slik, som jo ikke er så godt, nu når jeg prøver at miste et par kilo mere. Jeg er i mål om 4 kg,. Jeg har smidt 8 kg siden maj sidste år, men jeg kan mærke, at de sidste kg sidder rigtig godt fast. Og der er også mange huller på min vej. Og jeg falder i mange af dem. Men mon ikke det lykkes for mig.  Nogle gange kan det undre mig, at jeg kan være så stædig med det kreative og bare holde ud og blive ved, indtil jeg har fundet ud af det. Hvorfor skal det så tage mig så pokkers lang tid, inden jeg lykkes i dette 'kreative' projekt???

søndag den 10. marts 2013

Min søndag

Farmand stod monstertidlig op. Han skulle til Sjælland til YouSee messe. Han tog afsted, inden jeg overhovedet nåede at registrere det på nogen måder. Vistnok omkring kl 6. Og fra 8 til 9.30 kæmpede MindsteDatter på at få liv i mig. "det er tid til at stå op". Men først da ÆldsteDatter stod i døren og sagde "kører du mig til teater i dag??" kom der liv i mig. At jeg så skulle hve hjælp fra naboen til at få hende derned, var det næste problem. Farmand havde jo taget bilen fra morgenen af ned til banegården, og det havde jeg glemt, indtil jeg åbnede garageporten og så, at garagen var tom. PIS.
Men hvad Naboen kørte så, og så kunne jeg tage med og få hentet bilen i samme omgang. Og så hjem og spise morgenmad og hygge lidt.

Og med ÆldsteDatter til teater og MellemsteDatter var ude at samle ind for Folkekirkens nødhjælp var MindsteDatter og jeg jo pludselig alene. Og så kom jeg på, at vi skulle i biffen. Og heldigvis gik Otto er et næsehorn. Lige noget for hende. Så vi dappede afsted kl 13.00. Handlede lidt ind på turen derud, og fik så set denne fantastiske film i 3D. Jeg synes, at hele filmen er fantastisk flot tegnet. Og MindsteDatter nød den også.









Og ja - jeg ved godt jeg har lagt mange billeder ind af filmen. Mne jeg synes altså, at den er så flot tegnet.

Da filmen var færdig skulle ÆldsteDatter hentes fra teater. MellemsteDatter var også kommet hjem fra indsamlingen til Folkekirkens nødhjælp. De fik samlet 1515kr ind de tøser. Fantastisk. Og så blev madpakkerne lavet, og vi dappede af igen. Denne gang til Mc Donalds. Det skulle bare være nemt og hyggeligt i dag. Og sørme om vi ikke også fik en billet til Cirkus Benneweis - sponsoreret af McDonald´s i den Happy Meal som MindsteDatter fik. Man kan faktisk indtil d. 20. marts være heldig at modtage en billet til Cirkus Benneweis (så længe lager haves, self.) Jeg har læst om det mange steder på bloggen, og jeg havde tænkt, at det kunnet vi da godt bruge. Jeg er vildt begejstret for Cirkus Benneweis. Og vi har faktisk ikke været i cirkus i mange år, for det er bare så dyrt. Men med en fribillet kan det ikke gå helt galt. Selv om vi er fem i huset. Og der står på billetten, at fribilletten kan bruges til opgradering til bedre pladser. Men det skal ske via billettelefonen og IKKE via nettet, skal man bare lige være opmærksom på. Jeg var en tur forbi Benneweis´ hjemmeside, og jeg tror, at det ender med, at vi skal afsted.

Nu er vi hjemme igen. Og slår maver. Min energi er helt væk. Men der går LANG tid, inden jeg kan sove. Jeg skal nemlig i nattevagt fra 22.45 - 7.15. Og det bliver bare en lang nat, kan jeg mærke. For jeg har ikke mulighed for at sove, inden jeg tager afsted. Så jeg må holde den kørende på kaffe hele natten. Og håbe på ro i morgen formiddag, så jeg kan få sovet igennem.


torsdag den 28. juni 2012

Kagenmanden til børnefødselsdagen

Jeg synes lige, at jeg vil vise kagemanden frem som børnene fik, da børnehaven kom forbi til fødselsdag. Den gav jubel (som en notits til mig selv: Husk at komme flag på samtlige boller næste gang. Ramaskrig var der. Men godt pædagogen var så pædagogisk, og fik forklaret ungerne at med med flag og boller uden flag smagte ens!!)
Opskriften er fra denne bog. Fyldt med gode børnefødselsdags idéer: Mad og kager.

Og her er opskriften. Og se min kage er næsten magen til den på billedet.



mandag den 25. juni 2012

Barbie kom til vores fest

Denne fine Barbiekage fik vi lavet til MindsteDatter's fødselsdag i går. Og den gav stor jubel. Da MindsteDatter så den, sagde hun "WaoW", og smilede stort.
Og jeg kan sige, at den også smage godt. Kagen er lavet som med marcipanlagkagebunde og imellem hver lag lagkage er der jordbær/rabarbermousse. Siden hen er den smurt med smørcreme, og selve kjolen er lavet med fondant. Dukken og bageformen er købt som et sæt i Imerco. Og her købte jeg også fondanten og farven til fondanten. Den tog to dage at lave, for den skulle på køl ind imellem. Og den to knap så lang tid at spise. Vi var 12 gæster, og vi fik spist lidt under det halve af kagen. Men resten kan jo fryses ned.

Jeg har fundet kagen her, og har brugt denne side og denne side til hjælp med at lave den.

lørdag den 9. juni 2012

En god blanding

Man tager en KRUPS expresso kaffemmaskine og...

man tager en KRUPS mælkeskummer og....

ud fra disse to ting får jeg denne super skønne kop kaffe.

(prøv at læg mærke til hvordan mælk og kaffe danner forskellige brune fave nuancer i koppen nice, ikk???) Det er Manden min der er "kommet til" at købe disse to maskiner. Og jeg var godt nok lidt modstander af det i starten - måske skyldes dette også, at det var mine penge han brugte !!! - men nu er jeg altså godt tilfreds med det. For til dels smager kafen bare super duper godt. Og til dels er det mega nemt at lave en lækker kop cafe-kaffe hjemme hos mig selv.

Man tager hele bønner og putter op i toppen af maskinen, Vandet er i en beholder bagpå maskinen. Og så trykker man bare på knappen og vælger om kaffen skal være expresso - ekspresso stærk - kaffe eller dobbelt kaffe. Når maskinen så skal have mere vand lyser det i displayet. Og ligeledes når de brugte bønner skal af. Super nemt. Jeg plejer at lave 2-3 kopper kaffe på min kaffemaskine, og så smider jeg som regel halvdelen ud. Og det slipper jeg for nu.

torsdag den 17. maj 2012

Lidt godt til aftenkaffen

Nu har jeg set denne opskrift mange gange hos denne blogger. Og nu har jeg besluttet mig for at afprøve den. Og det smager bare guf. Så jeg er bare nødt til at dele opskriften med jer. I er bare nødt til af prøve den. Kagen hedder Raw Cake a la brownie. Og opskriften kommer her:

2-3 dl mandler, valnødder eller pecannødder hakkes groft i foodprocesseren og stilles til side
1 liter saftige dadler uden sten køres i foodprocessoren sammen med
2 dl kokosolie til en cremet masse. Kokosolie er det samme som palmin har jeg senere fundet ud af. Og det er noget billigere i prisen. Jeg købte min kokosolie i Føtex til 80 kr for 450 gram.
Hældes over i en skål og røres med 2 dl cacao samt de hakkede nødder.
Presses i en flad firkantet form med bagepapir i og stilles på køl i et par timer.
Skæres ud i små firkanter og serveres.

Kan evt drysses med, eller rulles i 1 dl goji-bær som er blendet med 1 dl kokosmel. Det har jeg ikke prøvet, men jeg tror ikke det gør smagen dårligere. :-)
Den er tæt i smagen, så man behøver ikke store stykker. Og smagen minder om kiksekage - uden kiks.

Jeg havde ingen foodprocesser, så jeg brugte min stavblender. Og jeg siger bare "lad være med det" for det er en svær proces, og massen klistrer til det hele.Blenderen var ved at brænde sammen, så det endte med jeg måtte blande med håndkraft. Og det er sejt. Så en foodproceser er at anbefale.

tirsdag den 17. april 2012

Sådan bager vi boller

Sådan ser det ud på køkkenbordet, når MindsteDatter og jeg bager boller. Jeg vejer bollerne af så de vejer det samme ALLE sammen. Og så former MindsteDatter bollerne, så de bliver fine og dejlige melede.
Og når hun er færdig, får hun strømpebukser og bluse af på bordet, inden hun kommer ned. Så hun ikke drysser alt det mel, hun har på sig ud over hele huset.

Det sviner lidt - men  vigtigst af alt - vi hygger.

mandag den 5. marts 2012

Et reklameindslag...

Normalt ser jeg ikke meget reklamer. (der plejer jeg at lave kaffe, ordne vasketøj, putte MindsteDatter mm mm). Men der er lige et par stykker, der har fanget min opmærksomhed. Blandt andet også denne fra Føtex med en asiatisk dragtfrugt også kaldet Pitahaya.
I reklamen siger de "Skær den over på den fede måde", hvoreefter de svinger et sværd, og saften sprøjter ud af frugten. Jeg havde ikke et sværd, så jeg tog køkkenkniven fra skuffen. Og prøv af se hvor fin den er indeni. Jeg synes, at den ser utrolig lækker ud. Og straks gik jeg i gang med at spise den.

Og sådan ser den ud bagefter. Og så gik jeg ind på nettet og googlede den. Det skulle jeg nok have gjort, INDEN jeg spiste den. For der stod bl.a: "
Frugtkødet er blødt, sprødt og meget saftigt. Alligevel smelter det på tungen, som man siger. De utallige sorte frø spises med. Man skal lige være opmærksom på, at de virker lettere afførende. Hvis man ønsker en kraftig effekt, skal man bare tygge grundigt på frøene. Indeni findes nemlig et stof der sætter gang i processen. Skal man holde en sammenkomst med mange mennesker og kun har et enkelt toilet, bør man nok overveje at begrænse antallet af frugter."

Godt jeg IKKE tyggede alle frøene. Og at jeg har to toiletter her i huset. :-)

Og så vil jeg også lige nævne, at jeg IKKE synes den var de 25 kr værd, som den kostede. For smagen er meget neutral, og på ingen måde sød. Men den kan bruges til pynt til desserter, hvis man er til det.
Men jeg køber den ikke igen.

torsdag den 9. februar 2012

Waldorfsalat a la orange

Min frokost bestod af en rest butterdejstang med tun. Og en utrolig lækker appelsin salat. Den hedder Waldorfsalat a la orange. Og indeholder appelsiner, blå druer, blegselleri og valnødder. Og med en creme af fromage frais med revet appelsinskal, sukker og salt.

For søren hvor det smager godt.
Opskriften er fra bogen:
Suveræne salater og brillante buffeter. Genial bog

fredag den 27. januar 2012

Gulerodskage - ren guf.

Denne opskrift har jeg fået af en god veninde, som jeg har kendt siden ´89. Og den er bare så god, at jeg synes I også skal lære den at kende. Men pas på - den kan godt være vanedannende. Mine tøser er nemlig helt tosset med den. Og de laver den gerne.

Vi bruger 2 poser makroner og 6 små daim. Dette knuses i små stykker og hældes i et fad.

Pisk ½ liter fløde. Og hæld ½ liter creme fraiche i flæden og bland rundt. Dette hældes over makronblandingen.
For at det ikke skal være alt for fed, kan man sagtens bruge light udgaven af creme fraichen.

Riv 8-10 gulerødder og hæld det over fløde/creme fraichen. På billedet er der nok lige i underkanten af gulerødder på. Jeg synes det blir bedst, når der er en god tyk lag gulerødder på.


Og så er det klar til at blive spist. Vores erfaring siger, at det godt kan laves 1-2 timer før, end det skal serveres. Men at makronerne godt kan blive bløde, hvis det står i længre tid.

lørdag den 24. december 2011

Nissen på loftet

Nu har vi boet her i dette hus i 12 år. Og i alle de år har jeg hver eneste jul lavet risengrød til nissen på loftet. Han skal jo have en tak for alle de pæne adventsgaver/kalendergaver, pigerne har fået hvert år. Og pigerne har med stor iver og nysgerighed fulgt med i processen. Vi finder en lille sød skål og putter risengrød, sukker, kanel og en smørklat i. Og selvfølgelig skal han også have en kop med nisseøl. Og så strør vi mel omkring det hele, så vi kan se, om han kommer, eller om det er en anden der spiser det (måske katten!).
Og så lister vi ned igen. Og næste morgen er det så altid spændende om risengrød og nisseøl er væk. Og det er det hvert år... Han er altid godt sulten og tørstig. Og også i år er det hele næsten væk. Og vi kan se på fodaftrykkene i melet, at det er HAM, der har været der.

Og hvis sandheden skal frem er det jo MIG (SCHYYYY!!!!!) der hver aften lister op på loftet. Fjerner det meste af grøden, og alt øllet. Og derefter laver fodaftryk med en kartoffel skåret ud som en træskosål.

Og jeg nyder de bemærkninger, der kommer fra pigerne, når de ser fodaftrykkene hvert år. Og bemærkningen fra MindsteDatter kom også i år. Da hun kunne se, at der var nogen, der havde gået rundt oppe på loftet, sagde hun med angst i stemmen: " Jeg vil ned igen". Barnetroen er stadig intakt. Godt at kunne tro på nissen.

tirsdag den 20. december 2011

Juleglögg i lys udgave


Jeg prøvede denne gløgg den anden dag. Og den kan bare varmt anbefales. Den smager godt både varm og kold. Jeg fandt den på I FORM's hjemmeside. Den er proppet med supersunde ingredienser, som jeg utrolig godt kan lide, nemlig ingefær, rosiner, valnødder og mandler.
6 personer
50 g mandler
1 stykke frisk ingefær, ca. 2 cm.
1 dl vand
2 stænger hel kanel (evt. flere til pynt)
6 hele kardemommebælge
1 flaske Chardonnay hvidvin
3 spsk. akaciehonning
100 g rosiner
50 g valnødder
1 appelsin skåret i filet (både uden skind)

Sådan gjorde jeg:

Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem. Hak ingefæren. Kom vand, ingefær, kanel og kardemomme i en gryde og lad det koge i 15 min med låg. Jeg havde ikke de der kardemommebælge, så jeg brugte stødt kardemomme. Men jeg har sidenhen fundet ud at de kan købes i de fleste TIGER butikker.  Lad det trække natten over. Si det og kom væden sammen med vin, honning og rosiner i en gryde. Sluk, når det lige koger, og put mandler og valnødder (evt. hakket meget groft) samt appelsinfileter i.

Tip: Du kan snildt erstatte hvidvin med rødvin.

søndag den 27. november 2011

En god kop kaffe

Vi var i byen i lørdags i sidste uge. Vi besøgte et hold rigtig gode venner. Og her fik jeg bare en kop kaffe. Eller sagt med andre ord: damn good coffee. Så hvis I står og mangler inspiration til kaffeforandring, så skulle I prøve denne kaffe. Den smager af
 rom, kokosnød og fløde. Og den er stærk vanedannende. Kaffen hedder "Winter Warmer". Den er lidt pebret. 450 gram koster den nette pris af 99 kr. Så det er en man nyder. Men her i den kolde tid, må der godt lidt forkælelse til. Så hent den varme tæppe, tænd stearinlyset, spring over i sofaen, og nyd kaffen. Jeg kan varmt anbefale den.

lørdag den 26. november 2011

Hindbærsnitter

Se hvad mine store dygtige piger har bagt: Hindbærsnitter. GUF.

Det er MellemsteDatter der har lavet nogle lignende på skolen. Og gerne ville øve sig endnu engang. Da ÆldsteDatter havde hjemkundskab i skolen, havde hun fast en gang om ugen en maddag. På denne dage skulle hun lave det mad hun havde lært at lave på skolen. På vi har fået mange forskellige retter til aftenmad. Og det var ren Win-Win. Hun lærte at blive fortroligt i vores køkken. Og jeg slap for at lave mad denne dag. I starten kunne jeg godt stå ude i køkkenent og hjælpe til, og til sidst kunne hun helt selv. Og det var bare dejligt.
Og nu er det så MellesteDatters tur. Hindbærsnitterne havde hun lært at lave. Og denne gang blev det dog ikke til vores aftensmad, men til kagen til aftenskaffen. Og jeg slap for at hjælpe. Det gjorde ÆldsteDatter i stedet. Der var jo udsigt til kage for en en stor slikmund.
Og jeg kunne julehygge med MindsteDatter samtidig.

torsdag den 10. november 2011

Snemandssuppe

Jeg har lært en ny sjov juledrik at kende. Nemlig snemandssuppe. Det laves ud fra disse ting:

Opskriften er som følger:

Snemandssuppe
kakaopulver
skumfiduser
sukkerstok
Drys kakaopulver i en stor kop og hæld kogende vand ved. Tilsæt de frysende snebolde og rør rundt med sukkerstokken. Sæt dig i din bedste stol og lad snemandssuppen varme din krop og sjæl.

Det gjorde jeg så. Og det var bare guf. Sød som bare pokker. Men alligevel ret hyggelig og juleagtig. Prøv det prøv det... kan jeg kun sige.

søndag den 2. oktober 2011

Utrolig lækker kyllingesalat


Den her salat er altså bare utrolig lækker. Der er så mange skønne smags nuancer fra kød, pasta, grøntsager, chili, hvidløg og ikke mindst appelsin og honning.
Jeg fandt den på nettet, fordi jeg googlede opskrifter med "oliven - bacon og appelsin" - ja, det er jo ikke HELT dette denne indeholder. Men jeg blev fristet til at afprøve opkriften. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Den er bare god.
Vi fik den her til aftensmad, og jeg undlod dog at blande salat med dressing, for den er temmelig chilistærk. Og nok ikke noget for små 3 åriges maver - hvertilfælde ikke min datter. Vi fik lækkert hjemme'bragt' brød til. :-)
Den kan også sagtens gå som frokost - nu elsker jeg jo salat til frokost.
 
Kyllinge-/pastasalat med appelsin-/chilidressing


300 g pasta penne
2 store kyllingebryst
1 pk bacon i tern
Saft fra 1 appelsin (til at stege kyllingen i)
Spæde spinatblade

½ rød peberfrugt, finthakket
½ frisk, rød chili, finthakket
2 fed hvidløg, fint hakket
Saft fra 1 appelsin (til dressing)
Lidt god olivenolie
Lidt flydende honning
Salt og friskkværnet peber


Pastaen koges al dente i rigeligt, godt saltet vand. Skylles i koldt vand.
Steg bacontern sprøde på en tør pande. Læg dem på køkkenrulle for at dryppe af og steg derefter kyllingebryst i baconfedtet. Krydr dem med salt, friskkværnet peber og pres saft fra 1 appelsin ud over. Steg dem til de er gennemstegte.
Saften af den anden appelsin, finthakket chili, finthakket rød peber, finthakket hvidløg, olivenolie, flydende honning, salt og friskkværnet peber blandes godt sammen og bruges som dressing.
Bland alle ingredienserne til salaten sammen, vend salat og dressing sammen (eller server dressingen ved siden af) og server med nybagt brød.
Det tog mig under 30 min at lave den. Og det er bare perfekt tid for mig.

mandag den 12. september 2011

Sushi for begyndere

For en del år siden smagte jeg sushi for første gang. Og som jeg huskede det, kunne jeg godt lide det.

Nu har vi fået vores første Sushi-bar i byen  - ja, vi har nok haft den i omkring et år nu!!! - og jeg har længe vimset rundt om det, for jeg skulle altså smage det igen. Og så i dag gjorde jeg det. Jeg købte dette:

En sushi lunch bestående af 2 valgfrie futomaki ruller (2 x 5 stk). Og jeg fik kyndig vejledning, og valgte disse: 1) Spizy tun - tun, agurk, advokado, chili mayo og 2) Phili roll - røget laks, flødeost, forårsløg, salat. Fik også ingefør, soya og wasabi med.

Og det smagte mig... Hvis der er nogen, der er ekspert i Sushi, og som kan anbefale nogle smagsmuligheder, er jeg frisk på at prøve !!!

Jeg har gemt to stykker tilbage, og vil se om jeg kan lokke dem i halsen på ÆldsteDatter og MellemsteDatter :-) Men tror det næppe.....

Opdatering: da ÆldsteDatter kom hjem fra skole, gav jeg hende et stykke sushi - og hun spiste det med velbehag !!!  Og da MellesteDatter kom lidt senere, gjorde jeg det samme igen - og hun var ved at brække sig... ´
Den havde jeg ikke set komme.. Jeg havde bestemt troet, at de ville reagere lige modsat. Men NEJ !!

søndag den 11. september 2011

En anderledes rose

En rose behøver ikke nødvendigvis være en man kan plukke. Denne smukke rose er lavet af smør, og blev serveret til fødselsdagen i går. En meget hyggelig dag. Og jeg tror at min kære gamle Farmor nød dagen.

onsdag den 24. august 2011

Kan man leve af en sten??

Kan man leve af en sten?? Ja, det spørgsmål får jeg nok svaret på inden for den næste måned. For jeg har lavet en lille (læs:en temmelig dum) regnefejl. Så nu er jeg villig til tvunget til give det et forsøg.

Så hvem tæller dagene til næste gang der kommer penge på kontoen??? MIG!!!!

Og gode "suppe-sten opskrifter" modtages med glæde.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...