Jeg øver mig med nålen

Jeg er blevet helt bidt af at hækle. Det er ellers ikke noget jeg har gjort meget i, men det er hyggeligt at sidde med på terrassen.

Jeg kan endnu ikke hækle uden at kigge ned, men jeg øver mig.

Måske det ender med et tæppe.... måske...

Jeg har slået masker op til ikke et, eller to men hele tre nye stykker strik

Først en cardigan. Let som en fjer og glimrende café strik.

Derefter en sommerbluse som er god TV strik,

og sidst en stola som jeg strikker på imens jeg lytter til bøger og nyder solen.

 

Hvis nogen tænker at jeg da hvis er i Portugal, er det helt korrekt.

Onsdag tog vi af sted mod syd og vender først tilbage til Danmark om tre uger.

 

Claus er som sædvanlig installeret på gården for at tage sig af hus, dyr og jord.

 

 

Spanien i december

I morges vågnede vi op til sol og blå himmel. Det er surealistisk her i december måned, men hvor vi dog nyder det. 8 dage på den måde er ren forkælelse. Vi skal ikke nå noget, har ingen planer. Vi skal blot nyde hinanden og få ladet solbatterierne lidt op.


I dag har jeg blandt andet siddet på vores terrasse og slikket sol og strikket. (Det er stadig "De Spanske Blonder" jeg har gang i.)

Spain here we come

 

Ole har fået at vide af lægen at han må rejse, så jeg har godt gang i kuffertpakkeriet.

Strikkegarn er selvfølgelig også en del af indholdet.

Ingen ferie uden strik. Ja, faktisk er det ikke ret tit jeg har en eneste dag uden strik.

 

Der bliver måske lidt stille på kanalen i en uges tid, for jeg er ikke helt sikker på Internetforbindelsen på hotellet.

Men mon ikke jeg får puttet lidt ind på Instagram, så kig endelig forbi der.

______________________

 

PS: Claus flytter som sædvanlig ind for at passe på dyr og gård. 

Fredag med udfordringer

Det var en rodet omgang vi vågnede til i morges.

Stormen "Bodil" har været forbi og hun har været lidt hård ved os.

Tagsten er blæst af stuehuset. Tagplader er røget af maskinhuset. Et vindue er blæst ind ved grisene. Et træ er væltet. Plader på kohuset har taget skade da en port er blæst op.

Det er bare lige det vi har opdaget indtil nu. Claus og en hidkaldt tømrer er ved at se om der er mere.

Det er kun materielle skader, så skidt. Dyrene har ikke taget skade og det har vi heller ikke.

Ole skulle helst heller ikke udsættes for mere lige nu.

Han har nemlig fået pande og bihulebetændelse. I tirsdag fik han 3 tabletter der skulle gøre det godt igen.

Det håber vi i hvert fald for i morgen skulle vi gerne sidde i et fly mod varmere himmelstrøg.

Vi har bestilt en uge i Spanien sammen med et par venner.

Ole smutter lige til læge igen i dag for at se om der bliver givet grønt lys for ham.

Jeg kan bare sidde og vente på om jeg skal pakke kufferterne eller ej.

Måske jeg skulle strikke et par pinde i ventetiden.

Rosa til det ene og til det andet, men ikke til det tredje

 

Jeg er total og helt og aldeles vild med Kenneth´s  Rosa Blackhill Silk Mohair. Den er bare så smuk.

Jeg strikker Snowflake og alligevel ikke. For jeg har tilladt mig at lave mit helt eget hulmønster.

Liselotte havde sit på i tirsdags og det gav mig lysten til at lave et til mig selv. Lone har nemlig snuppet det første jeg lavede.

Liselotte og jeg var begge enige om at hvis det igen skulle strikkes, skulle hulmønstret være efter fri fantasi.

Det er hermed gjort.

Det var et dejligt strik at sidde med i flyveren i aftes og nu kan det blive udnævnt til cafestrik.

Hernede har jeg nemlig altid et lille let strikketøj med i tasken når vi tager hjemmefra.

Jeg snakker så godt når jeg har strikkepinde mellem hænderne og snak skal der til.

I dag tog jeg fat på et andet rosa strik. Denne gang Påfuglen af Marianne Isager.

Det er strikketøj til terrassen med en lydbog i ørerne.

I aften ryger der nok endnu et strikketøj på pindene. Det bliver ikke i rosa, men med et indslag af "Tweed me please".

Bare navnet gør at jeg bare må strikke med det. At farven også er aldeles vidunderlig gør det jo ikke ringere.

Jeg vil sætte den sammen med lysegråt. Tror jeg da. En top down sweater ender det med.

Det perfekte TV strik.

 

Det har været travle 14 dage

 

Kun 14 dage var vi hjemme i Danmark denne gang.

Vi har, men Ole især, haft nogle meget travle dage. Rigtig meget skulle flaske sig før afgang i går.

Kabalen er gået (nogenlunde) op og resten kan vi klare herfra. Håber vi. Kan vi ikke må vi tage et fly hjem igen.

Det vil vi ikke tænke på nu. Nu vil vi hygge og nyde efteråret i Albufeira.

Helt efterår er det ikke hernede. I dag viste temperaturen omkring 29 grader på terrassen. I skyggen forstås.

I aftes da vi ankom ved 24 tiden satte vi os straks på terrassen med lidt mad og et glas vin. Da var temperaturen 22 grader.

I dag har vi sovet længe, for vi kunne ikke rigtig finde sengen i aftes/nat.

Det gør ikke noget vi skal ikke nå noget. De første par dage skal gå med at få Ole ned i tempo og ud af den stress han desværre endte i inden afgang.

Han skal passes på skal han og det er jeg mester for.

 

Formiddagen har derfor foregået i adstadig tempo med kaffe på terrassen og selvfølgelig for mit vedkommende strik i hænderne.

Ole har læst aviserne fra i går og hviler nu efter han har serveret brunch for mig.

Det er med i min terapi for ham at han skal lave brunch/morgenmad til mig hver dag.;0)

Han vil gerne. Kan slet ikke lade være. 

Resten af dagens måltider står jeg for. Det nyder jeg at gøre.

Vi er gode sammen er vi og vi passer på hinanden.

 

 

PS: Hvis der skulle være en langfingret læser imellem vil jeg da lige gentage

 at selvfølgelig står vores hjem i Danmark ikke tomt. Claus er som sædvanlig rykket ind for at passe dyr, jord og hus.

 

 

Portvin og Cocktail

Portvin i glasset og Cocktail på pindene.

Ferie er skønt.

Dubai i Portugal

Min morgen indtages på terrassen med udsigt til solen der laver maleri på himlen over Albufeira

Jeg kan ikke vænne mig til at sove længe. I stedet for at irriteres  sidder jeg og nyder at kigge ud over byen mens den vågner.

Selvfølgelig har jeg da også strikket. Jeg kunne da ikke bare holde i hånd hele tiden.

Jeg strikker Dubai til Lone.

Et glatstrikket sjal med mønsterstrik. Sjalet skal strikkes på to pinde frem og tilbage, men det holder jeg ikke til med alle de masker og mønsterstrik tillige.

 Jeg strikker rundt og klipper op bag efter. Det er der mening i synes jeg.

 

18 dage

Om 12 timer kan jeg få et bjørnekram af ham her.

Vi har ikke set hinanden i 18 dage.

Hold dog op hvor jeg savner ham. Jeg glemmer helt at jeg skal på ferie.

Det eneste jeg vil er bare at putte mig ind til ham og ikke slippe igen.

Måske jeg aldrig får strikket mere, fordi jeg skal holde i hånd hele tiden.

 

PS:

Til dem der ikke kender forskel på dit og mit kan jeg oplyse at Claus som sædvanlig rykker ind på gården i samme sekund jeg rykker ud.

Han passer på dyr og bygninger mens jeg/vi er hjemmefra.

 

Efterårsstrik fra Kim Hargreaves - og sommerferie til mig

I dag kom der nyhedsbrev fra Kim Hargreaves.
 Efterår/vinter 2013 er på gaden.
Jeg bestilte det fluks, også selv om det ikke når at komme hjem på denne side af min ferie.

Jeg tager nemlig lige om meget snart ned til denne udsigt.
Ole har allerede været dernede siden forrige onsdag. Det kan godt være at det er sundt at savne, men jeg synes det er træls.
Men først skal jeg lige være sammen med en god veninde, ud at spise med mine børn, i strikkeklub, til frisør og lidt på arbejde.
Og så skal jeg da også lige have pakket lidt strikkegarn og måske en enkelt kjole eller to.
Inden jeg har fået set mig om er der onsdag og jeg kan få mig et bjørnekram af min hjertenskær.

(Det øverste billede er lånt på Kim Hargreaves hjemmeside)

 

Kan man forelske sig i en by?

I går kom vi hjem fra en skøn tur til Spanien.
Vi boede i den mest vidunderlige lille by.
Jeg blev straks forelsket.