Viser opslag med etiketten maskinstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maskinstrik. Vis alle opslag

lørdag den 22. marts 2014

Stille

Der er dømt stilhed i hytten..
Drengene syntes, at de trængte til lidt mormor og morfar hygge, og det skal jeg da ikke stå i vejen for, så de blev hentet af min mor igår, som så lige kom hjem og hyggede lidt om mig først...
Hun har bare været en guldklump til at komme og være her lidt hos mig i nogle af dagene, selvom hun ikke bor lige rundt om hjørnet og har et godt stykke vej, så har hun været her mindst 2 gange om ugen, har medbragt lækker frokost til os. 
Dejligt lige med lidt selskab og hjælp til det daglige, selvom jeg ellers er typen der helts vil klare alting selv, så må jeg nok indrømme, at jeg denne gang har nydt, at min mor er kommet og givet en hånd med lidt oprydning, tøjvask og støvsugning.. så behøver jeg ikke helt at have så dårlig samvittighed over ikke, at jeg får lavet så meget i løbet af dagen...

Men drengene hygger med mormor og morfar og det dejligt, at de har sådanne et sted, som næsten er lige som deres eget hjem, når de lige har brug for lidt andet end det herhjemme...
Og de mærker nok, at mors energi ikke lige er der så meget som den plejer, og selvom de har taget det hele i stiv arm, ja så kan man jo godt få brug for lidt ekstra forkælelse...

Manden og jeg hygger også, i aften skal vi i biffen...
Jeg var så heldig at vinde disse fribilletter hos strikkefåret og nu må vi altså hellere til at få dem brugt, har glædet mig til at skulle i biffen, det er ikke så tit vi kommer det..


Så tænker jeg måske lige skulle overveje at snuppe en morfar på sofaen (hvilket snart er blevet en fast rutine her i hytten) da det er så pinligt at falde i søvn i biffen :-)

Lige inden jeg fik den skide blodprop, havde jeg været i gang ved strikkemaskinen og det blev der denne her jakke ud af...
som du nok kan se, så er ærmerne temmelig lange på det første billede men har nu endelig fået kortet dem af, så de passer...


Som du kan se på den lille tyksak her så passer de fint nu :-) Den er blevet næsten som jeg regnede med, men der lige nogle ting der skal ændres hvis jeg får lavet en ny.....
Kunne nemlig godt finde på at lave en mere, i nogle andre farver... men det må tiden vise, om det bliver noget kommer igang med :-) er sjældent god til at lave flere af samme slags.. 
men den anden vil der jo også komme nogle ændringer på... såeee ....


Jeg havde også klippet to kjoler inden og syet dem samme, manglede så lige at få sat halskanten på og lagt den op i ærmet og længden...
Nu fik jeg det endelig gjort på den ene... selvom tingene nu tager lidt længere tid for mig, fordi jeg bliver så skide træt eller ikke kan koncentrere mig så længe af gangen...
Det med koncentrationen bliver dog bedre og bedre for hver dag...


Og tror, at det jeg strikker har gjort meget, i starten da jeg var hjemme kunne jeg ikke sidde ret længe og strikke, hvis jeg overhovedet orkede, men nu går det lystigt derud af uden at jeg mister overblikket eller at armen sover, så det er altså virkelig en befrielse, for var virkelig nervøs for, at der var gået et eller andet helt galt som ikke var blevet opdaget...
Men var højst sandsynligt bare trætheden efter det hele og lige mig der skulle igang igen...
Så puster lettet ud.. for tænk hvis jeg ikke kunne have strikket mere, det havde da været en katastrofe.......

Fik lavet kjolen helt færdig fredag og da drengene lige var hjemme og vende inden de skulle videre til mormor siger simon, den er ellers meget pæn mor, kan godt lide den zebrastil du har gang i der.. hmmm det er nu blomster min dreng.. men det nænnede jeg så ikke at sige til ham :-) for han så altså bare så sød ud da han stod og sagde det andet....

Solen har skinnet smukt her i formiddag, og fik lokket genboen til at lufte Bertha og jeg... Familien er ikke så glade for, at jeg vandre rundt alene endnu, men det må de altså snart vænne sig til, for genboen kan ikke næsten hele næste uge... og vi kan jo ikke bare sidde her og glo....... Men jeg skal nok finde på noget... ellers må vi tage snigeren..

Håber du nyder weekenden og har haft tid til at hygge om dig selv :-)

Har faktisk noget nyt på pindende.. men det må du lige vente lidt med at se til næste indlæg, det er godt nok en gave, men satser på, at modtageren ikke læser med her..

Ha en god weekend...



mandag den 17. februar 2014

Kan du også fornemme....

At forårets kommen er lige om hjørnet....

Ja jeg går da ihvertfald og får lidt forårsfornemmelser... Men det er kun lige indtil man træder udenfor for vinden er stadig bidende kold.. Men hvis man finder det rette sted, kan man faktisk godt mærke solens varme....
Og det er da bare skønt at fornemme at nu er vi på vej mod lysere tider...... 
Drengene er glade for nu er det så lyst om morgenen så de kan snuppe cyklen de 4 km der er til skolen...
Og jeg glædes ved at de synes det er fedt, for så får de rørt sig noget istedet for kun at hænge ved computeren eller ipaden... 

Jeg blev inspireret af solens stråler så i weekenden fik jeg syet denne sag.. Af stof fra gemmerne... Det var med at være meget nøjagtig for, at der blev nok til at der kunne komme et lille ærme i til at skjule mine mormorarme.. :-)


Og havde heldigvis også noget lyserødt til at sy en top til indenunder, så der ikke bliver vist alt for meget af marion frem.. Måske det også ville trække temmelig meget igennem hullerne :-)

Så er jeg jo også røget med på bølgen, og med bølgen mener jeg tempelblomst bølgen er jo ellers normalt den, der bliver rasmus modsat og så absolut ikke skal strikke modellen, hvis det er noget mange strikker... Meeeen denne her måtte altså på pindende...
Er glad for, at andre havde strikket den før mig, for ellers havde den blevet navlekort.. Hvilket måske er meget pænt, hvis man ellers har en flot talje og flad mave... Men her ville den fremhæve knapt så pæne områder på kroppen..
Så gjorde som så mange andre og forlængede den med et blad mere.. Og behøvede ikke engang at overveje hvordan jeg skulle gøre det.. For det var så lea hurtig og lige lettede vejen for mig :-) tak for det....


Tørklædet er et lille projekt på strikkemaskinen med løbemasker... Det var en rest kauni der stod på hylden og irriterede mig noget så frygteligt.. så den måtte lige strikkes væk en dag :-)

Meningen var så, at næste projekt på pindende skulle være gekko også en model fra bogen østen for solen.. Men det garn jeg ville strikke i kunne jeg ikke lige komme til at ramme strikkefastheden og sad der og gad faktisk ikke lige regne gange og dividere for at få det til at passe...
Så derfor røg endnu en tempelblomst på pindende og ikke kun for nemhedens skyld, men havde en smuk lysblå farve i noble stående, som bare stod der og kaldte på at blive til en tempelblomst.. :-)


Farven er ikke nem at se på billedet, lyset er ikke så godt her til aften....

Drengenes vinterferie er lige sluttet vi har hygget hjemme med kammerater på besøg og bare hygge... Og selv om ferie er skøn og dejligt...
Ja så nød jeg at se dem cykle afsted imorges og vide, at idag var tiden min egen... Ro omkring mig til at tulle rundt med uglet hår heeeeelt aaaaleeeene.... Der er nu ikke noget som alenetid... Jeg elsker det... Elsker selskab men nogle gange er tiden alene for sig selv altså bare guld værd...

Denne uge bliver lidt spændende.. Har været til 2 jobsamtaler som jeg begge meget gerne skulle få svar på i denne uge.... Og det er to meget vidt forskellige job.. Det ene der er jeg på helt bar bund... dvs. det er et nyt og uprøvet sted... Og jeg har taget en beslutning, hvis jeg får det tilbudt så snupper jeg det og kaster mig ud i det med ja hatten på... 
For tænker, at nu er tiden vist inde til bare, at kaste sig ud i nyt og spændende sager.. Så jeg er stoppet med at målrette min jobsøgning og kaster ansøgninger ud i alle retninger og tænker, at tiden må vise hvad der er i godteposen til mig....
Jeg har dog ønsker og der er især en ansøgning afsted lige nu, som virker som drømmejobbet for mig.. Men men men må være realistisk, for det er nok også drømmejobbet for mange hundrede andre også... Men man kan da håbe... Men de andre to, hvor jeg har været til samtale lyder også ganske lovende... Såååeee jeg er klar og håber, at jeg lige om straks er i job igen :-)

Så derfor så nyder jeg lige nu... Nyder tiden til at gøre lidt for marion... Tulle omkring i joggingdrengene og klippe til nyt tøj, finde på nye ideer strikke lidt når lysten kommer over mig.. Ja havde faktisk nær glemt at nyde tiden.. Nyde livet i alt det her jobkaos...
Men nu husker jeg og jeg nyder... Og håber, at der er noget godt i vente til mig derude... :-)

Håber du også finder tiden til at nyde det, som gør dagen til noget særligt for dig :-)

Og husk nyde solens stråler...... de minder os om forårets kommen :-)

fredag den 7. februar 2014

Flyvetur

Ja tiden er smuttet afsted på en flyvetur, og flyver afsted med mig som et blad der hvirvler rundt i luften uden noget mål eller retning.

Det er ikke fordi, at jeg har særligt travlt, det er ikke fordi jeg får lavet en hel masse.... Nej tiden går bare derud af men alting og ingenting...



Vi har fejret drengene blev 12 år, ja det er skam rigtig nok selvom jeg godt ved at jeg ligner en på 25 (ha ha) så har jeg børn på 12 år... Men det kun på billedet for nærstudere man mig kan man godt ane rynkerne og fornemme at visse ting er på vej i en helt forkert retning.. Og nej det bestemt ikke opad :-)

De næste dage kommer til at gå med diskofester. I aften kommer simons nye klasse til diskofest, baren er stillet frem (det bare en skænk der er gemt under en dug :-))

billedet må du have til gode... det vil bare ikke med på bloggen... hmmmm....

Diskolys sat op...


en røgmaskine er også fundet frem fra simons gemmer




Drinkskort klar...



Så nu skal der bare en masse pizzaer i ovnen også er vi ellers klar til første rykind.. 

Imorgen tager vi en gang mere... For der kommer sunes nye klasse til diskofest..

Det bliver spændende at møde deres nye kammerater og måske hilse på nogle forældre... 

Ellers går dagene med jobsøgning, en pind (eller mange) på tempelblomst...




Strikkemaskinen er jo kommet lidt frem så et tørklæde til mig selv, er det også blevet til...







Og nyt er sat på... spændende hvordan det bliver.. for er et forsøg og opstår som jeg kommer frem af.. Men lige nu står den stille.. for hele mit krearum er fyldt med sager fra stuen som er ryddet for overflødige møbler, så der kan danses, lege stoleleg, danseballondans, stoledans måske de også snupper sig engang ?????

Når jo min mønsterstrikket trøje fra drops er også blevet færdig... desværre er der vist noget med en kat der er rendt med målet eller ligende da jeg lavede en strikkeprøve, for den er ihvertfald blevet for lille.. Men pyt finder nok en der en dag kan passe den måske...



Og ellers bruger jeg faktisk temmelig meget tit på mad... på at tænke på, hvad jeg skal finde på at lave, hvad simon mon kan lide, hvad jeg kan finde på så det ikke tager flere timer hverdag at lave mad, og det går bedre for hver dag der går..

Vi er nemlig begyndt på at prøve at leve efter LCHF, som er low carb, hig fat.. Det er temmelig grænseoverskridende med det fedt det, når man nu har været vant til at skulle passe på med fedten.. Men når man først finder melodien, så er det faktisk ret godt og nemt at finde noget mad som hele familien kan lide at spise....
Og resultatet på vægten er heller ikke at kimse af... indtil videre har jeg siden min fødselsdag smidt omkring de 5 kg. og sønnen som også trænger til at tabe sig lidt har også smidt 2,5 kg.. eller ved ikke hvor meget det er nu, for vejer ham ikke så tit, det skal ikke blive et for stort fokus for ham, da det fylder rigeligt i hans hoved i forvejen.. Hans motivation er meget svingende men det er også svært at være 12 år og skal tage beslutninger om mad.. Vil sige mange valg gøres nemme for ham i forhold til, at der ikke er så mange valgmuligheder.. 
Men synes også det er synd at han skal gå og være trist over hans vægt... så nu gør vi en indsats sammen og jeg trænger jo også frygteligt til at smide et par enkelte kg (eller måske 20 :-))

Nå men tiden er vist til at komme videre med dagens gerninger.. skulle også gerne lige nå at pleje mig selv lidt, da en eller anden har sendt en forkølelse eller influenza i min retning... hmmm dårlig stil.. bliver ellers meget sjældent ramt af den slags tror faktisk det er 3 eller 4 år siden jeg sidst har været forkølet... Og nej derfor er det ikke min tur nu alligevel.. og slet ikke når der skal holdes diskofest.. men pyt det går nok :-)

Håber du har en skøn og dejlig weekend i vente, og ikke drukner helt i alt den regn de lover... 

søndag den 26. januar 2014

bytte bytte kømand

bytte aldrig om igen..

kan du huske den leg fra da du var barn... Det var noget jeg tit legede da jeg var barn...

Jeg har lige leget legen igen :-) med en jyde....

Hun ville gerne have forvandlet dette her...


til dette her...


så måtte lige støve strikkemaskinen af, den har længe stået urørt....
Men nu er den fremme og også lidt igang med et til mig selv, i andre farver, og smallere....

Synes lige du skal se det i fuld længe...


synes nu det blev ret godt.. og hvis jeg ikke tager meget fejl kan du se det på håndarbejdsmessen i næste weekend... mener det er i rødovre...
Ved endnu ikke om jeg kommer... elsker jo messer, men lidt trist at tage afsted når der ikke er så meget at shoppe for.. og selvom jeg tænker jeg kan jo bare tage afsted for at kigge.. jaeee så ved både du og jeg, at det sjældent man kan nøjes med det.... :-) Men vi får se... 

Nå, hvad fik jeg så i bytte.. joee har jo længe ønsket mig denne her... og skulet misundeligt på alle de andres bog og fede modeller...

men nu fik jeg den og jeg er glad...


Har bladret en masse i den og siddet og fundet en masse jeg gerne vil strikke... Synes der er mange lækre modeller i den.. Dog kan jeg da godt blive temmelig forpustet af at læse hendes opskrifter.. Hun er ikke lige den der formulere sig enkelt og kort må man sige... Det er godt nok nogle lange meget detaljeret opskrifter...
Har dog endnu ikke slået op til noget endnu... Er jo normal en temmelig monogam strikker og ved bare, at jeg helst ikke skal smide noget i kurven for så kommer det ikke videre....
Men mit strikkeprojekt i kurven er også spændende nok til at vedholde mig :-)

 Om det bliver godt er svært at sige..... For mønsterstrik er altså godt nok noget jeg har forsømt.. Kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har strikket noget. og om der egentlig kom noget ud af det.. 

Men denne her skulle gerne ende med at blive drops nr. 140-11... tror dog godt nok, at jeg er kommet til at stramme garnet lidt i mønsterstrikket... meeen vi må se, kan jo også være, at det bliver som det skal...
Sidder ihvertfald med tungen lige i munden og strikker maske for maske, det er absolut ikke noget der går stærkt kan jeg hilse og sige, men hvad det jo heller ikke et marathonstrik jeg er igang med.. :-) Og strikker det i hyggestunder i sofaen og nyder at huset er hult og der er varme på, for vinden suser derude og kulden er hård og nærmest ubarmhjertig når den borer sig ind igennem marv og ben..
De siger der kommer sne imorgen, gad vide om det kommer til det sydlige sjælland denne gang.. eller om jyderne snupper det hele.. Kender ellers et par jyder der helst gerne vil være fri for sne.. Så send det bare herover... 
Selvom vinden har været kold.. så trodsede rødderne og jeg kulden igår.. Kom ud og fik røde kinder... Selvom drengene ikke var nemme til at få ud og væk fra de ipads, som de er blevet udstyret med fra deres nye skole....
Så havde vi en god og sjov tur, og i kender jo rødder.. de kan ikke se en vandpyt uden at hoppe lige ned den.. om den så er frossen er jo ikke nogen hindring....


Også ved jeg altså ikke lige hvad der sker for ham sunemanden her.. de fleste børn finder måske nogle kogler og grene de tager med hjem fra skoven.... Men ikke sune nej nej.. en af de største grene skulle med hjem og det var selvfølgelig i starten af turen han fandt den....


Og nej den er skam ikke til ham selv. den er nemlig fyldt med de små søde kogler som mormor elsker at bruge til hendes dekorationer....
Jeg vil sige, at jeg er ret taknemmelig for, at mine drenge ikke have noget kamera med for det endte jo med at jeg slæbte afsted med den og hunden over åer, gennem krat og jeg ved ikke hvad... drengene skraldgrinede og jeg tænker, at jeg nok har været et temmelig ømt syn....

Håber du har kunnet holde varmen i kulden, og har haft en skøn og dejlig weekend......





onsdag den 11. december 2013

En lyserød sky.....

Det er hvad jeg svæver på lige nu og her....

Jeg har for første gang i meget lang tid foræret mig selv en gave, og det var en gave kun til mig og kun for min egen skyld... det er er ellers meget sjældent jeg gør den slags....

 og hvilken gave siger jeg da bare :-) det er da absolut ikke sidste gang det er sket...

Jeg har idag været til healing massage... Har aldrig prøvet at få massage før, så det var en helt ny oplevelse for mig.
Og faktisk også en temmelig grænseoverskridende oplevelse.. Ja tro det eller ej så er jeg faktisk i visse situationer temmelig genert og blufærdig...
Så det at skulle smide det meste af tøjet og kun stå tilbage i trusser og hængedeller for derefter at kaste korpusset op på en massagebriks var temmelig vildt for mig..
Også det med bare at give slip, slappe af og nyde..... Lade en fremmede røre ved ens krop,  mens man ligger der puha... var temmelig nervøs ved tanken og det går egentlig op for mig, hvor meget kontrol jeg egentlig godt kan lide at have... bryder  mig ikke særligt meget om at miste alt kontrollen... måske nok også derfor jeg meget sjældent drikker alkohol.... 

Men det var fantastisk...
Da jeg først havde besteget denne der massagebænk og lå på et varmetæppe puttet ind i bløde skønne tæpper.... Jaeee så var det jo bare en skøn fornemmelse....
En skøn fornemmelse til bare at give slip og nyde......
I starten ligger man bare og får varmen mens massøsen stryger hænderne over tæpperne for at fjerne alle de dårlige energier.. Og derefter starter massagen.....

Og jeg sidder her nu og har det ikke mindre end fantastisk.... når hele kroppen er masseret så bruger hun lige lidt tid på at fortælle hvad hun har mærket...
Har aldrig mødt hende før, hun kendte ikke mig og jeg kendte ikke hende... Men det hun sagde var bare lige i øjet.... Og det var ikke noget man kan google på  nettet eller søge oplysninger om, det var meget personlige ting, og det var vildt så rammende det var.. Ikke en eneste ting var forkert....
Føler mig lige nu ophøjet føler mig renset men samtidig også træt...men træt på den gode måde...

Det eneste jeg tænker på nu er hvornår mon jeg lige kan få råd til engang mere :-) For det skal helt sikkert gentages.... Kan varmt anbefales skal jeg hilse og sige....

Julen nærmer sig med hastige skridt og tiden synes på samme tid at være uendelig lang men alligevel går den så stærkt... Om jeg kan følge med og nå de ting jeg gerne ville... det ved jeg faktisk ikke helt, men egentlig betyder det jo ikke så meget hvad jeg når og ikke når.. bare jeg når at nyde livet, julen og ungernes glæde ved julen.. det er jo en del vigtigere så kan alt det andet jo nok komme...

Men har da fået lavet lidt af hvert og tænker du skal da ikke snydes for billederne :-) Så her kommer der lige en masse billeder til dig fra mig :-)



 Denne kjole troede jeg faktisk blev min ynglingskjole, men har dog ikke fået brugt den så meget endnu er ikke lige til kjoler for tiden.... Men det kan jo være det kommer igen :-) Det er et stykke tid siden jeg har syet den, men mener ikke jeg har fået vist dig den.....
Har også syet denne her kjole har ikke bestemt mig for endnu om jeg kan lide den... Den er jo lidt vild i farverner... og den orange ved jeg ikke helt om jeg kan lide men vi får se måske jeg pludselig hopper i den... hvem ved...


En mary med pelskvast strikket til min mor, som hun fik i sin pakkekalender forleden dag...


En drengetrøje str. 4, til min nieces søn i julegave....



En hat til min svigerfars kone.. strikket i dobbelt kauni garn... den skulle godt nok nogle gange i vaskemaskinen for den gad at filte ordentligt.. Men det virkede også som om der var meget af det der olie noget i garnet da jeg strikkede af det..... Men nu mangler den lige lidt pynt og et strygejern så er den klar...




En vest til venindes datter... sidst jeg passede hende kom jeg nemlig til at vaske den hun allerede have havde helt forkert så den blev vist til hendes dukke så havde lovet hende en ny....
 

Og sidst men ikke mindst er der kommet lidt nye ponchoer til... Den koksgrå og grønne har allerede fundet en ny adresse at bo på... De andre to lavede jeg bare fordi jeg lige synes jeg ville strikke en poncho.... så nu hænger de bare og venter på at finde sig en ny ejer.. Hvem den bliver må tiden jo vise :-)

 



Har også lavet lidt mere.. men det er hemmeligt..... Det en julegave og man ved jo aldrig hvem der kunne finde på at kigge forbi..... Nu må du altså ikke tro, at der er gået duracella i den og jeg har lavet alt dette på ingen tid... Det har jeg ikke.... har bare ikke fået vist billeder i temmelig lang tid... for lige fortiden synes jeg det er temmelig besværligt at overfører billeder til pc fra min telefon for den vil ikke godkende telefonen... så jeg skal sende dem via mail og ja det ikke altid jeg lige får taget mig sammen...

Og ellers strikker jeg den ene sutsko efter den anden... er kun halvvejs med dem og er allerede ved at kaste op af sutsko... (nu overdriver jeg jo nok lidt) men jeg laver dem til julegaver for vi har nogle i familien som elsker de sutsko og ikke ønsker sig andet i julegave... Om det er alle der kommer til at ligge under træet vides ikke.. Men ellers får de bare en seddel med et tilgodebevis.. For gider ikke sidde og kede mig med de sutsko.... Så lige nu sidder jeg og overvejer hvad der så skal på pindende... Men først vil jeg lige nyde den fantastiske følelse jeg stadig har i kroppen efter en skøn massage.....
Imens jeg kan dufte aftensmaden som har stået i ovnen siden kl. 6 imorges... Ja jeg er kommet med på bølgen af pulled pork og coleslaw og vi elsker det.. Jeg især fordi jeg synes det er dejligt nem mad som bare ryger i ovnen også er der jo ikke de vilde forberedelser... skønt.....


fredag den 26. juli 2013

To brødre......

Som elsker at hade hinanden, har så meget tilfælles og er alligevel så forskellige som dag og nat....
Kan godt mødes og hitte ud af tingene sammen, når målet er noget de begge gerne vil have...

Drengene og jeg har slået os sammen og invisteret.....

I en ny trampolin :-)


Så nu kan vi hoppe....... Og en ny tiltrængt den anden var næsten lige så gammel som dem.... de købte den nemlig sammen med deres brødre da de var godt 1 år gammel... så mon ikke det var på tide....

Der gåes til den også selvom det bliver mørkt undervejs.. for målet skal nåes, og det kan kun gå for langsomt....









Det er meget sjældent at vi køber legetøj eller ligende til drengene og slet ikke store ting som denne, da vi for det meste ikke har råd, men tror også at det er vigtigt at de selv er med til at betale diverse ting og lærer at alt ikke bare kommer flyvende fordi man ønsker det. Og også fordi, at de måske værdsætter de ting de har lidt mere, og passer lidt bedre på det de har.... :-)
Så vi har slået os sammen, jeg forlangte at nettet skulle på, så det har jeg købt og resten har drengene selv betalt.....
Og i kan tro de er glade...

Ja du sidder sikkert og undre dig over de temmelig hjemmelige omgivelser for skulle de nu ikke på camping... Joeee det var sådanne set meningen, men man har en plan indtil man igen finder en ny... :-)
Undersøgte priser mm. på camping og jeg blev temmelig chokeret over priserne må jeg nok indrømme... Synes det var lige i overkanten så i stedet er det blevet til et par dage i det jyske med formål at besøge Djurs 2 dage i træk....
For det har drengene ønsket sig længe, at vi skulle i djurs, og så blev det det at de fleste af feriebudgettet blev brugt på :-)

Et par skønne og dejlige dage hvor drengene fik prøvet alle de vilde ting, de elsker sådanne noget med fart på, gad vide hvor de mon har det fra...

overvejer seriøst at anskaffe mig sådanne en herhjemme bare med et ekstra hul i til at placerer deres farmand i :-) 

Men sommeren nydes

De dejlige varme dag med søde lamsede skyer


På stranden med en god bog og forhåbninger om at de hvide lår måske kunne få lidt farve....
 Men måske skulle jeg alligevel have taget lidt solcreme på.... selvom jeg aldrig plejer at få sol på benene... Men hvad ting ændres åbenbart med tiden...

Der spises is... og gerne de største til de små rødder...

En sommertop er lavet i de morgentimer, hvor rødderne sover længe..... og mere og mere ligner teenagere med sovevanerne... Den er strikket på maskinen i 1 tråd bomuld og 1 tråd viscose.


Urtehaven der vokser og levere de skønneste grøntsager....




Mine squash som der er mange af.....

og det hele groer og groer....



bønner og rødbeder....


og stakkevis af gulerødder, salat og porre... mmmmm det bliver skønt at bare kunne hente det der skal bruges i haven :-)

Vi nyder hinanden, solen og det skønne liv, også selvom det ikke lige blev som vi regnede med, så gør det ingenting for vi nyder at vi ikke behøver at se på klokken, at vi selv bestemmer tempoet og at vi er så heldige at solen skinner og varmer os...... Og synes alligevel, at det var skønt at stå op til lidt regnvejr i morges....

Jeg elsker at have ferie, det kunne jeg sagtens vænne mig til hele livet... Måske man skulle overveje at begynde at spille lotto.. så kunne det jo være man var heldig :-)

Håber også at du nyder sommeren sammen med dem du har nær... Håber du nyder solens dejlige varme stråler og som jeg er taknemmelig for at den skinner, håber at du ikke behøver at kigge på klokken håber at du har ferie :-)

God sommer igen og igen..............