KnitWork 2016

Hvad har Fanø, Todbjerg, Saltum og København til fælles? De har allesammen en strikkefestival. I København hedder den KnitWork, og den løber af stablen denne weekend. Den begyndte sidste år, men der deltog jeg ikke, fordi pigen lige havde haft sin allerførste fødselsdag og barselsboblen var førsteprioritet. I år VILLE jeg afsted. Nu har jeg så deltaget i 1½ dag, og jeg er lidt overvældet over de mange indtryk. Men den gode nyhed er, at det fortsætter i morgen, så du kan godt nå at være med. Tjek programmet ud HER.

Herunder kommer en masse billeder og nogle løse betragtninger.

Der er virkelig gjort meget ud af standene. Hver enkelt stand har sit eget lille hus (som man f.eks. kan se på billedet herover), og det ser bare rigtig fint og anderledes ud i forhold til alle de andre messer og festivaller, man kan besøge. Og butikkerne, der har stande på messen har alle virkelig lagt sig i selen for at lave smukke og indbydende indkøbsmuligheder til de besøgende.

Fox og Janes stand, hvor mine tykke dyr er med. Jeg benyttede mig af deres messetilbud på Knitpro-pinde.

Garnselskabets stand er exeptionelt fint indrettet og byder på mange fine ting. Men det er også et samarbejde mellem en perlerække af dygtige kvinder.

Biches et Bûches var et nyt bekendtskab for mig, men jeg kunne lide, hvad jeg så. Deres stil er, trods deres franske bopæl, meget nordisk og enkel. Og så havde de nogle sindssygt lækre garner med.

Tusindfryd og Stine Hoelgaard deler en stand, og jeg havde godt nok lidt svært ved at kæmpe mig igennem mængden af garnhamstrende kvinder, men det lykkedes til sidst. Jeg købte en rigtig lækker opskrift på en trøje til barnet og så lidt strikkegrej til mig selv.

Rauna havde fundet på noget sjovt! På hendes stand kan man nemlig få sig en strikkerelateret tatovering. Bevares, den er midlertidig, men det kan jo være, at den er med til at give nogen modet til at gå all in. 

På Woolspires stand gik snakken om strikkeprøver og garnkvaliteter. Her er det Trine og Thea.

Når benene er blevet trætte under vægten af ens indkøb, kan man sætte sig ned og strikke. Og det er der mulighed for mange steder på festivallen. Det er rigtig godt tænkt, at der er så mange steder, som indbyder til at sætte sig ned, strikke og falde i snak. For mig er det en væsentlig del af det at gå på strikkefestival, at man møder nye mennesker og snakker lidt om strik. Man behøver ikke gå derfra som hjerteveninder, men man mødes og deler sin passion for garn, strik og hækling ved at beundre hinandens igangværende projekter. Andre festivaller, jeg har været på, at måske nok haft borde og stole, men der er nu mere stemning over en samling loppefunds-stole, en europallekonstruktion og en bunke fatboys.

Forplejningen er god. Jeg fik mig en lækker boks med forskellige salater og et grillspyd til frokost. Og selvom vi garn-aficionados jo dybest set kan leve af uld og retmasker, så er det nu alligevel rart, at der er kælet lidt for maden også. Der var også kage, men den glemte jeg helt at afprøve. Temmelig atypisk for mig, så det må vist være et mål for i morgen at afprøve.

Der er en række interessante foredrag og workshops. I går deltog jeg i en workshop om at leve af sin passion. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at opgive mit dayjob sådan lige med det første, men derfor kan man jo godt søge inspiration til at optimere sin lille nebengeschæft. Og det var lige hvad det gav: masser af inspiration og ideer til at tænke nyt. I dag hørte jeg et tankevækkende foredrag om strikkens positive indvirkninger på psyken (og fysikken). Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at jeg bliver til et mere medgørligt menneske, når jeg har mulighed for at strikke, men det var da rart at få det bekræftet. Workshops'ne og foredragene fortsætter i morgen og det er også muligt at købe billetter på dagen.

Min tørstrikker-liste

Tørstrik. Har du hørt om det? Jeg blev selv gjort opmærksom på det ovre på Instagram for ikke så længe siden, og jeg synes, det er ret sjovt og rammende. Ordet er formentlig en afledning af det temmelig fjollede fænomen tørsvømning, som var fremme for nogle år siden - altså at skolebørn lærer at svømme oppe på land, fordi de har for langt til en svømmehal. Tørstrik er, når man kigger i strikkebøger og planlægger alt det, man gerne vil strikke. Ofte opstår det i situationer, hvor man a) ikke har mulighed for strikke, b) er i gang med (at strikke) noget kedeligt/langsomt/langvarrigt eller c) er blevet for ubeslutsom over de utallige muligheder der er at gå i gang med.

Jeg er en udpræget tørstrikker. Jeg ELSKER at kigge i strikkebøger og planlægge rækkefølgen for mine kommende projekter og tænke på, hvilke dele af mit garnlager, jeg kan bruge på hvilke opskrifter. Virkeligheden er så, at det ikke er halvdelen der bliver til noget, men det er egentlig heller ikke nødvendigvis formålet med tørstrik. Det er afledningen og inspirationen, der er det primære.

Her er et par ting, jeg har på min tørstrikker-liste for tiden:

Praktisk talt alle modellerne i denne her bog. De er så fine og klassiske og dog med et tvist. Jeg er vild med det.

Realistisk set får jeg nok ikke strikket dem alle, så jeg begynder med denne her.

Denne her bog købte jeg sidste år, og den er også smækfuld af fine designs.

Da jeg var i Oslo sidste forår købte jeg garn til den lyserøde kjole - bortset fra, at den bliver mintgrøn i stedet. Den skal jeg også snart have strikket, for jeg har vist købt garn til en str. 1½ år.

Hvad tørstrikker du for tiden? Tørhæklere er selvfølgelig også velkomne i kommentarfeltet.

Hundedækken til Otto

Som jeg har skrevet om flere gange her på bloggen, så skal man være forberedt på at få bløde, hjemmelavede gaver, når man er på gave med mig. Det er ikke hver eneste gang, der er overskud (eller ideer) til at lave noget selv, men der sniger sig ofte et eller andet håndarbejde ind. Således også, da jeg var til tredobbelt fødselsdag i tirsdags hos min veninde, hendes kæreste og hendes hund, Otto. Jeg har tidligere strikket en trøje til Otto, som kan ses HER, men Otto kommer til at tisse op ad maven op den - åbenbart et ret udbredt fænomen hos hanhunde (ja, hvad ved bønder om agurkesalat...) Derfor ønskede han sig en trøje i et mere maskinvask-venligt materiale end ren uld. Fair nok.

Jeg besluttede mig for i stedet at strikke et dækken i ren bomuld. Jeg tog endnu engang udgangspunkt i en opskrift fra bogen Hundestrik af Sys Fredens, men måtte rette til i forhold til strikkefastheden. Modellen i bogen er strikket i noget tykkere garn, men det gik egentlig rimelig smertefrit med tilretningerne. Dækkenet er strikket i "Pride-farver", så Otto kan tage alle med storm til Copenhagen Pride, som de plejer at deltage i. Jeg synes - i al beskedenhed - at det blev ret godt.

Fine, velopdragne Otto. Poserer han ikke bare fint?

Uldtot

Der Mann holder farsel, og man skulle tro, at det ville give mig rigeligt tid til at færdiggøre projekter og skrive om dem på bloggen. Men nej! Eller dvs. det er mest det sidste, det kniber med, for jeg får sådan set både strikket og hæklet.

Et af de projekter, der har været færdig et stykke tid er Uldtot fra den fine bog Uldværk. Jeg har strikket den i dobbelt garn fra (g)uld - en tråd alpaca og en tråd lammeuld, som er fuldstændig tone-i-tone. Jeg synes, den farve er så smuk.

På trods af strikkeprøve er størrelsen skredet en anelse, og trøjen er nok nærmere str. 1½ end 1 år, som jeg satsede på. Men pyt med det, den kommer bare på lager indtil næste vinter.

Fin fletning langs raglan'en.

Objekt

For noget tid siden så jeg ovre på Instagram, at strikkekunstneren Stine Leth søgte strikkere til et projekt, hun var i gang med. Jeg har fulgt Stine gennem et stykke tid, og jeg var fascineret af hendes stil, som er totalt uden for boksen i forhold til de gængse strikkekonventioner. Det havde jeg lyst til at prøve selv. Jeg skrev til Stine og bad om instrukser, og for en relativt inde-i-boksen-strikker som mig, var den skræmmende melding: "bare strik løs". Det føltes lidt ligesom fristil i folkeskolen. Når emnerne er givet på forhånd, sukker man efter friheden, men når man så endelig får den, så er den faktisk også en begrænsning. Jeg tog lidt tilløb, men da jeg fik fundet kassen med restegarn frem var det som om, det gav sig selv. De første dele blev hæklet og så har jeg strikket dem sammen til sidst. Og når man først vender sig til friheden, så er det faktisk ret sjovt at strikke uden regler. Det gav mig faktisk mod på et par teknikker, som jeg har lyst til at udforske lidt mere inden for konventionerne også.

I skrivende stund mangler Stine ikke flere objekter, men du kan følge projektet på hendes Instagramprofil (@stinelethdk). Måske får du også lyst til at strikke uden regler?

Mit objekt er nok mest i kategorien "mere sjælden, end køn", men det har faktisk også sin meditative styrke at strikke uden at skulle tænke så meget på skønhed.

De her hæklede snore i luftmasker, der er strikket ind i objektet, synes jeg giver en flot effekt. Især i det her flamé-uldgarn.

Glædelig kampdag

Jeg har flere gange tidligere lavet et indlæg på bloggen i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag. Og ja, i år har jeg lyst til at bringe det op igen, selvom (eller måske netop FORDI) det ellers er sådan lidt udskældt at være feminist i disse dage. "Nogen" mener åbenbart, at hvis der stadig er kvinder rundt om i verden, der er undertrykte og lever under kummerlige forhold, så er det feministernes skyld, fordi de ikke har gjort det godt nok. Jeg synes nok lidt, at det svarer til at bebrejde brandmændene, at der stadig er brande her i verden.

Nå, men jeg vil egentlig bare linke til en artikel om feminister og strik, som du måske kunne synes var interessant. Den er også spændende, hvis man blot er vild med strikkens historie. Læs den HER.

Denne her lille loppe inspirerer mig til dagligt at forsøge at walk the talk i forbindelse med mine feministiske idealer. Det er ikke nemt. Men hvem havde egentlig også sagt, det skulle være det.

Bodykjole x 2

Da jeg fik det nyeste Maries Ideer ind af døren, var det lidt som at vinde i lotteriet. Deri var nemlig opskriften på både en hæklet flamingo fra Edvards Menageri (yay!) og bodykjolen fra Knitting for Olive, som jeg har haft på strikkelisten, siden hun viste den på instagram første gang. Totalt god oplevelse.

Jeg kastede mig derfor ud i bodykjolen til pigen, og den er bare rigtig sjov at strikke. Hulmønster er en af mine favoritter, og så var det sjovt at prøve teknikkerne, som fik skørtet sat sammen med bodystockingen. Der er dog et par ting ved opskriften, som jeg kunne have ønsket anderledes. Måske mest udtryk for min egen magelighed, men jeg ville bare elske, hvis der stod i opskriften, hvor mange masker, man har på omgangen efter diagrammet er strikket. Det ville spare mig for en tælletur. Og hvis der så yderligere bare stod i opskriften, hvor mange masker, man skulle tage ind (og måske endda med hvilket interval, så man ikke selv skulle regne det ud), så ville det være ren luksus. Det gør det ikke. Men jeg synes nu stadig, det var en god oplevelse at strikke den. Og resultatet er jeg også rigtig godt tilfreds med.

Jeg har strikket i Anina fra Filcolana. Det er en superwash merinould, som bare er rigtig lækker. Jeg købte garnet på Ærø sidste forår, da jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt at strikke i mine garnsouvenirs.

Knapperne købte jeg på AOH-messen i Rødovre. Det er perlemorsknapper, og de fanger den rosa farve så pænt, synes jeg.

Da jeg var færdig med pigens bodykjole, var der en sjat garn til overs, og jeg besluttede at freestyle en lille udgave til pigens Dukke.

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften i bladet, men selvfølgelig tilpasset en hel del. F.eks. er mønsteret på skørtet noget anderledes, fordi der ikke var plads til hele rapporten fra den store model.

Ej blot til lyst...

Mens jeg var gravid, blev der strikket som gjaldt det livet. Trøjer, veste og huer i forskellige størrelser. Men det var stadig lidt abstrakt, at der på et tidspunkt skulle komme et lille menneske og bruge de ting, jeg strikkede. Nu er det ret konkret, at jeg har en datter, som vokser med rasende fart. I mandags blev hun målt til 72 cm hos sundhedsplejersken (!!) Dvs. at jeg snart skal til at rubbe neglene med nogle større størrelser, og det er gået op for mig, at det at strikke til hende bliver noget andet nu. Nu skal jeg strikke det, vi har brug for. Dette kan selvfølgelig godt kombineres med noget, jeg har lyst til at strikke. Men stadigvæk. Der er en forskel.

Nå, men de forudstrikkede huer var blevet for små, så jeg måtte strikke en større. Valget faldt på en model fra Babystrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe, som jeg har strikket i Sandnes Merinould og sat en pelskvast på*.

Jeg har syet en trykknap i kvasten, hvilket har flere fordele. Huen kan vaskes uden kvasten. Jeg kan i princippet også strikke andre huer og så skifte kvasten rundt. Og jeg kan lade kvasten følge med til næste hue, jeg strikker til hende.




* Jeg ved, at valget af pels kan være kontroversielt, så jeg vil gerne lige knytte en ekstra kommentar hertil. Kvasten er syet af genbrugspels og købt hos en privatperson, der sælger via Facebook. Jeg er med på, at det ikke gør den store forskel i forhold til dyrevelfærden. Der er stadig et dyr, der på et tidspunkt har ladet livet for at et menneske kunne pynte sig. Du er velkommen til at være uenig i mit valg, og du er også velkommen til at skrive om det her. Men vær sød at gøre det i en ordentlig tone. Jeg har set flere kommentarspor på blogs løbe løbsk i debatter om det samme emne. Det kommer ikke til at ske her.

Farvel 2015

2015 var ikke bloggens største år. Der var noget hemmelighedskræmmeri om en lille ny beboer på vej, og derfor egnede al babystrikken, der røg af pindene, sig ikke så godt til at blive vist frem. Men et tilbageblik kan alligevel bevise, at der blev produceret andet end babystrik.

Vi renoverede stadig på huset og arbejdet tog virkelig fart med mange færdige rum.

Krea-kontor-gæsteværelset blev færdigt. Det var en vigtig milepæl at få pakket alt mit kreagrej ud af flyttekasserne.

Pigens værelse.

Spisepladsen i det store køkken-stue-entre-rum.

Hæklenålen kom også i sving. Både med egne opfindelser og andres opskrifter - og noget midtimellem.

Dagmar er ikke min opfindelse - det er Flemming Quist Møllers. Men den hæklede version er egen ide.

Tre sprutter. To til barselsgave og en til eget brug.

 Aben. Åh aben, der var allevegne i 2015. Selvfølgelig hæklede jeg også en.

Stjernen til bedstevendindens lille stjerne.

Min lille minizoo med tykke dyr blev udvidet med to opskrifter:

Strikkepindene var glødende og der blev sprøjtet babystrik ud i en lind strøm.

Cardiganen her var mit første forsøg med freestyle-strik. Det var megasjovt og jeg skal helt sikkert strikke mere "ud af hovedet".

Vi havde ikke tid til at komme så meget omkring sidste år, men vi var på en dejlig weekendtur til Ærø i maj.

Planen for bloggen det kommende år er at komme med lidt mere regelmæssige indlæg. Nu må vi se, om det kan lade sig gøre.

Høstløvdress til pigen

Kender I det, at man nogen gange venter lidt på, at det skal blive rigtig koldt, fordi man så kan tage noget lækkert strik i brug? Sådan har jeg haft det lidt i hemmelighed, for jeg har strikket en køredragt til pigen, som har været aaaaalt for varm indtil nu. Modellen hedder Høstløvdress og er skabt af en af designerne fra mit forrige indlæg. Den var overraskende hurtig at strikke, sandsynligvis fordi den også er ret sjov at strikke. Stik mig et hulmønster, og jeg er godt underholdt.

Jeg har strikket den i en marineblå alpaca-tweed fra Sandnes. Jeg har været vild med farven, siden jeg så den første gang, men den udgår desværre (det er i hvert fald, hvad jeg hører på vandrørene). Så det var ved at være sidste udkald at nå at strikke noget i den. Jeg var dog i tvivl om, om jeg havde nok garn, så derfor lavede jeg ribberne i gammelrosa.

Der skal bruges ikke mindre end 15 knapper (!) Jeg har valgt kokosknapper, og de er syet i med den rosa farve. Kokosknapperne er købt hos Fox & Jane.

Der er god plads at vokse i for pigen, men det er ikke uden fordele. Dels kan hun bruge den i længere tid, og dels behøver jeg ikke at strikke futter til hende endnu.

Har du fået mod på Høstløvdressen? Find opskriften HER.

Hvad Instagram kan byde på af strik-inspiration

Som tidligere nævnt bliver jeg meget inspireret til strik på Instagram. Ligenu kredser min interesse naturligt nok særligt om babystrik, og hold da op, hvor er der meget. Jeg har besluttet mig for at lave et indlæg med anbefalinger af nogen af dem, som jeg er blevet særligt vild med at følge. For inspiration kan vi aldrig få nok af, vel?

Jeg har fokuseret på de mere ukendte designere (de var ukendte for mig), men de fleste af de kendte strik- og hækledesignere har også en instagramprofil, hvor man kan holde sig orienteret om nyheder fra dem (se f.eks. @stinehoelgaard, @geilsk, @bykaae, @susiehaumann bare for at nævne nogle få). Fælles for dem, jeg nævner herunder, er, at de alle giver mulighed for at købe enkeltopskrifter online - ikke nødvendigvis mange, men så meget desto mere årsag til at sprede kendskabet til dem.

@Strikdet
Strikdesign af Sofie Bovbjerg er baby-/børnetøj med simple teknikker, som giver stor effekt. Jeg er især vild med hendes ting med lusemønster. Hun sælger opskrifter på dansk via etsy HER.

@knit_by_trinep
Vintageinspirerede strikkeopskrifter, der bl.a. bruger snoninger og hulmønstre som effekt. Jeg tror, jeg må have strikket sådan en playsuit og måske også de der shorts til pigen. Trine sælger opskrifter på dansk HER.

@design_by_mettehvitved
Endnu en designer som trækker på vintagestrik som inspiration. Der er så mange fine designs, som jeg har lyst til at gå i krig med. Bl.a. ULDENcardigan som kan ses på billedet herover, VIGGAScardigan som har det fineste hulmønster på ærmerne og HARLEKINtop. Mette sælger opskrifter på dansk HER.

@Krittewitt
Det er ikke første gang, jeg nævner Annes opskrifter her på bloggen. Men jeg synes alligevel, de skulle med her også. Anne laver fine begynderopskrifter, hvor simple teknikker som ret og vrang laver flotte resultater i det færdige strik. Anne sælger sine opskrifter HER.

@knitsandpieces
En norsk strikkedesigner, som laver virkelig skønne opskrifter. Jeg har allerede strikket hendes "Höstlövdress" til pigen og det er bare en rigtig fin og gennemarbejdet opskrift. Hendes Ravelry-side byder på mange flere strikværdige designs. Find den HER (opskrifter på norsk og engelsk).

@littleedithsknit
Rikke, som står bag Little Ediths Knit, kan vist uden at overdrive kaldes dronningen af romperen. Hun har flere opskrifter på buksedragter, som er sukkersøde. Jeg har lyst til at strikke en af hver. Find hendes opskrifter HER.

For en god ordens skyld har jeg lyst til at nævne, at jeg har skrevet dette indlæg af egen drift. Jeg har såmænd bare lyst til at dele inspirationen med jer. Selv hvis man ikke farer ud og køber sig fattig i de dygtige damers opskrifter, så synes jeg, de er værd at holde øje med pga. deres inspirerende profiler.