Viser opslag med etiketten syprojekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syprojekter. Vis alle opslag

lørdag den 4. august 2012

At vågne til

Solens stråler der skinner ind på ens fødder sådanne en skøn lørdag morgen, er da bare noget af det skønneste der findes. Så ved man bare helt inde i det inderste inde, at dette bare bliver en skøn dag.

Skønne dage har jeg haft mange af på det sidste.

Torsdag fik en jeg dag foræret til bare at være helt alene i, til at tulle rundt med håret strittende i alle retninger, ingen bh, og smånusset joggingtøj... 
Skøøøøøøøøøøøønt kan jeg godt sige jer, jeg havde en skøn dag med bare at være helt alene, og som det så ofte sker for tiden, ja så endte jeg ved symaskinen.
Købte for et stykke tid siden denne rest jersye, til over halv pris hos annette i sy og strik i stege.. Den er fra det firma der hertz og det er altså bare en lækker kvalitet, og blev da helt skudt af farverne.


Vidste med det samme, at denne her skulle være til en slå om kjole, men havde endnu ikke fundet mønstret, der var det helt rette, men i stof og stil fandt jeg et mønster på en slåombluse, også var det jo bare, at forlænge mønstret...

 Så den fik jeg lavet i torsdags, og er vældig tilfreds med resultatet..
Jeg vil kalde det en motivationskjole, for kan godt bruge den nu, men hvis jeg lige tabte lidt (læs meget) så ville den altså bare sidde skide godt, og jeg ville være stå stanglækker som noget kunne være :-) så tænker at den lige kan hjælpe mig lidt på vej.

Synes også lige, at du skal have lov til at se  mine indkøb i stof og stil forleden. Er vildt imponeret over, at noget af det jeg købte kan jeg lave mig en tunika af for kun 80 kr. det er jo skønt når noget er billigt :-)


som du kan se, kom jeg til at købe mig en del mønstre, men så har jeg også i lang tid :-) der er både købt lidt til nogle småpiger og til min svigerdatter, og så også en masse til mig selv :-)

Det næste projekt på symaskinen bliver nok et joggingsæt, mangler noget så frygteligt da der er efterhånden er huller i det andet..

Men hvornår det bliver vides ikke, for er gået igang med projekt stor hemmelighed, har en veninde (som læser med her) som snart skal giftes og der er jeg igang med noget til det bryllup, som hun ikke må se. Hun hader hemmeligheder, og er frygtelig nysgerrig så i må vente i nysgerrighed sammen med hende.
Og kun for at drille min veninde, ja så er mulighederne jo mange jeg kunne være ved at skrive en sang, jeg kunne planlægge en lækkert nummer, jeg ville lave med hende, det kunne også bare være min kjole jeg skal have på, eller gave til hende eller måske et par hæklet underbukser til hendes mand... ja der er mange muligheder som du sammen med Pia kan tænke over :-) tøhø...

Nu vil jeg smutte ud i det dejlige vejr og flytte lidt på ukrudtet i min urtehave, og nyde at solen skinner på mine meget hvide ben... Tror også drengene og jeg lige skal have dagens motion med en cykletur til Præstø og handle lidt ind.

Håber at du får en skøn solskinsdag :-)

torsdag den 19. juli 2012

Man skulle tro...

At idag var søndag... jeg har ihvertfald rendt rundt med uglet hår og joggingtøj hele dagen for gad sørme ikke lige andet.

Dagen er foregået indedøre, da det har stået ned i stænger hele dagen og endda også medbragt sig lidt torden..

Var noget heldigere med vejret igår, som stod i legens tegn, vi var i bonbonland, drengene havde fået gratis billetter til os alle da de var afsted med mormor i sidste uge, så dejligt at kunne tage afsted med madpakker og vide, at dagens udgift var på 40 kr. for parkering..
Og ungerne elskede det... De fik overskredet en masse af deres grænser, begge fik prøvet vildsvinet, som er en rutchebane.. Normalt er jeg selv til de ret vilde ting, men lad mig sige, denne her sprang jeg sørme lige over.

Ellers går dagene stille og roligt, drengene har haft kammerater til overnatning de første dage, og de hygger sig jo selv med at bade...

Så jeg har skam haft tid til at sy.....

Og det er da blevet til lidt...

Blandet andet denne her, som jeg ikke helt har bestemt mig for, hvad jeg synes om endnu....
Altså på ginen ser den jo noget anderledes ud end på mig, da ginen jo har en talje og min den er sørme forsvundet for 10 l cola eller mere siden... 
Så går lige og overvejer om den skal sendes videre ud i verden eller om jeg skal satse på, at jeg får taget mig sammen og tabt mig..... Har jo godt nok lige fundet en kur jeg vil starte på..... er gået i tænkeboks...

Synes såmænd at kjolen er meget sød, har kopieret en af mine ynglingstunikaer, men den er i jersey og denne er i bomuld, så når jeg har den på, ligner jeg lidt en der er gravid og er temmelig træt af at folk spørger om det i forvejen efter jeg er blevet temmelig småfed på det sidste.....
Så ved sørme da ikke lige....


Så har jeg også fået lavet mig dette sæt.... En bluse i blondestof og cowboynederdel til, men nogle hvide læg i forneden... Begge dele er lige en ide jeg fik.. :-)


 Som du sikkert kan se, er halsudskæringen blevet temmelig stor, og det  forstår jeg ikke helt, for den har jeg tyvstjålet fra et mønster jeg havde liggende, men kan jo være det er fordi det er blondestof.. eller jeg ved det ikke.... Så lige nu overvejer jeg om, den så bare skal være sådanne da jeg har set flere modeller ser sådanne ud, eller om jeg skal sætte en elastiksnor i... Hmm jeg tænker lidt endnu... 
Hvad synes du????

Nederdelen tror jeg sørme, at jeg er blevet tilfreds med sjovt nok selvom jeg jo er temmelig kritisk....



På pindende lige nu er stadig denne her, er startet forfra, for tænk man skal læse opskriften ordentlig inden man begynder ellers ender det helt galt...
men hvad jeg er da bare startet forfra.....
Og kan mærke gnisten til at strikke og hækle er ved at komme retur....


Min urtehave er gået helt amok..

Og tænker sådanne skulle broccolien da ikke gøre vel???

Nogen af dem ser stadig sådanne ud... Når de er begyndt at blomstre de andre vil de så sige, at jeg skal høste de andre nu allerede eller er der nogen der ved noget må i gerne dele jeres viden med mig så bliver jeg glad :-)


Har idag hentet løg

Og lidt gulerødder og mums de var gode...


Også har jeg nok fanget mindst 40 dræbersnegle som er gået til angreb på min urtehave.... en dum skabning må man sige som æder sig igennem mine løg og kål, men indtil videre er skaden begrænset...

Ja den danske sommer lader vente på sig, så håber på bedre vejr i næste uge... 
Håber at du nyder dagene trods regnen, for hygge kan man altid...

Nå det rumstere i køkkenet temmelig voldsomt, drengene har bagt deres første helt egen sandkage uden hjælp.... er temmelig spændt på resultatet :-)


fredag den 6. april 2012

Slåskamp med symaskinen.......

Er hvad jeg har haft de sidste pardage.

Var temmelig kæphøj efter mit første forsøg på at sy en kjole, så tænkte, at det kunne jeg da sagtens igen.

Købte et nyt mønster, for skulle jo prøve noget nyt. Også et fra onion, denne gang med raglanærmer.

Får pakket mønstret ud, og tegnet det over på mønsterpapir. 
 Klippet stoffet ud også er det ellers igang......

Troede jeg for symaskinen ville pludselig ikke zigzagge ordentlig var jeg lige godt gal i skralden. Var sikker på at det var min billige symaskine fra netto der bare var noget rigtig møg.....
Men så viste det sig sørme at jeg jo havde skiftet tråden og den tråd jeg brugte denne gang var åbenbart tykkere end den jeg plejer at bruge...
Så til sidst tøffede manden til byen og shoppede nyt sytråd til mig, da han efterhånden var godt træt af at høre, hvordan jeg gik og brokkede mig.

Så langt så godt, så måtte jeg igang, men ak og ve, da jeg skulle sy ærmer og forstykker sammen opdager jeg at jeg ikke lige havde husket at jeg skulle spejlvende det ene ærme når jeg klippede det ud. Selvom manden mumlede et eller andet om, at det vist var logik for burhøns.... Ja så var det altså det ikke lige for denne høne....
Nu er jeg så nået til halskanten og den driller altså bare helt vildt. Først var den jeg havde klippet efter mønsteret for lille, så lavede jeg en anden som kom til at flane..
Så nu må vi se, hvad jeg finder på imorgen, ja det er ikke nemt at forsøge sig med at blive god til at sy..

Ved ikke om det er fordi, at jeg har været lidt for overmodig og forsøge mig med at mixe jersye stof med cowboystof.... det er cowboystoffet der er kanten.. Hmm eller også er det bare fordi, jeg ikke rigtig har prøvet at sy en kant på hals før på den rigtige måde....


Nå men har da ikke helt opgivet endnu giver den endnu et forsøg imorgen ellers må jeg lige et smut forbi min stofpucher på lørdag...

Men sikke et skønt  vejr det har været idag, drengene og jeg har været på en skøn cykletur, og jeg nød det for denne gang kunne jeg også følge med ungerne og lidt til. Kunne virkelig mærke at træningen fra kurset har hjulpet en hel masse. Skøøøøønt at kunne mærke forskel.

Håber at du har nydt denne skønne skærtorsdag.


søndag den 1. april 2012

Så fik jeg syet disse puder som var en del af en gave til den store af mine stedsønner igår.

Han blev 24 år, og jeg havde lovet at holde fødselsdagen hos os. Vi bliver nemlig 20 når vi bare er samlet lige den nærmeste familie, og ham og hans kæreste bor i en 2 værelses så det er ikke nemt at få plads til alle.

Så dagen igår gik med at forberede en masse mad, vi fik tunmusse til forret, indbagt svinemørbrad, flæskested, flødekartofler og salat til hovedret. Og min mors hjemmelavede daimis til dessert.
Det var en rigtig hyggelig dag, og han var så glad, så det er jo glæden i sig selv at holde sådanne en omgang for ham, når han er så taknemmelig for at man gider.

Den lille uglepude er inspireret af denne her
Kiggede godt på billedet og prøvede så at tegne den efter, har droppet vingerne da jeg var lidt i tidsnød, men synes nu, at den blev sød alligevel. Knapperne der er som øjne ligner lidt at den er lidt småskæv, men det gør bare, at den bliver lidt skønnere. Den er fyldt ud med krøyerkugler, som jeg har en del liggende af, efter nogle af drengenes sækkestole, som jeg har tømt ud, når de ikke kunne bruges mere (læs ungerne havde fået hul på dem, og havde hygget sig gevaldigt med at lave snevejr på deres værelse).
De andre puder der er indeni betrækket købte jeg i jysk istedet for at købe de små monteringspuder som ikke er så behagelige at ligge og flyde med, fandt jeg hovedpuder i jysk der var sat ned til kun 33 kr. Dem må jeg ned og have nogle flere af for de er godt nok lækre.

Prøver lige om jeg kan ligge et link ind til en video jeg har optaget af min søn simon der spillede for hele sin skole sammen med sin matematiklærer i fredags uhh der var altså nok lige en lille tåre der pressede sig på, selvom jeg ellers havde lovet  mig selv, at jeg ikke ville sidde og småtude men det var ikke nemt at lade være. Bliver sgu så stolt af mine unger når de gør sådanne noget.
Æv kan ikke få videoen ind så det må vente til en anden god dag når jeg lige har fået lidt ekspert hjælp :-)


Nu vil jeg sidde og nyde søndagen i total afslapning for føler mig godt brugt efter dagen igår. 

søndag den 25. marts 2012

Med tungen lige i munden

Tog jeg mod til mig og klippede i dette smukke stof....


Nænnede det næsten ellers ikke, for synes bare, at det var fantastisk smukt :-)


Men det blev så til denne kjole, som er mit første forsøg nogensinde i at sy efter et mønster og i det hele taget i at sy en kjole, og er faktisk lidt stolt af mig selv. 


ja det var den kant jeg lige kunne få min hjerne til at lave prøvede lidt forskelligt men dette blev resultatet for skulle have lavet det lidt anderledes fra starten af, hvis den skulle have været som jeg ellers havde forestillet mig, men man skal jo lære så længe man lever :-)

Synes den er blevet meget fin, stoffet er fra en skøn lille stofforretning i vordingborg,(og den kan varmt anbefales lækker betjening og der er bare så meget stof i den lille bitte butik i alverdens farver ) og mønstret fra samme sted, det er et mønster fra onion, og meningen var, at der skulle have været nogle læg i, men det ville absolut intet godt gøre for min temmelig runde figur, så dem droppede jeg...


Har fået blod på tanden og vil nu prøve meget mere.....

torsdag den 15. marts 2012

Længe siden

Det er godt nok længe siden at  mit bord, har været så ryddet og ingen halvfærdige projekter har ligget og flydt på det.
Ikke, at jeg har lidt rundt omkring som der lige skal laves på et eller andet tidspunkt, men ikke noget, der lige haster nu og her, og det er jo egentlig meget rart, men også lidt underligt.

Men det varer ikke længe før at mit bord kommer til at flyde med disse sager

For som i nok kan se, er symaskinen fremme for jeg har lovet mine drenge, at jeg skal lave en computertaske til hver af dem, for de har nemlig lige købt deres helt egen bærbar, der var et kanongodt tilbud på cdom.com, og de har længe spinket og sparet alt hvad de kunne for at få råd til sådanne en sag. Og så skal den jo også have en lækker taske.
Drenge har selv været med i stof2000 og valgt hvad de vil have af stof, så nu må vi se om jeg kan hitte ud af det.

Denne gang kunne jeg havde brugt timer i stof2000, for der var kommet en masse lækre stof hjem i skønne farver så var absolut ikke skuffet denne gang jeg gik derfra.


Disse 2 bøger kom med postmand per igår, og dem har jeg længe gået og ventet på. Jeg elsker dem og er sikker på at mit liv næsten ikke kunne have foresat uden :-)



Det er ikke nogen der bare lige dukkede op i mit skød, men maria fra denne blog havde dem med en dag hun kiggede forbi og lige siden har jeg sukket og nu er de endelig mine.
Der er masser af god inspiration at hente i dem. Fandt dem inde på saxo.com 

Nå men her er vejret altså lidt gråt idag, men ikke koldt så skal da ud og have lidt skridt på skridttælleren også ellers bare se, hvad dagen den bringer idag.

Håber du får en skøn og dejlig dag.