Viser opslag med etiketten Skilla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skilla. Vis alle opslag

torsdag den 27. april 2017

Forårsmorgen

Foråret brager derudaf nu og der begynder virkelig at ske noget i haven. Her er de de smukke hvide påskeliljer.


De yndige italienske skilla har efterhånden foldet blomsterne ud, så man virkelig lægger mærke til dem.


Der er også en del perlehyacinter.


Jeg har været lidt nervøs for om træpæonen klarede frostnætterne, men den ser heldigvis ud til at have overlevet, og den har endda et par blomsterknopper, så nu er jeg spændt på endelig at få at se, hvordan blomsterne kommer til at se ud.

Denne gule tulipan var allerede i haven, da jeg flyttede ind, men selvom den ikke hører til mine yndlingstulipaner, så er den nu ret fin på sådan en forårsmorgen :-)

I lysningen i skoven står der også nogle af de smukke hvide påskeliljer. Jeg glæder mig så meget over, at jeg har fundet dette lille paradis :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!


søndag den 16. april 2017

Oversigtsbilleder






Det er efterhånden længe siden, jeg har vist oversigtsbilleder fra haven, så her kommer lige et par stykker. Sådan så baghaven ud her til morgen - det var koldt, men med masser af sol.


Her kan man se fra baghaven op mod lysningen i skoven

Her er lysningen med min lille skov i baggrunden. Som man kan se, er der en del mirabeller, der blomstrer i skoven lige nu. For hvert år har jeg indtaget et nyt stykke af lysningen.

I år er det krattet ud mod vejen i den første del af lysningen, hvor det nye syren-hegn er plantet. Her var der masser af små selvsåede træer, brombær og nedfaldne grene, og stammerne (dem jeg endnu ikke har nået at få savet op og kløvet endnu) lå før i kanten af krattet. Det er måske svært at se størrelsesforholdende her, men det "nye" område er nok ca. 12-15 meter langt og 7-8 meter bredt.

Jeg har ikke helt besluttet mig for, hvad området skal bruges til, men i første omgang handlede det om at få ryddet så græsslåmaskinen kunne holde brændenælder og brombær nede, og så kan det jo være, at der sniger sig nogle bede ind med tiden.



Disse fine italienske skilla fik jeg fra min mors have for et par år siden, og i garagen har jeg en pose stående med en ny forsyning, som jeg hentede i går. Jeg tænkte, at jeg måske kunne få mit eget (lidt alternative) blue-bell tæppe i skoven med tiden - jeg er ret vild med den lidt støvede lyseblå farve.



Jeg har også en del perlehyacinter rundt omkring, som jeg har plantet ud, fra de små potter man lader sig friste til at købe med hjem til stuen hvert forår.



Sidste år købte jeg en lille gulbladet hyld hos Staudefeen. Den er frosset en smule tilbage her i vinter, men nu er den begyndt at skyde igen, og selvom den nu ikke er højere end ca. 20 cm. så har den valgt også at lægge an til sin første blomst. Lige nu er bladene mere røde end gule, men jeg regner med, at det gule kommer hurtigt, og jeg har en forventning om, at den vil lyse flot op i baghaven, når den vokser lidt til.





Min første martagon-lilje er også godt på vej. Dem kunne jeg også godt tænke mig at få en masse af i skoven, men de er ret dyre, så det vil nok afhænge af, om jeg kan få de få jeg har til at formere sig.



Den hvide løjtnantshjerte er også godt på vej.

Og så er den første tulipan her også nu.

Håber I nyder påsken!

mandag den 2. maj 2016

Forårstravlhed


Maj startede på smukkeste vis med en solskinsforårsmorgen fulgt at en næsten sommerlig dag med masser af aktivitet i haven. Først kommer lidt af morgenbillederne fra i går. Her er det violer med mørke blade.




Påskeliljer i lysningen i skoven

På Akacie-øen blomstrer bl.a. perlehyacinter og påskeklokker og bladene fra storkenæb og iris er begyndt at fylde.





Der står også disse italienske scillaer, som jeg fik fra min mors have sidste forår.


Magnolie-bedet begynder også snart at leve op til sit navn, for de to små lyserøde stjernemagnolier er nu meget, meget tæt på at springe ud

Træ-pæonen, som jeg var bange for var gået til, viser også tegn på liv, og så er den lille mørke hyld med de fligede blade også ved at folde sig ud.

Ved det lille havebassin (som ikke er blevet gjort forårsklar, renset og genopfyldt endnu) blomstrer en påskeklokke og snart også den sart lysegule engblomme.



Der er også pæoner på vej



Og så til forårstravlheden. Jeg har nemlig haft besøg af to af mine rigtig gode venner, Claus og Andreas, her i weekenden. De er ofte kommet forbi for at hjælpe mig både med projekter i huset og i haven, og denne gang fik vi bl.a. lavet en hel del i køkkenhaven. Her er det Claus, der er igang med at grave græstørv væk, så jeg kan få et nyt bed til kartofler og ærter. I forgrunden kan man se rammerne til de højbede, jeg er igang med at få på plads på det stykke, der blev gravet ud sidste år.



Dem har Andreas samlet for mig, og de er lavet af lærketræ, så de kan forhåbentlig holde nogle år før de skal skiftes ud. Der blev også slået græs her i køkkenhaven for første gang i år (utroligt så langt, det allerede var blevet), så bortset fra de sidste højbedsrammer, som jeg mangler at få på plads (og luget færdig der hvor de skal stå), så begynder køkkenhaven nu at se helt ordentlig ud. Den er langt fra færdig, men i år bliver det nok ikke til så meget mere - nu får vi se.



Her til morgen var der dog ikke meget sommerstemning, men allerede nu er solen ved at få godt fat igen :-)



Ha' en rigtig dejlig dag!

torsdag den 1. maj 2014

Hvide klokker og røde faner

Nu er de spanske skilla sprunget ud. Jeg synes bare de så så fine ud i det spæde morgenlys, at jeg ikke kunne lade være med at hente kameraet selvom det egentlig ikke helt var lyst nok endnu :-)


Og nu hvor kameraet alligevel var fremme kunne jeg jo ligeså godt tage et par blilleder til af nogle af de andre blomster i bedet.





I dagens anledning kommer også lige et par hjemmedyrkede røde faner ;-)


Ha' en rigtig god 1. maj!

lørdag den 12. april 2014

Rimfrost og morgensol

Da jeg stod op var der drysset rimfrost ud over hele haven. 

Men så fandt solen vej og forvandlede den til milliarder af små dråber.


Det tegner til at blive en smuk dag :-)

Ha' en rigtig dejlig weekend!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...