Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

torsdag den 16. april 2015

210 gram Cotton/Wool + pind 3 = 3 stk. småt strik


I Portugal strikkede jeg lidt strik i små størrelser.
Det blev blandt andet til:
og

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Perler

STØRRELSE:
0-3 mdr.

PIND:
3

GARN:
70 gram Skifer og 5 gram Prinsesse Toben
Pris: 32 kr.

BEMÆRKNINGER:
Det er anden gang jeg er gået i gang med denne opskrift. Første gang opgav jeg. 
Denne gang havde jeg måske lidt mere tålmodighed, for jeg synes den er skrevet noget kringlet.

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Clarakjolen fra SandnesGarn

STØRRELSE:
1 år

PIND:
3

GARN:
100 gram Prinsesse Toben.
Pris: 42 kr.

BEMÆRKNINGER:
Jeg synes det er en yndig kjole. Den minder om en anden Clara opskrift,
men denne har ikke indtagninger i bladene på bærestykket.

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Askeladens undertrøje/body

STØRRELSE:
0-3 mdr.

PIND:
3

GARN:
35 gram Skifer.
Pris: 15 kr.

KNAPPER:
Får fra Maskebal

BEMÆRKNINGER:
Opskriften er på en body, men jeg har valgt at strikke den som undertrøje.
Tidligere havde jeg opskriften på undertrøjen, men den er blevet væk. 
Undertrøjemodellen har jeg strikket en del af til begge mine børn. 
Skøn model og hyggeligt lille strik. 

onsdag den 28. januar 2015

En rosenknop så fin


Lige som jeg havde lyst til at få lidt småt strik i hænderne,
 dumpede der et ønske ind på en lille kjole.
Jeg har haft hæftet Knit for your kid et stykke tid, men ikke strikket noget derfra.
Nu skulle det være.
Kjolen er strikket oppefra og ned.
Man strikker den fra vrangen ad og vender den når man er færdig.
Det gør at udtagningerne bliver skjult i "snoningerne".

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Kjole fra bogen Knit for your kid

STØRRELSE:
2 år.

GARN:
det giver en pris på under kr. 40,00.

PIND:
3,75

BEMÆRKNINGER:
Nyt for mig at vende vrangen ud.

tirsdag den 30. december 2014

Et tørklæde der blev til to / med opskrift

 
Jeg havde bestemt mig for at Philips kæreste Lisbeth skulle have et tørklæde i julegave.
Jeg ved at Lisbeth godt kan lide lidt mørke farver, så selvfølgelig blev det derved.
Jeg fik dog følgende kommentarer med på vejen da jeg strikkede det: 
Ole sagde: "Er det til mig".
Lone sagde:" Det er godt nok mørkt",
Philip sagde:" Er det til far".
Så derfor fik Ole et tørklæde og jeg strikkede et mere-
Denne gang i lysere farver og Lisbeth  blev vældig glad for det.
Sådan kan det gå at et bliver til to.
 
FAKTABOKS:
 
GARN:
Til det lyse:
Råhvid Babyalpaca
Lys beige Baby Camel Once
Disse to strikkes igennem hele arbejdet.
Tredie farve er forskellige rester i
Forbrug i alt ca 250 gram
______________
 
Til det mørke:
Gråbeige  Baby Camel Once
Disse to som gennemgående.
Dertil tilsat Alpaca og Silk/mohair til stribeeffekt.
Forbrug i alt ca 220 gram
________________
 
Jeg kunne også forestille mig tørklædet strikket op i  Blackhill Højlandsuld.
Har du ikke rester, så køb eventuelt en Garnblomst  og 2 x 100 gram bundfarvegarn.
 
PIND:
6
 
STRIKKEFASTHED:
15 masker = 10 cm  i bredden
Strikkefastheden har ikke den store betydning i denne strik.
 
STØRRELSE:
Det mørke tørklæde måler ca 40 cm x 180 cm.
 
OPSKRIFT:
Slå 60 masker op med tre tråde på pind 6.
De to tråde er gennemgående i hele arbejdet. Den tredie tråd er den der laver striberne.
Hele arbejdet er strikket i retstrikning.
Strik almindelige striber og striber med vendepinde. Vendepinde strikkes med enten 5 eller 10 masker imellem.
 
Vendepinde:
""1. pind: Strikkes ret over alle maskerne
Derefter:
Strik (5)10 masker, vend,
# slå om pinden, strik tilbage. Vend. Strik hen til omslaget og strik omslaget drejet ret med næste maske. Strik yderligere (4)9 masker og vend #
Gentag fra # til # indtil alle maskerne på pinden er strikket.
Sidste pind: Strikkes ret over alle maskerne.""
Skift farve
og gentag  fra "" til "".
På den måde vil der blive en trekant der vender den ene vej og en trekant der vender den anden vej.
Ind imellem strikkes der almindelige striber.
Når jeg har skiftet farve, har jeg blot strikket enden med på første pind. Det ses ikke da garnet er tyndt.
Strik til ønsket længde og luk løst af.
 
If you want the pattern in english, pleace send me an email. ullaroejkjaer@hotmail.com.
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg er ikke uddanet til at lave strikkeopskrifter, derfor vil jeg på forhånd undskylde for eventuelle fejl, uforståelige forklaringer,
sjove vendinger og hvad der ellers kan være af finurligheder ved opskriften.
______________
God fornøjelse
og
GODT NYTÅR

 
 
 
 
 





 

tirsdag den 15. juli 2014

Cardigan strikket med hjerte(t)

 
Min veninde ønskede sig en ensfarvet sort cardigan. Det får hun ... næsten,
for jeg har puttet en lille klat rødt på det ene ærme.
Hjertet  har jeg broderet fordi  hun har en meget stor plads i mit.
Jeg har strikket trøjen i glatstrikning. Dog med et lille hulmønster forneden og på ærmerne.
Ligeledes har jeg strikket hestetømrer/I-Cord  rundt på hele trøjen. Det giver en smuk finish synes jeg.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
 
Jeg har før brugt  Peasy  som retningsviser til halsen og det har jeg også gjort ved denne.
Derefter har jeg strikket som målene på en trøje jeg har lånte til formålet.
 
GARN:
260 gram Blackhill Uld/bomuld (den uvaskede(gamle)) i farven Lakrids.
Strikket med to tråde.
Lige en kvalitet for min særdeles uldsarte veninde.
 
PIND:

 
STØRRELSE:
Petit (s)
 
BEMÆRKNINGER:
Trøjen er strikket oppefra og ned (top-down).
Jeg valgte af uransalige grunde at strikke den frem og tilbage i stedet for at strikke rundt og hækle/klippe bagefter.
Det fortrød jeg mange gange igennem arbejdet, for jeg er ikke vrangmaskefan,
men slutresultatet er blevet meget fint, selv om jeg synes jeg strikkede noget ujævnt.
En gang vask hjalp heldigvis på det.

Jeg ser ikke modtageren før i slutningen af måneden,
så spændingen om den passer og falder i smag må jeg vente med at få udløst.

onsdag den 19. februar 2014

Så blev en af modellerne afprøvet

Jeg er glad for jeg endelig har fået alle hæfterne her i hus. Jeg har længe haft Babystrik på pinde 3, men de andre havde jeg ikke fået købt. 
Det har jeg nu og der er flere ting jeg gerne vil strikke.
Én af dem, slog jeg straks masker op til.
Den har nogle fine snoninger
 og jeg kan godt lide at de går igen på ryggen.
 
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
fra bogen
All you knit is love af Susie Hauman
 
PIND.
4
 
GARN:
38 gram
Fordelt med
17 gram Pacalina i farve 27
og
21 gram Silke/uld
De to tråde er strikket sammen.
 
STØRRELSE:
12-18 mdr.
Længde: 33 cm. Bredde: 25 cm
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg synes måske at kanterne rundt i hals, ærme og knaplukning er lige vel ufærdige. Men sådan er modellen og jeg lader den være.
Naboens Sigurd skal have den. 
 

torsdag den 30. januar 2014

Nu fryser Sigurd ikke hænderne mere

Naboens søn Sigurd er ikke glad for at have vanter på ude i barnevognen. Han hiver dem af for et godt ord og får derfor iskolde hænder.
Hans mor spurgt om jeg ville strikke et par store vanter til ham og selvfølgelig ville jeg da det.
 Charmetrolden synes hvis vanterne smager dejligt.
Moderen er tilfreds med størrelsen, som jeg egentlig synes var til den store side til det bette pus.
Hun siger at når de går så langt op kan de ikke trækkes af. Er hun tilfreds, er jeg tilfreds.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Vanter fra bogen Babystrik på pinde 3
 
PIND:
3 ½
 
GARN:
strikket med to tråde.
Jeg glemte at veje vanterne inden jeg afleverede dem.
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg strikkede den mindste størrelse, men på tykkere pinde. Jeg satte en snoet snor i ved ribkanten og så undlod jeg snoningerne.
 
 
 
 

tirsdag den 21. januar 2014

To små stribede cardigans

Ikke én, men hele to små trøjer er klar til at blive givet videre til to små mennesker.
Drengen er netop født i fredags. Pigen kommer først til verden i maj.
Jeg synes den hidsige grønne går godt sammen med de to dæmpede farver.
Den orange er også fin til det rosa og beige.
Jeg er blevet spurgt om hvordan jeg gemmer garnet ved farveskift. Jeg har slet ikke tænkt over det da jeg strikkede, for de gemmer sig selv så fint på bagsiden.
Der er kun strikket 4 pinde med den ene og 2 pinde med den anden farve. Så ingen problemer i det.
Jeg har strikket Icord kanter. Dem er jeg blevet glad for.
Tidligere brugte jeg dem meget, men så røg de i glemmebogen og først da jeg strikkede Lones Kashmir kom jeg ved hjælp af Liselotte til at bruge dem igen.
Fordi det er en lille cardigan har jeg kun lavet Icorden over 2 masker.
På retsiden strikkes alle masker ret. På vrangsiden tages de 2 første og de 2 sidste masker løst af med garnet foran arbejdet. Ingen ben i det og smukt bliver det.
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Rilletrøje af Lene Holme Samsøe
fra hæftet Babystrik på pinde 3
 
GARN (dreng):
Farve: grøn, beige og lyseblå
Fordelingen har jeg ikke styr på.
 
GARN (pige)
110 gram
Fordelt på rosa og beige bomuld 8/4 fra Løve garn
og orange fra Isager (den gode gamle der ikke eksistere mere)
Igen ingen styr på fordeling.
 
PIND
2,75
STØRRELSE:
6 mdr.
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg har strikket striber. 4 pinde beige og 2 pinde rosa/lyseblå. For at få et blødere udtryk har jeg vendt vrangsiden udad.
Det gøres ved, efter ribkanten, at strikke 3 pinde beige og skifte garn i begyndelsen af vrangpinden.
Herefter strikkes der skiftevis 2 pinde rosa/lyseblå og 4 beige.
Ved raglan har jeg strikket 3 masker vrang på retsiden.
Jeg har taget et par masker ud i begyndelsen af den nederste rib. Jeg ønskede ikke at den skulle "stramme ind".

fredag den 10. januar 2014

Fra pind 6 til 2,75

 
 
Det har været sjovt at lave både Høstjakken og Kashmir, men efter at have strikket de to på pind 6 trængte jeg i den grad til at komme ned i størrelse.
Det skal jeg love for jeg er kommet, både på den ene og den anden måde, for jeg er gået i gang med babytrøjer på pind 2,75.
Modellen er Rilletrøje fra Babystrik på pinde 3.
Topdown med raglan. Raglan maskerne (3 ) strikker jeg vrang.
Jeg laver I-Cord som jeg har gjort på trøjerne til Lone og jeg.
Retsiden: Alle masker strikkes ret.
Vrangsiden: De første 2 masker og de sidste 2 masker tages løs af med garnet foran arbejdet.
Jeg har dæmpet striberne ved at vende vrangsiden ud. Jeg skifter bare garn på vrangsiden i stedet for på retsiden.
For at lave lidt sjov har jeg strikket rib i en kontrastfarve. Det fungere synes jeg.
Ja faktisk fungerer det så godt at det ikke kun bliver til én trøje, men to.
Den med grøn er til et drengebarn der bliver født sidst i januar og den med orange er til en pige der bliver født i maj.
 Faktaboks kommer lige så snart trøje 2 er færdig og begge har fået sig en vuggetur i vaskemaskinen.

onsdag den 25. december 2013

Julegavestrik der kan komme frem i lyset





For et par uger siden havde Liselotte denne hue på bloggen og opfordrede os andre til at få den strikket i en fart.
Det er hermed gjort og endda i samme skønne garnblanding. Den er blevet fantastisk lækker og blød.
Lone fik den i julegave, og den passer hende perfekt.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
 
PIND:
4 og 5
 
GARN:
 12-15 gram sort Blackhill Silk/Mohair,
 12-15 gram antrasit Blackhill Alpaca
og
50 gram grå Blackhill Cashmere
De 3 tråde strikkes sammen
Ialt 75 gram
 
BEMÆRKNINGER:
Lone har et lille hoved så jeg har strikket huen i den mindste størrelse.
De 50 gram Cashmere slog lige akurat til i hendes størrelse
 
___________________________
 
Nu vil jeg iklæde mig" søndagstøjet".
Vi skal til julefrokost hos mine forældre.
 
GLÆDELIG 1. JULEDAG
 

mandag den 23. december 2013

Træskoene er sat frem

Da vi købte vores gård fandt jeg et par træsko i en af staldene. De har siden været en fast bestanddel af min julepynt. De står klar ude på trappen.
Hvem de tidligere har tilhørt aner jeg ikke, men nu er de nissens.
Traditioner kan jeg lide, men ingen er så fasttømrede at de ikke kan laves om.  I år blev det juletræspyntningen der røg i kategorien ændring af traditioner
Vores juletræ plejer først at komme indendøre juleaftensdag, når Philip har sat det på fod. Lone og jeg pynter det, alt imens vi skråler med på diverse julesange imens Philip ligger på sofaen og kigger på og ryster på hovedet af os. Når han bliver træt at at se på os går han i køkkenet til Ole der tager sig af julegåsen.
 I år er det anderledes. Allerede nu står træet klar med lys og pynt. Årsagen til det, er at Lone måske ikke kunne komme juleaften, på grund af arbejde.
Hun har lige ringet og fortalt at hun ikke skal arbejde, så hvis I har hørt et højt hyl kom det fra mor her der bare er så glad og taknemlig over at jeg igen i år har begge mine to skønne unger hos mig juleaften.
Selvfølgelig har jeg hørt julemusik og skrålet med, imens jeg har pyntet og lavet andre juleforberedelser.
Det er godt der er langt til naboerne med den sangstemme jeg har, eller rettere ikke har.
Senere vil jeg lade freden sænke sig og gribe strikkepindene. Lones Kashmir Cardigan skrider fremad.
 
Jul du kan bare komme an. Vi er SÅ klar.
 
GLÆDELIG JUL
 

søndag den 15. december 2013

Søndagsstille med strik og julefilm

 Halsbetændelsen er på retur. Hovedpinen ligeså.
Træt er jeg stadig, men ikke som i går hvor jeg, efter vi kom hjem fra Spanien, sov det meste af dagen.
 Jeg havde godt nok strikketøj i hænderne, men fik ikke strikket en maske.
I dag er jeg frisk nok til strik og julefilm.
Jeg har slået masker op til et lille projekt og hvor har jeg dog hygget mig med det. Ikke mindst på grund af garnblandingen. Den er i top.
Jeg har fået fingre i lidt af den lækre Cashmeregarn Kenneth har fået hjem og den blander jeg med Alpaca og Silk/mohair.
Hvad jeg strikker fortæller jeg ikke før efter den 24., men inde på Instagram er der lidt kamp om at gætte det. Du finder mig under "ullaroejkjaer", hvis du vil gætte med.
 
Nu vil jeg bevæge mig hen til spisebordet. Ole har lavet flæskesteg til os.
Hvor er jeg heldig.

onsdag den 20. november 2013

Så kommer der heller ikke flere Påfugle fra mig

Lone forelskede sig i mine Påfugle og prøvede også den ene på.
Det gik slet ikke. Den var alt for stor til den Petit størrelse hun er.
Opskriften er kun i én størrelse, men den er let at lave om.
Man undlader blot nogle hele mønsterborter. Man skal bare huske at det skal være et lige antal.
Jeg slog først op til et ulige antal, men så går mønstret ikke op, så jeg måtte starte forfra.
Igen har jeg brugt Alpaca og Silk/Mohair, og dog det har jeg faktisk ikke, for det er ikke Silk/Mohairen jeg har brugt, men den "gamle" Super Kid Mohair.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
fra bogen
Strik A la Carte II
af Marianne Isager

GARN:
i farve sort
sat sammen med
i farve SFN75/Antrasit
Én tråd af hver

LEVERANDØR:

PIND:
4 og 5

STØRRELSE:
Diameter hals: 25 cm / Længde: 45 cm / Diameter for neden: 75 cm

BEMÆRKNINGER:
Jeg har for at få i omegnen af størrelse 38 undladt 4 mønsterborter.
Jeg har strikket den kort som begge mine.