Viser opslag med etiketten påskeklokke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskeklokke. Vis alle opslag

mandag den 9. marts 2015

Iris og primula

Foråret er også kommet til min have. I går var jeg i haven i 4½ time. Det kan min ryg og baller godt mærke i dag.
Men det er dejligt at have sæsonen er kommet i gang.

Der blev klippet stauder ned, flyttet vintergækker og erantis hen hvor der manglede nogle, og også plantet lidt nye primula ud.

Her er nogle af mine nye primula.




Jeg har nogle dorothea liljer, og var så heldig at få en klump mere af min svigerinde. De breder sig ikke så hurtigt som vintergækkerne.


Krokus lyser så dejligt op allevegne. Fik desværre ikke taget billede mens solen var der.


Jeg er heldig med at mine iris reticulata kommer igen. Jeg køber altid lidt i potter om foråret, og så ryger de i jorden bagefter.

Jeg har 4 forskellige nu.



Dette er 2 forskellige, så den forreste blå skal flyttes




Disse står med for stor afstand, så de skal lige samles lidt.




Katherine Hodgkins

Denne fik jeg lige øje på, da jeg skulle fotografere de andre. De blev sat sidste forår.
Jeg har flere i potter som nu er afblomstret, så de kan gøre disse selskab.


Rundt om mine frugttræer lyser krokus også op.


Påskeklokkerne har ikke åbnet sig, men der er da fine knopper.






En julerose købt for 10 kr. i Brugsen




En stor nyserod


Glæder mig til flere dage med solskin

fredag den 14. marts 2014

Lidt mere forår

Så er det sidste dag i denne omgang med godt vejr. Jeg håber ikke at det bliver alt for voldsomt med det stormvejr vi skal have i aften og nat.

Der sker en masse i haven, og nattefrosten er også ovre for denne gang.

Min ene troldhassel mod den blå himmel

Den næsten sorte helleborus


Anemone Blanda er ved at åbne sig

Hornvioler i min lille zinkbalje

Klatrehortensiaen er ved at grønnes

Vårkærminde



Tete a Tete i min plantekasse med rosen Compassion

Iris Reticulata i mit stenbed

Iris Reticulata

Snepryd

søndag den 9. marts 2014

En himmelsk dag

Så kan det ikke blive bedre. Jeg sidder her med en krop der er øm på den gode måde, efter en herlig dag i haven.
Det er svært at tage den med ro, når der er så mange ting man gerne vil nå sådan en skøn forårsdag.

I dag var alle mine krokus helt åbne, og svirrefluerne var helt vilde.
Der blev hakket kanter ved bedene, fjernet flere visne blade så man kan se hvad der kommer op i haven.
Fjernet græs der gerne vil ind og overtage bedene og så fik jeg også flyttet nogle erantis og vintergækker.

Martin og jeg nød kaffen i drivhuset som nåede op på 35C.

Her lidt billeder fra i dag.













I har vel alle været ude og lave havearbejde i dag?

søndag den 5. maj 2013

Narcisser og biplanter i haven

Jeg fik jo en stafet af Frk. Anemone/Ulla om at fortælle om hvad jeg gør for at tiltrække bier.
Efterhånden har jeg fået en del planter som både tiltrækker bier og sommerfugle. Det er skønt at se når de flokkes om nektaren, og dejligt at vide, at man sørger for bestøvning.

De planter jeg har som især er tiltrækkende for bierne er anisisop, drejeblomst, katost, lavendler, oregano, timian, sct, hansurt, calamintha, krokus, digitalis, solhatte og mange andre.

Der er også masser af steder hvor de kan kan bo, da vi har masser af vild natur lige klods op af haven.



Lidt collager af de mange narcisser der blomstrer nu. Der er stadig en del som ikke er sprunget ud endnu.





Jeg var på plante marked i Silkeborg og fil lidt forskelligt med hjem. Bl.a. en lilje, akelejefrøstjerne, hvid lærkespore, hvid staudelathyrus, dusksalvie, hasselurt, malva Zebrina, staudevalmue Checkers, høj ærenpris og diverse andre planter.

Så hele eftermiddagen er gået med at plante ud. Og sikke en skøn solskinsdag.

Her diverse fra haven i dag.

Lungeurt

primula veris

muscari

tulpaner

hyacinth

påskeklokke

påskeklokke